S-regeringen svigter kampen for lighed i uddannelse
Kronik i Altinget marts 2021 Af Lars Olsen En ny analyse viser, at den sociale skævhed i uddannelse er vokset dramatisk og nu er lige så slem som for 40 år siden. Uddannelsespolitikken er en løjerlig undtagelse fra regeringens klassiske socialdemokratiske kurs, skriver Lars Olsen. Vi er bombet årtier tilbage. Danske børns uddannelseschancer er i dag lige så afhængige af deres forældres sociale position som for 40-50 år siden. Årtiers udjævning af klasseskellene er løbet over ende på relativ kort tid. Det viser en ny analyse af forskerne Rasmus Langersø og Kristian Bernt Karlson, hhv. Rockwool Fonden og Københavns Universitet. De kortlægger den sociale mobilitet i Danmark gennem 75 år – fra dem født i 1911 til årgang 1987, der blev færdige med deres uddannelser i det seneste årti. Kortlægningen viser, at der fra 1950’erne til 1980’erne skete en markant udligning af klasseskellene. Det brede lag blev løftet ud af fortidens smalhals, der blev råd til at børnene tog faglige eller boglige uddannelser, og velfærdsstaten åbnede nye muligheder for de unge. Udviklingen vendte imidlertid for dem, der blev født i 1970’erne og afsluttede deres uddannelser i 1990’erne. Især i 1980’er-årgangene, de yngste i kortlægningen, er der igen dybe sociale skel. I dagens uddannelsesmønstre vejer forældrenes sociale baggrund lige så tungt som i årgangene født før 2.verdenskrig. Unge får langt mere uddannelse end før, men forskellene på samfundslagene er blevet større – ikke mindre. Vi ser det samme i de analyser, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget til de bøger om klassesamfundet, vi har udsendt sammen. Der er sket en voldsom ekspansion i akademisk uddannelse, men det har især gavnet...Drop det jydepjat, den værste ”udkant” er omkring Sjælland
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.2.2021 Af Lars Olsen Centralisering og geografisk skævhed fylder meget hér i spalterne – heldigvis. Konsekvenserne er anderledes nærværende for JP’s læsere end i Berlingske og Politiken, der skriver for hvert sit segment af hovedstadens højere middelklasse. Jeg har været optaget af det skæve Danmark, siden min bog ”Eliternes Triumf” (2010) gjorde op med 00’ernes centralisering. Den 20.april er jeg medforfatter til en ny bog, som kortlægger de sociale, geografiske og holdningsmæssige skel. Og jeg vil gerne hér aflive et par myter, der trives lidt for godt i JP’s spalter. Nej, det er ikke Jylland contra København. De hårdest ramte udkantsområdet ligger faktisk på Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og Langeland. Hér er en hel stribe kommuner, hvor hver femte eller sjette familie i den erhvervsaktive alder er langvarigt udenfor arbejdsmarkedet. Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Odsherred, flere kunne nævnes. Periferien omkring Sjælland mangler de produktionsarbejdspladser, der giver Jylland økonomisk styrke, selvbevidsthed og sammenhængskraft. Konsekvensen er, at mange må pendle langt til job, mens andre havner på kanten af arbejdsmarkedet. Når Inger Støjberg og Søren Gade iscenesætter opdelingen af Danmark som Jylland contra hovedstaden, bunder det i Venstres egne spændinger. Det store oppositionsparti har i dag to meget forskellige baser – Vest/Sydjylland og hovedstaden/Nordsjælland. Det skabte konflikt allerede i 00’erne, hvor Lars Løkke Rasmussen overtog storbyelitens forestillinger og centraliserede sygehuse, kommuner, politistationer m.v. Periferien omkring Sjælland er politisk et andet sted. Det er ikke udpræget Venstre-land, flere stemmer på Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet. En anden myte handler om mink. Den mødte vi blandt andet i JP’s kronik af Steffen Damsgaard (Landdistrikternes Fællesråd) og Søren...Vor tids klassekamp handler ikke mindst om center og periferi
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 1.2.2021 Af Lars Olsen I Frankrig er det storbyerne overfor ”det perifere Frankrig”. I USA tales om eliter på øst- og vestkysten contra dét, der betragtes som fly-over-zone. Herhjemme bruges ord som udkantsdanmark og ”den rådne banan”, mens redaktører på Politiken føler sig udsat for ”københavnerbashing”. Tidens store fortælling i de vestlige samfund er brudflader, der på en gang er sociale og geografiske. Skellet satte scenen for to af de seneste ugers politiske begivenheder. Da Inger Støjberg sagde farvel som Venstre-næstformand, skete det med en tale, der nærmest var et populistisk manifest. Hun advarede imod, at »Danmark er ved at knække midt over«, og at folk udenfor de store byer føler stadig større afstand til Christiansborg og København. Inger Støjberg talte for en folkelig borgerlighed, der husker »lastvognsmekanikeren i Holstebro« og tør træde op mod »de fine