Mattias Tesfaye er i gang med årtiers største reform af det danske uddannelsessystem – senest med forslaget om en ny gymnasial uddannelse, epx. Al for mange følger »motorvejen« gennem det almene gymnasium til universiteterne, mens samfundet har brug for faglærte og professionsuddannede.

Det har sparket gang i en spændende og vidtrækkende debat om, hvordan uddannelsessystemet skaber større lighed mellem de sociale klasser: Er målet social mobilitet – at der kommer lidt flere arbejderbørn på uni – eller større lighed mellem de uddannelser, som unge fra forskellige klasser rent faktisk tager?

Regeringen foreslog i efteråret 2024 et mere praktisk gymnasium, der forener det boglige og det praktiske og udgør et attraktivt alternativ til det almene gymnasium. Men der er mange bump på vejen.

Et af dem er stærke interesser, der vil bevare alt som det er. Allerede i 1978 konkluderede Danmarks førende uddannelsesforsker, Erik Jørgen Hansen, at ungdomsuddannelserne efter folkeskolen var »frosset fast« i skævheder, der hverken gavner de unge eller samfundet. Og siden er det kun blevet værre. Få et historisk tilbageblik i min klumme i Altinget.

21