Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.4.2013
Af Lars Olsen
Katastrofens omfang er ved at åbenbare sig. I årets tre første måneder mistede 12.700 deres dagpengeret, mere end nogen prognose forudså. Det står også klart, hvem det især går ud over: De ufaglærte og dele af de faglærte – alene 3F’s A-kasse tegner sig for 31 procent af dem, der har mistet dagpengene. Derimod er kun 2,8 procent i Akademikernes A-kasse og 1,1 procent i Danmarks Lærerforenings.
Samtidig er der voldsom aldersmæssig slagside. 31 procent er over 55, yderligere 13 procent er 50-55. Det er således hele 44 procent, som er 50+. ”Det grå guld” står ikke ligefrem i høj kurs på dagens jobmarked.
Lige nu er der stærk fokus på en relativ privilegeret middelklassegruppe som skolelærerne. Disse års store forandringer på arbejdsmarkedet rammer imidlertid med særlig kraft nogle andre, nemlig faglærte og ufaglærte lidt oppe i årene. Det er dem, der betaler meget af prisen for dagpengereformen – og samtidig berøres voldsomt af efterlønsreformen. Nogle arbejder tilmed i brancher med voksende konkurrence fra østarbejdere, ofte yngre mennesker der ikke stiller de samme krav til løn og arbejdsforhold.
Vi er ved at skabe et langt mere brutalt samfund for seniorer uden lange uddannelser. Jeg er selv 58. De ramte er mine kammerater fra folkeskolen, som efter 9.klasse kom i lære – eller blev postbude og fabriksarbejdere. Og vilkårene bliver endnu værre for deres kolleger, der er ti år yngre og derfor berøres hårdere af efterlønsforringelserne.
Sceneskift: Virksomhederne er ofte ved at drukne i ansøgninger. Det er ikke ualmindeligt, at flere hundreder kappes om et helt almindeligt job. En god bekendt – og jævnaldrende – søgte for nylig en stilling, som hun var superkvalificeret til. Hun hørte aldrig noget. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men mistanken nagede:
Hun udfyldte sin ansøgning elektronisk ved at indtaste køn, alder m.v., hvorefter hun til sidst vedhæftede sit CV og en mere personlig ansøgning. Spørgsmålet er, om nogen nogensinde så den. Med nye computerprogrammer kan arbejdsgiveren – uden at kigge nærmere på ansøgningerne – fjerne alle med bestemt alder, køn eller lignende. Måske er hun faldet for en elektronisk grovsortering, hvor 50+ røg ud?
Under alle omstændigheder bliver det stadig mere almindeligt at anvende robotter og computerprogrammer til at sortere i de mange ansøgninger. Det oplyste en række softwarevirksomheder i sidste uge til Avisen.dk. Et af dem havde leveret en robot til Carlsberg, hvor en ansøger, Gabriel Cornea, modtog et såkaldt »automatisk afslag«, genereret af en computer. Carlsberg beklagede ordvalget, men havde ikke gjort andet end mange andre – bare udtrykt sig lidt mere direkte.
Ældresagen kritiserer, at ansøgere kan frasorteres automatisk bare på grund af deres alder: »Den funktion i programmet gør det meget nemt at diskriminere. Og når det er nemt, er der større risiko for, at nogen gør det«, siger Jens Højgaard, der er souschef i Ældresagen.
Skurken i historien er imidlertid hverken robotterne eller arbejdsgiverne, men politikerne. Skiftende regeringer har målbevidst øget arbejdsudbuddet blandt seniorerne uden smålig skelen til, om der overhovedet er job til ”det grå guld” – og nu mærkes konsekvenserne.
Det er yngre storby-akademikere, som spiller førsteviolin på Christiansborg, også embedsapparatet og medierne domineres af storbyernes højere middelklasse. Slotsholmen lukker sig om sig om sit eget spil og forestillingsverden. Nutidens politik handler om proces, taktik og 2020-planer – ikke om den 58-årige 3F’er i Nakskov.
