Den socialdemokratiske sjæl

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 6.5.2013 Af Lars Olsen   Hvordan pokker kan det gå så galt? Spørgsmålet stilles igen og igen af kommentatorer og politisk interesserede fra hele spektret. Hvordan kan Socialdemokratiet, Danmarks store gamle parti, havne på 15-18 pct. – ja, i én måling 14,4? Langt ind i partiets folketingsgruppe regnes slaget for tabt, og folk positionerer sig til tiden efter Helle Thorning-Schmidt. Ifølge hendes nærmeste allierede, finansminister Bjarne Corydon, er kritikken fra faglige tillidsfolk nærmest en naturlov: »De har jo altid skudt på socialdemokrater, når vi tog ansvar for, at tingene hang sammen økonomisk. De skød også på Krag, H. C. Hansen og andre af de store kæmper i vores historie,« sagde han 1.maj til JP. Corydon har en pointe – og tager alligevel fejl. Pointen først: På nogle af regeringens kritikere lyder det nærmest, som om Socialdemokratiet tidligere var en forvokset udgave af Enhedslisten eller SF. Det er historieløst. Finansministre som Knud Heinesen og Mogens Lykketoft blev ikke ligefrem betragtet som julemænd af deres samtid. Det er langt fra første gang, S-ledede regeringer griber ind i overenskomster, skændes med offentligt ansatte eller gennemfører kontroversielle reformer. Når Thorning & Corydon har bragt Socialdemokraterne i en krise af historisk rækkevidde, skyldes det noget andet. Forklaringen kan koges ned til to ord: Job og retfærdighed. Grundpiller i den socialdemokratiske identitet, som vælgerne ikke kan genfinde i SRSF-regeringens politik. Når S-regeringer tidligere forlangte ofre af befolkningen, betalte samfundets velstillede også deres del. Da Krag i 1963 greb ind i overenskomsterne, gik det hånd i hånd med et pris-, avance-, udbytte- og huslejestop. Og da Nyrup & Lykketoft i 1998...

De stærke samfund

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.4.2013 Af Lars Olsen   Sikkerhedsbranchen har kronede dage. TV2 Nyhederne bragte for nylig et tankevækkende eksempel på den stadig mere udbredte brug af vagter. I en kirke på Sydsjælland har menighedsrådet hyret vagtfolk ved begravelser. Kirken har oplevet en del indbrud i bilerne, mens folk er til begravelse – og det skal stoppes. Det er ikke uden grund, at den slags havner i TV. Vagter ved noget så basalt som begravelse er et skred i vores samfund. Indtil for få år siden var den slags begrænset. Danmark har altid haft sit kontingent af platugler og kriminelle, men i forhold til andre lande er der udbredt tryghed og tillid mellem borgerne. Vi har dét, forskerne kalder »social kapital«. Dette har ikke bare fordele i hverdagen. Social kapital fører også til bedre politisk styring og er en kilde til økonomisk vækst. Det påpeger en ny bog, ”De stærke samfund” af Lars Torpe fra Aalborg Universitet. »Har man tillid, undgås en masse papirarbejde og de ressourcer, der ellers vil gå til kontrol og overvågning. I samfund med meget tillid flyder informationerne lettere, det er nemmere at indgå aftaler«, skriver Lars Torpe. Bogen har undertitlen ”social kapital i Skandinavien”. Danmark deler nemlig sin høje grad af tillid med Norge og Sverige. Rødderne går tilbage i historien. Protestantiske lande har generelt højere tillid end katolske og muslimske, formentlig fordi protestantismen skabte institutioner, der bygger på individet og ikke på kirken eller familien. Med til historien hører også stærke foreninger og lav korruption. Og i vore dage nok så meget velfærdsstaten. Adskillige undersøgelser dokumenterer således, at lande med høj...

Helhedsskole – ja tak

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.4.2013 Af Lars Olsen   Stemningen omkring regeringens folkeskolereform er skiftet. Da udspillet blev fremlagt i vinter, var der masser af roser fra både skolefolk og meningsmålinger. I dag er helhedsskolen under beskydning. Forældre er bekymrede for børnenes fritid. Danmarks Lærerforening puster til mistilliden som led i konflikten. Og de politiske reformforhandlinger bliver lidt af en armlægning. Konservative og Dansk Folkeparti er imod helhedsskolen, mens Venstre ligesom regeringen er mere positive – heldigvis. For helhedsskolen er bedre end sit rygte. Der findes mange positive erfaringer både fra Danmark og udlandet. I Tyskland er der 8.400 heldagsskoler, og historien bag minder meget om den danske. Da PISA i starten af 00erne sendte de tyske elever til tælling, investeredes 30 mia. kroner i heldagsskoler. Resultatet er en mærkbar forbedring af det faglige niveau. Det påpeger forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, der har undersøgt de tyske erfaringer: »Heldagsskolerne skaber større social mobilitet end de traditionelle skoler. I Tyskland betyder forældrenes uddannelse og situation meget for, hvordan eleverne præsterer. Specielt for børn med indvandrerbaggrund. (…) Den tyske heldagsmodel er en motor for store sociale løft, da skolerne skaber rammer om eftermiddagen, hvor især de ressourcesvage elever høster fordel af de ekstra timer,« skriver Andreas Rasch-Christensen i en kronik i Weekendavisen og fortsætter: »Det interessante ved de tyske undersøgelser er, at de også omfatter egentlige tilfredshedsmålinger. Tyske forældre og elever er generelt glade for heldagsskolen (…) Forældrene føler en større støtte fra heldagsskolen, fordi deres børn får mere hjælp med det faglige. Det forbedrer klimaet i familien, og der er færre konflikter om lektierne«. Heldagsskolerne i Tyskland...

