Fra Lykketoft til Corydon

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.1.2013 Af Lars Olsen   Giv os lov til at bruge vores egne penge til at sætte arbejde i gang. Sådan lød opfordringen i forrige uge fra røde og blå borgmestre. De vil have lempet regeringens anlægsloft, så der kan renoveres skoler og bygges plejehjem. I mange tilfælde er pengene i kommunens kasse, de må bare ikke bruge dem for regeringen. I sidste uge havde vi så debatten om statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. »Nytårsfuser«, skrev Ekstra Bladet med vanlig sans for folkestemningen. Drop »det indholdsløse snik-snak« og sæt arbejde i gang, lød det fra fagbevægelsen. SRSF-regeringen er fanget i et tilsyneladende uløseligt dilemma. Baglandet og offentligheden forlanger flere arbejdspladser på den korte bane, men regeringen er især optaget af noget andet: At øge arbejdsudbuddet og forbedre de økonomiske balancer på den lange bane. Men dilemmaet er kun tilsyneladende. Vores politiske historie byder på en relativ ny erfaring, som i højere grad burde inspirere en centrum-venstre regering. Der kan siges meget kritisk om 1990ernes Nyrup-regeringer – ikke mindst at de undervurderede problemerne omkring indvandringen. Rent økonomisk præsterede de imidlertid både at skabe job her og nu og tage fat på svære strukturreformer. Da Nyrup og Lykketoft kom til i 1993, var arbejdsløsheden 12 pct. – i 2001 var den 5 pct. Det var ikke lutter lagkage, heller ikke i forhold til fagbevægelsen. Nyrup & Lykketoft formåede imidlertid at gennemføre arbejdsmarkedsreformer uden at ofre socialdemokratisk hjerteblod. Den daværende finansminister giver en god forklaring på hvordan i et jubilæumsskrift fra Det økonomiske Råd. Opstramningerne på arbejdsmarkedet gik hånd i hånd med en massiv indsats for beskæftigelsen, og...

Glem ikke Emils forældre

Manuskript til kronik i Berlingske 2.1.2013 Af Lars Olsen, journalist og forfatter, og Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol   Ved Folketingets åbning talte Helle Thorning-Schmidt om 13-årige Emil. Men regeringens uddannelsesløft bør også handle om hans far og mor. Målet må være at gøre danskerne til de bedste uddannede generationer – i flertal! Danmark er midt i et massivt uddannelsesløft. Skole og uddannelse er et af de få områder, hvor regeringen i en krisetid bruger flere penge. Vores børn skal være den bedst uddannede generation nogensinde. Vi er enige. Uddannelse er ikke alene afgørende for Danmarks konkurrenceevne, men også for samfundets sammenhængskraft – og i videre forstand for oplysningen og dannelsen. Vi skal undgå store lavt kvalificerede grupper, som bliver marginaliseret på arbejdsmarkedet og lever lange perioder på overførselsindkomst. Regeringen har netop lagt op til omfattende nytænkning af folkeskolen – længere og mere afvekslende skoledag, samspil mellem teori og praksis, bedre ledelse etc. Vi deltager selv i børne- og undervisningsministerens forandringsprojekt Ny Nordisk Skole, men vil hér efterlyse tilsvarende nytænkning af den samlede uddannelsespolitik. Ved Folketingets åbning brugte statsminister Helle Thorning-Schmidt et effektfuldt billede: 13-årige Emil, der lærer matematik ved at anvende formlerne i sløjdværkstedet. Lad os blive ved dette billede. Uddannelsesløftet skal ikke kun handle om Emil, men også om hans far og mor – den 41-årige maskinarbejder og den 37-årige folkeskolelærer – og Emil, når han bliver ældre. Målet må være at gøre danskerne til de bedst uddannede generationer – i flertal!   I dag sker uddannelsesløftet nok så meget gennem det, vi vil kalde det akademiske hovedspor. Over 70 pct. starter i gymnasiet, og det er...
21