saloner i København« – hvad enten det gælder udlændinge, klima eller metoo. Ugen inden rokerede statsminister Mette Frederiksen om på ressortområderne i regeringen. Boligminister Kaare Dybvad indtager nu også den centrale post som indenrigsminister. Kaare Dybvad, der vokset op i Vipperød på Vestsjælland, har i flere debatbøger kortlagt centraliseringen og magtkoncentrationen hos storbyernes dominerende klasser. Dybvads forfremmelse skal sætte yderligere skub i decentraliseringen. Sidste år gennemførte regeringen, støttet af brede flertal i Folketinget, en reform af den kommunale udligning og oprettede 20 nye nærpolitistationer, i år står ikke mindst uddannelsesområdet på dagsordenen. »Nærheden tilbage« er en afgørende del af Mette Frederiksens regeringsprojekt, Socialdemokratiet får i dag sine allerbedste valg i provins- og stationsbyer landet over. De geografiske skel er også sociale. Stadig flere kvarterer i hovedstaden...Skæv klimapolitik kan splitte Danmark
Ja, vi skal drastisk nedskære vores CO-2-belastning, men den grønne omstilling må ikke splitte samfundet. De mest klima-utålmodige er en velstillet storbyopinion – akademikere, studerende, offentligt ansatte – der ikke selv har så meget i klemme. Helt anderledes er det for arbejderklassen i provinsen, som er afhængige af deres bil og ofte har job i energitunge virksomheder. Spændingen mellem forskellige vælgergrupper har ført til et grønt slagsmål mellem de røde partier. I værste fald kan social og geografisk skævhed genskabe det gule Danmark, hvor store grupper i provinsen – som i 2015 – vender sig imod de etablerede partier. Nogle af de mest klimafanatiske mener ligefrem, at man skal tilsidesætte demokratiet for at føre den »nødvendige«...Corona’ens anden bølge
Danmark blev sidst i 2020 hårdt ramt af Corona’ens anden bølge, og hér spillede minkgate en fatal rolle. Smitten steg eksplosivt i november, men de større indgreb kom først et stykke ind i december. I stedet diskuterede medier og politikere mink, mink og atter mink. Under Corona-krisen har den borgerlige opposition sejlet under bekvemmelighedsflag: Man kritiserer regeringen i stort og småt, men alternativet blæser i vinden. I lange perioder har Venstre ligefrem flirtet med den fejlslagne svenske tilgang, der har kostet tusindvis af...Prisen for ”minkgate” betales af døde og indlagte på sygehusene
Klumme i Altinget 9.1.2021 Af Lars Olsen Corona’ens anden bølge har igen lukket samfundet, og denne gang handlede Danmark for sent. Smitten steg eksplosivt i november, men de større indgreb kom først et stykke ind i december. I stedet diskuterede vi mink, mink og atter mink. Regeringen har med stor slagkraft udnyttet den nye britiske Corona-mutation til drastiske foranstaltninger. Danmark er lukket ned, vi skal have smitten i bund, før den nye smitsomme mutation for alvor slår igennem, lyder strategien. Det glemmes hurtigt, at den aktuelle Corona-misere ikke skyldes mutationen, men de seneste måneders politik. Mens Danmark i foråret kom godt igennem Corona’ens første bølge, har anden bølge været langt værre – hvad enten vi måler i smittede, indlagte eller døde. Ifølge Statens Serum Institut (SSI) havde Danmark en tydelig overdødelighed i uge 51, 52 og 53. I foråret fulgte Mette Frederiksen et »ekstremt forsigtighedsprincip«, Danmark lukkede ned før smitten for alvor fik fat, men i anden omgang ventede man – og det mærker vi nu. Den fatale måned var november. Smitten steg gradvist gennem efteråret, men frem til 28.oktober var den såkaldte incidens – antal smittede pr. 100.000 pr. uge – stadig under 100. Der var høj smitte på Københavns Vestegn, men i meget af landet så det stadig fornuftigt ud. I løbet af november fik covid-19 for alvor tag i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland. Den 25.november var incidensen i hovedstaden 209. Myndighedernes Indsatsgruppe betegnede den som »kritisk høj« med »risiko for at smitten hurtigt eskalerer«. Det gjorde den. Da regeringen og myndighederne 7.december gennemførte den første større nedlukning af 38 kommuner, var incidensen...Folkeskolereformen bag kulisserne
»Forfatteren Lars Olsen deltog i forarbejdet til folkeskolereformen i 2013. I denne artikel skitserer han, hvordan der i slutfasen skete en markant – og skæbnesvanger – ændring af projektet (…) En afgørende drivkraft var Finansministeriet, der ville presse politikerne til L409 – indgrebet i lærernes arbejdstid.« De progressive ideer, der oprindelig lå bag folkeskolereformen, druknede i lærerlockout og ballade. I denne artikel fortæller jeg om forarbejderne 2008-12, og hvorfor den store forandring af folkeskolen kørte af sporet. Artiklen, der starter med den sociale ulighed i skolen, bygger på et foredrag, som jeg holdt på VIA University i anledning af 5-året for...
