Bidrag fra alle?
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.2.2013 Af Lars Olsen Alle skal bidrage. Når vi reformerer førtidspension, kontanthjælp m.v., er det kun rimeligt, at også SU bidrager. Det er med ord som disse, uddannelsesminister Morten Østergaard & Co. lægger op til besparelser på Statens Uddannelsesstøtte. Et kig på nyhedsstrømmen bekræfter billedet. I sidste uge fremlagde regeringen ikke kun en SU-reform, men varslede også et opgør med »passivitetskulturen« i kontanthjælpssystemet – selv de svageste skal tættere på arbejdsmarkedet. Samtidig indgik de kommunalt ansatte nye overenskomster, der betyder faldende realløn. Set i det perspektiv er studerende på lange universitetsuddannelser en af de mere privilegerede grupper, som efter endt uddannelse får ganske høje indkomster. Nyhedsstrømmen dokumenterer imidlertid også, at langt fra alle bidrager. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den eksklusive klub af danske millionærer er steget med 15 pct. under krisen. Mens der i 2009 var 45.928 med indkomster over en million, var dette i 2011 steget til 59.972. I samme periode var inflationen kun 6,5 pct. – resten af stigningen skyldes lønfest på direktionsgange og omegn. Det er bemærkelsesværdigt, at en socialdemokratisk-ledet regering lukker øjnene for dette – ja, ledende ministre afskriver ligefrem økonomisk omfordeling som fortidig. Socialdemokratiet repræsenterer ellers en lang og flot tradition for social balance. Da Jens-Otto Krag i 1963 gennemførte den såkaldte Helhedsløsning, opstillede han tre pejlemærker: 1) »Den samlede økonomiske bæreevne«, 2) »lighed for alle befolkningsgrupper«, 3) »social rimelighed – hensyn til de dårligst stillede«. For Krag var det afgørende, at Helhedsløsningen opfyldte alle tre. Derfor bestod den ikke kun af et kontroversielt indgreb i arbejdernes overenskomster, men lod også de bedrestillede bidrage ved...Arbejderne er stadig røde
Manuskript til Fagbladet 3F 15.2.2013 Af Lars Olsen De fleste arbejdere vil have en mere social fordeling af samfundets goder, men mange stemmer alligevel på »blå« partier, viser stor analyse For en generation siden stemte flertallet af arbejderne på Socialdemokratiet – og en del på venstrefløjen. I dag er det mere blandet. Mange sætter kryds ved Dansk Folkeparti eller Venstre. Det store flertal er imidlertid stadig »røde«, når det handler om ulighed og fordeling af goderne i samfundet. Det viser en omfattende vælgeranalyse, der offentliggøres i bogen Krisevalg. Forskerne konkluderer, at der i holdningerne til velfærd og fordeling er »en klar klasseeffekt«. Der er en »tydelig opdeling mellem de selvstændige og de højere funktionærer på den ene side og faglærte og ufaglærte arbejdere samt de lavere funktionærer på den anden side«. Det gælder for eksempel holdningen til, om høje indkomster skal beskattes hårdere. Det skal de, mener flertallet. Det største flertal findes imidlertid blandt faglærte arbejdere. Derimod er der ikke flertal blandt selvstændige, højere funktionærer – og nok så interessant – studerende. Grupper, der typisk selv har høje indkomster eller håber at få det. Det samme gælder holdninger til, hvorvidt ulighed gavner samfundet, og om man foretrækker velfærd eller skattelettelser, Også hér har arbejdere og lavere funktionærer »røde« holdninger – de er imod øget ulighed og foretrækker velfærd frem for skattelettelser. Helt modsat selvstændige og højere funktionærer, hvor langt flere ser ulighed som en fordel og prioriterer skattelettelser. Forskerne stiller det kontroversielle spørgsmål, hvorvidt klassekampen egentlig er et spøgelse fra fortiden, sådan som det ofte antages. Det viser sig nemlig, at indkomst og formue har stor betydning for...Den hemmelige styrepind
