Det, de kalder udkant, kalder vi hjem:
Min nye bog er skrevet sammen med det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg, der har base i Svendborg og Langeland. Den har undertitlen yderområder, købstæder og det aparte København.
Det er en bog om polarisering og brudflader mellem hovedstad og provins, men tillige lokalt mange steder i landet. Bogen er spækket med facts og Danmarkskort, men også en masse levende mennesker og vores personlige beretninger fra Vestsjælland og Sydfyn.
Bogen viser, hvordan geografiske klasseskel, centralisering og ulige velfærd er blandet til en giftig cocktail. Vi er ved at få velfærdsstatens A- og B-hold.
Men det er også en optimistisk bog. Nye flyttemønstre, grønne industrijob og rivende udvikling i mange provinsbyer skaber nye potentialer. Bjørn Brandenborg og jeg skitserer også ti bud på, hvordan vi griber mulighederne.
Jeg holder foredrag med afsæt i bogen, hvor jeg præsenterer kort over det område, hvor foredraget foregår, læs mere her.
»Det de kalder udkant kalder vi hjem«. Gyldendal, pris 299,99 kroner.
»Bogen er rig på gode eksempler og let forståeligt talmateriale. Den indeholder værdifuld samfundslære for enhver, der interesserer sig for de overraskende store forskelle, der har udviklet sig i vores lille, homogene land.
(…) Den fremhæver samfundets store skævheder, men rummer også optimistiske betragtninger, der redder den fra at være endnu en jammerkommode… Bogen fortjener at blive læst«.
Bertel Haarder, Altinget
”Velskrevet og indsigtsfuldt værk. På vanlig vis har Lars Olsen, denne gang med medforfatteren Bjørn Brandenborg, endnu engang kreeret et stykke relevant politisk samfundsanalyse. Med udgangspunkt i det herskende dogme om centralisering gør værket status over udviklingen konkret og politisk (…) Værket anbefales bredt indkøbt”.
Lektørudtalelse fra Biblioteksvæsenet
Essay: fra Humlebæk til Holbæk
»Jeg flyttede 67 km fra Rådhuspladsen – og fik et helt andet perspektiv«. Det er overskriften på mit meget læste essay i Altinget. At flytte fra hovedstadsområdet til Holbæk og Vestsjælland giver ofte en anden vinkel på aktuelle samfundsspørgsmål. Hvad enten det er...
Centre og periferi
Storbyer er som magneter, danskerne – og især de unge – suges mod centrene og det urbane liv. Sådan lyder en udbredt forestilling i den offentlige debat. Det er bare forkert. Undersøgelser viser, at hvis folk kunne vælge frit, ville flertallet foretrække at bo i...
Socialdemokratier, klasser og politik
Jeg har i flere klummer og kronikker beskrevet de nye klassemæssige mønstre i politik – og de dilemmaer som de rejser, ikke mindst for de socialdemokratiske partier. Socialdemokratiet har under Mette Frederiksen orienteret sig imod de klassiske vælgere i...
Indvandring til debat
Jeg har været aktiv i debat om indvandring og integration, siden jeg boede på Nørrebro og i 2005 udsendte bogen ”Det delte Danmark”. En klumme sætter de tilbagevendende flygtningekriser i Mellemøsten i historisk perspektiv. For 70-100 år siden var Europa konflikternes...