Gråt guld i lav kurs

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.4.2013 Af Lars Olsen   Katastrofens omfang er ved at åbenbare sig. I årets tre første måneder mistede 12.700 deres dagpengeret, mere end nogen prognose forudså. Det står også klart, hvem det især går ud over: De ufaglærte og dele af de faglærte – alene 3F’s A-kasse tegner sig for 31 procent af dem, der har mistet dagpengene. Derimod er kun 2,8 procent i Akademikernes A-kasse og 1,1 procent i Danmarks Lærerforenings. Samtidig er der voldsom aldersmæssig slagside. 31 procent er over 55, yderligere 13 procent er 50-55. Det er således hele 44 procent, som er 50+. ”Det grå guld” står ikke ligefrem i høj kurs på dagens jobmarked. Lige nu er der stærk fokus på en relativ privilegeret middelklassegruppe som skolelærerne. Disse års store forandringer på arbejdsmarkedet rammer imidlertid med særlig kraft nogle andre, nemlig faglærte og ufaglærte lidt oppe i årene. Det er dem, der betaler meget af prisen for dagpengereformen – og samtidig berøres voldsomt af efterlønsreformen. Nogle arbejder tilmed i brancher med voksende konkurrence fra østarbejdere, ofte yngre mennesker der ikke stiller de samme krav til løn og arbejdsforhold. Vi er ved at skabe et langt mere brutalt samfund for seniorer uden lange uddannelser. Jeg er selv 58. De ramte er mine kammerater fra folkeskolen, som efter 9.klasse kom i lære – eller blev postbude og fabriksarbejdere. Og vilkårene bliver endnu værre for deres kolleger, der er ti år yngre og derfor berøres hårdere af efterlønsforringelserne.   Sceneskift: Virksomhederne er ofte ved at drukne i ansøgninger. Det er ikke ualmindeligt, at flere hundreder kappes om et helt almindeligt job. En...

Pædagogisk elitesnak

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 8.4.2013 Af Lars Olsen   Lærerkonflikten sætter dagsordenen, og alskens skolehistorier hvirvles op i mediestrømmen. Lad os tage én af dem, der afdækker mere generelle brudflader i uddannelsesdebatten. Sidste søndag (31/3) var TV Avisens tophistorie, at undervisningsminister Christine Antorini manipulerer med tallene og gør folkeskolen dårligere, end den er, for at få sin folkeskolereform igennem. Anklagen kom fra to forskere og ligger i forlængelse af lignende beskyldninger imod Bertel Haarder og andre undervisningsministre. Anledningen var en ny analyse fra Undervisningsministeriet, der viser at 18 procent af eleverne forlader folkeskolen uden at have bestået nøglefag som dansk eller matematik. De har fået under 2 i dansk/matematik – eller er slet ikke gået op til afgangsprøven efter 9.klasse. Tallene er »manipulation«, sagde Peter Allerup. Han er professor på Aarhus Universitet, der i dag viderefører Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). For åben skærm foretog han et banalt regnestykke, hvor de 7 procent af en årgang, der ikke går op til prøven, blev trukket ud af tallene. »Det er en blanding af elever, der er syge, bortrejst eller ikke kan deltage af andre grunde,« forklarede Allerup, Han blev bakket op af en professor fra Københavns Universitet: »Man får et forvrænget billede af, at præstationsniveauet er dårligere end det faktisk er,« fastslog Anders Holm. Christine Antorini afviste kritikken. Hun pegede på, at de elever, som ikke går op til prøven, klarer sig lige så dårligt efterfølgende som dem, der får bundkarakterer. Og dét er ikke så mærkeligt. Som analytiker på Ugebrevet A4 var jeg i 2006 med til at tilrettelægge en analyse af unge uden 9.klassesprøven. Det er i høj...