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 4.2.2013 Af Lars Olsen Demokrati bygger ikke kun på frie valg. Med hører også åbenhed, så offentligheden kan tage stilling på et oplyst grundlag. Det kan derfor undre, at Finansministeriet slipper af sted med at hemmeligholde vigtige dele af grundlaget for den økonomiske politik. Danskerne har lige været igennem det spøjse forløb, hvor regeringen måtte mangedoble skønnet over »udfaldstruede«, der risikerer at miste dagpengene. Da forkortelsen af dagpengeperioden blev vedtaget i 2010, antog embedsapparatet, at det var 2-4.000 om året. I sommer blev tallet så opjusteret til 12.000 og i januar til 23.000 – bare i første halvår af i år. Tallene har hele tiden undret direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, der som tidligere rådgiver i Beskæftigelsesministeriet har foretaget et hav af undersøgelser. Ministeriernes tal var lysår fra A-kassernes egne analyser, men grundlaget for de officielle beregninger var ikke umiddelbart tilgængelige. Først da en journalist søgte aktindsigt, fik Verner Sand Kirk en række ældre notater fra Finansministeriet om grundlaget for dagpengestramningerne. Notaterne viste sig at bygge på »antagelser« og »forventninger«, som nedtonede konsekvenserne, men ikke passer til virkeligheden på arbejdsmarkedet. Samtidig stammede datagrundlaget fra 2009 og før, hvor der var langt færre ledige. Resultatet er ikke bare, at SRSF-regeringen snubler fra det ene utilstrækkelige tiltag til det næste. Det er også, at politikerne tog stilling på et fejlagtigt grundlag, da S og SF under regeringsdannelsen i efteråret 2011 accepterede dagpengestramningerne. Hvis problemets omfang var erkendt, havde de formentlig forhandlet langt hårdere med de radikale om dette spørgsmål. Dette er langt fra noget enkeltstående tilfælde. I efteråret henvendte to prominente kritikere sig...Direktørdanmark lever i sin egen verden
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 1.2.2013 Af Lars Olsen Det vakte opsigt, da topchefen i Mærsk, Niels Smedegaard Andersen, for nylig forlangte lønnedgang for danskere uden lange uddannelser. En del medier og politikere klappede begejstret, men mange almindelige lønmodtagere har givetvis undret sig: Hvad bilder han sig ind? Niels Smedegaard Andersen hører til dem, der har deres på det tørre. I 2011 var hans indkomst ikke mindre end 18,7 millioner kroner. Han forlanger således lavere løn til folk, der kun tjener få procent af hans egen fyrstelige gage. Men måske skal vi ikke undre os. Et hold forskere har kortlagt Danmarks 100 mest indflydelsesrige direktører – det vil sige Niels Smedegaard Andersen og andre topledere i de store firmaer. Direktørerne lever i deres egen verden, påpeger forskerne. Ja, de taler ligefrem om en subkultur, sådan som det kendes fra rockerbander og lignende, som knyttes sammen af helt andre normer og æresbegreber end resten af samfundet. »Sat på spidsen fungerer top-100 blandt direktører som en subkultur. Direktørerne ligner hinanden til forveksling – den typiske direktør er mand, hans far er også direktør, han bor i whiskybæltet, har læst til cand.merc. eller til ingeniør (…) Der er en bestemt uniform, tøj, sko, omgangsformer. Hos direktørerne er motorcyklen og læderjakken med rygmærket skiftet ud med cigar og golf, og maratonløb er det seneste hit«, sagde sociologen Christoph Ellersgaard i lørdags til Politiken. Kortlægningen viser, at 80 af de 100 top-direktører er født i de to øverste socialgrupper – ja, 33 kommer ligefrem fra familier, hvor farmand også var direktør. I dette lukkede univers er det logik, at almindelige lønmodtagere skal...Giv plads til livets skole
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 28.1.2013 Af Lars Olsen En motiveret ansøgning og en personlig samtale frem for et papir med karakterer fra studentereksamen. Jyllands-Posten berettede i sidste uge, hvordan videregående uddannelser nu optager modne mennesker efter andre kriterier end studentereksamen. Det er især tilfældet på professionsuddannelserne, som uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker med videre. »Budskabet er, at på en uddannelse kan man bruge meget af det, som man lærer gennem livet, og ikke kun det, som man har lært i skolen,« siger Steffen Svendsen, der er prorektor på University College Lillebælt. Hér skal en femtedel fremover optages gennem individuelle ansøgninger, hvor der lægges vægt på erhvervserfaring og frivilligt arbejde. Det er kendetegnende, at de nye adgangsveje især er på uddannelser i Syddanmark og Vestsjælland. Holdningen er mere afventende på Metropol i København, som har masser af ansøgere – frisk fra det gymnasiale fad. Ikke desto mindre er der brug for nye adgangsveje. Op mod 70 procent af de unge tager i dag