Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 18.1.2013
Af Lars Olsen
I går startede forhandlingerne om et af forårets store politiske emner: Reform af folkeskolen. Regeringen lægger op til en omfattende reform, der ændrer hele hverdagen i skolen. En reform, som kan medføre et gevaldigt løft for børn af 3F’ere og andre uden lange boglige uddannelser.
Det bliver et afgørende mål, at »folkeskolen kan mindske betydningen af social baggrund«, fastslår regeringens udspil. Det er tiltrængt. I dag slår forældrenes baggrund benhårdt igennem. Ved danskprøven i 9.klasse får de ufaglærtes børn 5,6 i snit, mens der vanker 9,1 til akademikerbørnene.
Fremtidens folkeskole får en længere og mere afvekslende skoledag. Undervisningen skal spille sammen med aktiviteter, der i dag foregår i SFO og fritidsklubber. Alle skoler bliver forpligtet til at tilbyde lektiehjælp. Meget skævhed i dagens skole skabes af, at forældre har vidt forskellige muligheder for at hjælpe deres børn. Når Mattias får en svær matematikopgave eller et stort projekt, er det en stor fordel, hvis akademikermor kan klare ærterne hjemme ved PH-lampen.
Den store nyskabelse i reformen er de såkaldte »aktivitetstimer«. Det er hér, børnene kan hinke i skolegården og lære om tal og matematik på en sjov måde. Det er hér, de store elever kan bygge en bil drevet af solceller, bruge deres hænder og lære fysik ved at anvende det. Aktivitetstimerne bliver en blanding af leg og læring og af teori og praksis. Hermed tages favntag med en anden skævhed: At skolen i dag fokuserer ensidigt på det boglige og på at lære gennem teorier og begreber.
Endelig vil reformen styrke valgfagene. I dag er det op til eleverne, om de overhovedet vælger et sådant – og derfor sparer skoler og kommuner på valgfagene. Fremover skal eleverne vælge mindst ét valgfag i 8-9. klasse. Det kan give et nyt løft til praktiske fag som sløjd, hjemkundskab og motorlære.
Det hører imidlertid med, at regeringens udspil kun er en ramme. Først skal den forhandles i Folketinget, og flere af de borgerlige partier tænker skole mere traditionelt. Derefter kommer den største udfordring: At gøre reformen til virkelighed. Aktivitetstimerne er ikke bare nyt. Det er også et brud med den snævert boglige og teoretiske tilgang, der ligger som en tung dyne over uddannelsessystemet. Det bliver en stor opgave for lærere, skoleledere og embedsmænd, som selv har en boglig uddannelse. Men det første skridt er taget – og peger for en gangs skyld den rigtige vej.