Konfliktens logik styrer skoledebatten

Manuskript til kommentar på jp.dk 1.4.2013: Af Lars Olsen   Annoncer. Stormøder. Personlige breve til forældrene. Danmarks Lærerforening (DLF) kaster alt ind i konflikten om arbejdstiden. Det er legitimt, at en fagforening kæmper for medlemmernes løn og arbejdsforhold. DLF kan også med rette stille kritiske spørgsmål til finansieringen af regeringens folkeskolereform. I regeringens nye vækstplan bliver rammerne om den kommunale økonomi endnu snævrere – det skal betale den kontroversielle nedsættelse af selskabsskatten. Dette kan let ramme skolereformen. Desværre tager lærerforeningen også skolepolitikken som gidsel i konflikten. DLF går til angreb på ideen om heldagsskoler, der i store annoncer stemples som »discountundervisning«, som stjæler børnenes fritid. »Hvornår skal de have tid til at lege,« spørges der i en DLF-video. Kampagnen er en uheldig skærpelse af fronterne. Lærerne var langt mere åbne overfor de nye ideer, da regeringen i efteråret fremlagde reformudspillet. DLF tilbød på et tidspunkt, at lærerne ikke skulle have forberedelsestid til reformens nye »aktivitetstimer«. Men skolereformen er blevet offer for konfliktens logik.   DLF’s kampagne forstærker den bekymring, som kommer til udtryk hos mange forældre i læserindlæg og lignende. Al for tit bygger det imidlertid på manglende kendskab til heldagsskoler. Virkeligheden er jo, at de mindre børns hverdag allerede nu er institutionaliseret. I dag deles dagen bare i »kedelig« undervisning og »sjov« leg i SFO eller fritidsklub. Hér skal skabes bedre sammenhæng. Et eksempel fra en heldagsskole: Når de små elever lærer om tal i matematik, hinker de og bruger det i praksis i SFO. Erfaringerne fra heldagsskolerne viser også, at der kan skabes tæt samarbejde med fodboldklubber, skakklubber og andre lokale fritidstilbud. Hér stifter især de større...

To slags Danmark

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 11.3.2013 Af Lars Olsen   Sidste mandag holdt jeg foredrag på Ringkøbing Bibliotek og diskuterede »klassesamfundet 2.0« med lokale politikere. I dagens anledning havde jeg på www.klassesamfund.dk fundet tallene for de sociale klasser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg havde også tallene for Københavns Kommune – og to helt forskellige billeder trådte frem. I Ringkøbing-Skjern ligger det sociale tyngdepunkt i samfundets brede midte. Langt størstedelen er arbejderklasse eller almindelig middelklasse – måske mindre selvstændige, måske lærere, pædagoger el.lign. I København er der langt flere i samfundspyramidens yderpunkter. Andelen på langvarig overførselsindkomst er over dobbelt så høj som i Ringkøbing, men der er også mere end tre gange så mange i overklassen og den højere middelklasse – folk med ledende positioner eller lange akademiske uddannelser. Debatten på Ringkøbing Bibliotek kredsede omkring meget af det samme som andre steder, for eksempel hvordan folkeskolen får alle med. Men der var også stor interesse for centraliseringen af politi, sygehuse og andre offentlige institutioner, som rammer hårdt i yderområderne. En centralisering, der nok så meget designes af hovedstadens overklasse og højere middelklasse. De helt forskellige sociale billeder i Ringkøbing-Skjern og København er langt fra enkeltstående. I toget på vej til Jylland læste jeg en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: »Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland«. Uligheden er vokset kraftigt i det danske samfund, men det går særlig hurtigt på Sjælland. I 1985 var indkomstforskellen på Sjælland og sydhavsøerne kun en anelse højere end i Fyn og Jylland – i dag er den markant større. Der er også langt større forskel på kommunerne på Sjælland end i Jylland. I den...

Thulesen Dahls nye klæder

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 4.3.2013 Af Lars Olsen   Det borgerlige Danmark kan dårligt få armene ned. Erhvervslivet jubler, V og K er fulde af lovord – ja, selv mavesure lederskribenter skriver pænt om regeringens seneste udspil. En enkelt markant røst skiller sig imidlertid ud: Dansk Folkeparti. DF tager afstand fra det mest kontroversielle i SRSF-regeringens vækstpakke – lavere selskabsskat. Ifølge partiformand Kristian Thulesen Dahl er det bedre, at der gennemføres målrettede lettelser for de pressede brancher end smøres en generel skattelettelse ud over hele erhvervslivet. Samtidig advarer han imod metoden med »big bang«, hvor reformer af SU og kontanthjælp skaffer penge til lavere erhvervsskatter: »For mig handler for eksempel en reform af kontanthjælpsområdet om, at vi skal sikre, at vi hjælper mennesker ud på arbejdsmarkedet. En reform er ikke kun en spareøvelse for at finde en bestemt sum penge, som regeringen nu lægger op til. Vi må aldrig glemme, at det er mennesker, det i sidste ende handler om,« skrev Kristian Thulesen Dahl i sidste uge i sit nyhedsbrev. Det sendte chokbølger gennem Christiansborg, da en måling i onsdags gjorde DF større end Socialdemokraterne. Den kommende tid vil vise, om dette er en blivende tendens. Nok så bemærkelsesværdige er imidlertid de dybere strømme i vælgerhavet, som valgforskeren Søren Risbjerg Thomsen kortlægger i Altinget på basis af hele 60.000 Gallup-interviews. Analyserne viser ikke kun stabil fremgang for DF, siden Thulesen Dahl i sommer afløste Pia Kjærsgaard, men dokumenterer også et dybere socialt opbrud. Fra 2011-valget til årsskiftet mistede S tre procentpoint blandt de højere funktionærer, men næsten ti procentpoint blandt arbejdervælgerne. Det samme er mønsteret hos SF: »De...
21