en gymnasial uddannelse – mange uden den store arbejdsindsats. Blandt de voksne er billedet imidlertid et helt andet. Langt færre har gymnasial uddannelse, men kan alligevel en masse. Samtidig er studentereksamen blevet adgangskrav på mange uddannelser, som tidligere kun krævede realeksamen eller lignende. En udvikling, der skaber en urimelig skævhed mellem generationerne. For nogle år siden taltes der meget om vurdering af voksnes »realkompetencer«, men det virker ikke i praksis. Et lille eksempel som jeg har tæt på: Min hustru, Karin, fik ikke som ung mulighed for at gå i gymnasiet. Hun voksede op hos en enlig mor på Nørrebro, tog realeksamen og siden en kontoruddannelse....Reform af folkeskolen kan træde op mod uligheden
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 18.1.2013 Af Lars Olsen I går startede forhandlingerne om et af forårets store politiske emner: Reform af folkeskolen. Regeringen lægger op til en omfattende reform, der ændrer hele hverdagen i skolen. En reform, som kan medføre et gevaldigt løft for børn af 3F’ere og andre uden lange boglige uddannelser. Det bliver et afgørende mål, at »folkeskolen kan mindske betydningen af social baggrund«, fastslår regeringens udspil. Det er tiltrængt. I dag slår forældrenes baggrund benhårdt igennem. Ved danskprøven i 9.klasse får de ufaglærtes børn 5,6 i snit, mens der vanker 9,1 til akademikerbørnene. Fremtidens folkeskole får en længere og mere afvekslende skoledag. Undervisningen skal spille sammen med aktiviteter, der i dag foregår i SFO og fritidsklubber. Alle skoler bliver forpligtet til at tilbyde lektiehjælp. Meget skævhed i dagens skole skabes af, at forældre har vidt forskellige muligheder for at hjælpe deres børn. Når Mattias får en svær matematikopgave eller et stort projekt, er det en stor fordel, hvis akademikermor kan klare ærterne hjemme ved PH-lampen. Den store nyskabelse i reformen er de såkaldte »aktivitetstimer«. Det er hér, børnene kan hinke i skolegården og lære om tal og matematik på en sjov måde. Det er hér, de store elever kan bygge en bil drevet af solceller, bruge deres hænder og lære fysik ved at anvende det. Aktivitetstimerne bliver en blanding af leg og læring og af teori og praksis. Hermed tages favntag med en anden skævhed: At skolen i dag fokuserer ensidigt på det boglige og på at lære gennem teorier og begreber. Endelig vil reformen styrke valgfagene. I dag er det op til...Spis lige brød til
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 14.1.2013 Af Lars Olsen Den amerikanske forfatter Mark Twain sagde i sin tid, at »rygterne om min død er stærkt overdrevne«. Det var da han læste sin nekrolog i avisen. Måske er det på tide at anlægge samme vinkel på det danske velfærdssamfund. Mens den meningsdannende elite skaber en stemning af panik før lukketid, ligger Danmark helt i top, når folk ude i verden kigger på os. Ved nytår offentliggjorde det britiske magasin The Economist en rangliste over fremtidsudsigterne for de børn, som bliver født i 2013. Hér er Danmark det femtebedste blandt 80 lande. Topscorerne er Schweiz og Australien, men lige efter kommer Norge og Sverige. De skandinaviske velfærdsstater besætter således tre af de fem øverste pladser. »De nordiske lande stråler,« skrev Economist, der ellers ikke ligefrem tilhører revolutionens fortrop. Kortlægningen bygger på 11 forskellige parametre for levevilkårene i et samfund. Nogle er ”hårde” økonomiske facts som nationalprodukt pr. indbygger, forventet fremtidig velstand, arbejdsløshed m.v. Andre handler om bredere sider af livskvaliteten – forventet levealder, kriminalitet, korruption, tillid til de offentlige institutioner m.v. Economist har foretaget lignende kortlægninger siden 1988, og Danmark har på et par årtier foretaget et bemærkelsesværdigt hop fra 24. til 5.pladsen. »Meget tyder på, at små lande, der hænger sammen politisk og økonomisk, også klarer sig godt. Folk har tillid til institutionerne, og vi er også relativt rige«, sagde velfærdsforskeren Bent Greve til jp.dk. Lige inden jul var det den amerikanske storbank Goldman Sachs, der gav Danmark en global førsteplads i ”Mapping the Wealth of Nations”, som kortlægger landenes succespotentiale. Den slags analyser kan selvfølgelig altid diskuteres. Det...
