Det, de kalder udkant, kalder vi hjem:

Min nye bog er skrevet sammen med det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg, der har base i Svendborg og Langeland. Den har undertitlen yderområder, købstæder og det aparte København.

Det er en bog om polarisering og brudflader mellem hovedstad og provins, men tillige lokalt mange steder i landet. Bogen er spækket med facts og Danmarkskort, men også en masse levende mennesker og vores personlige beretninger fra Vestsjælland og Sydfyn.

Bogen viser, hvordan geografiske klasseskel, centralisering og ulige velfærd er blandet til en giftig cocktail. Vi er ved at få velfærdsstatens A- og B-hold.

Men det er også en optimistisk bog. Nye flyttemønstre, grønne industrijob og rivende udvikling i mange provinsbyer skaber nye potentialer. Bjørn Brandenborg og jeg skitserer også ti bud på, hvordan vi griber mulighederne.

Jeg holder foredrag med afsæt i bogen, hvor jeg præsenterer kort over det område, hvor foredraget foregår, læs mere her.

»Det de kalder udkant kalder vi hjem«. Gyldendal, pris 299,99 kroner.

 

»Bogen er rig på gode eksempler og let forståeligt talmateriale. Den indeholder værdifuld samfundslære for enhver, der interesserer sig for de overraskende store forskelle, der har udviklet sig i vores lille, homogene land.
(…) Den fremhæver samfundets store skævheder, men rummer også optimistiske betragtninger, der redder den fra at være endnu en jammerkommode… Bogen fortjener at blive læst«.
Bertel Haarder, Altinget

 

Måske er befolkningen i provinsen træt af at blive regeret af bureaukrater, embedsvælde, folketing, konsulenter og akademikere, som ikke forstår, hvad der sker i provinsen, fordi provinsen overvejende er befolket af håndens arbejdere, som har helt andre livsvilkår end i byen.
 “Det de kalder udkant kalder vi hjem” er et fint oplæg til venstrefløjen om at ændre fokus fra byerne og snarere rette fokus på “afmagten” i provinsen. Det er her, der er brug for solidaritet, fællesskab og kamp. Jeg kan anbefale bogen, fordi jeg har fået et helt andet billede af modsætningerne i Danmark. Den er en øjenåbner.”
Tormod Hansen i Solidaritet
5 hjerter i Politiken
»Den er velskrevet og har fine og letforståelige kort og tabeller. Gennem dens fagligt funderede tekster løber en varmende strøm af kærlighed til almindelige menneskers liv og virke.«
Egon Clausen i Pio

”Velskrevet og indsigtsfuldt værk. På vanlig vis har Lars Olsen, denne gang med medforfatteren Bjørn Brandenborg, endnu engang kreeret et stykke relevant politisk samfundsanalyse. Med udgangspunkt i det herskende dogme om centralisering gør værket status over udviklingen konkret og politisk (…) Værket anbefales bredt indkøbt”.

Lektørudtalelse fra Biblioteksvæsenet

Lars Olsen

Mexico har fået sin Stauning

Omkring årsskiftet 2023-24 rejste vi en måned på kryds og tværs i Mexico, og et af de stærkeste indtryk var forandringer som følge af en bomstærk venstrefløj. Den mexicanske præsident Obrador beskrives som socialdemokrat og venstrepopulist. De store amerikanske medier...

læs mere

Velfærdens tavse flertal

To analyser tegner stort set samme billede af velfærdens tavse flertal: Mens politikerne bruger milliarder på forsvar og Ukraine – og medierne er fyldt med klima – vil jævne danskere frem for alt have bedre velfærd. På spørgsmålet om, hvor der skal bruges flere...

læs mere

Tropernes sociale demokrati

I starten af 2023 var Karin og jeg en måned i Costa Rica og Nicaragua. Costa Rica er blevet et populært turistmål, men de færreste kender landets succesfulde sociale eksperiment og dets særlige forbindelse til Danmark. Latinamerikas historie er fyldt med højre- og...

læs mere

Center – periferi II

De geografiske klasseskel vokser i Danmark. Områder med høje indkomster – typisk i København/Frederiksberg og Nordsjælland – har også den største fremgang. Helt modsat områder med mange lavindkomster på landet og i de mindre byer. Og skævheden har politiske...

læs mere
21