Vi har ikke én, men to, samfundsmodeller i Danmark. Videns- og oplevelsesøkonomi dominerer i hovedstaden og på en del af Sjælland, mens produktions-Danmark præger store dele af provinsen.
I en artikel i Samfundsfagsnyt – samfundsfagslærernes blad – kortlægger jeg dette og dets konsekvenser: Sjælland er langt mere ulige end Fyn og Jylland. Hovedstaden annammede i langt højere grad den såkaldte »knowledge economy«, en politisk tænkning, der også i Storbritannien og USA skabte øget polarisering.
Forklaringen på de to samfundsmodeller er således ikke blot »markedet« eller urbaniseringens usynlige hånd, men politiske valg: vi uddannede en masse Djøf’ere, kommunikatorer og administratorer – og mangler nu arbejdskraft i produktions-Danmark. En klumme i Altinget gør op med myten om hovedstadens uafvendelige vækst.