I starten af 2023 var Karin og jeg en måned i Costa Rica og Nicaragua. Costa Rica er blevet et populært turistmål, men de færreste kender landets succesfulde sociale eksperiment og dets særlige forbindelse til Danmark.

Latinamerikas historie er fyldt med højre- og venstrediktatorer, men Costa Rica har i over 70 år været et stabilt demokrati, med velfærdsstat og vidtgående klimamål. Manden bag, »farmer-socialisten« José Figueres Ferrer, var ovenikøbet dansk gift: med den nu 90-årige Karen Olsen fra Brønshøj.

»Min mand sagde ofte, at han ønskede at gøre Costa Rica til et lille Danmark«, fortalte Karen Olsen i et interview.

21