McKinsey & Co. må have opbrugt deres kvajekvote
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 3.2.2020 Af Lars Olsen Konsulentfirmaer spiller en stigende rolle i velfærdsstaten, men er ikke underlagt samme granskning som en folkeskole eller et plejehjem. Magtfulde konsulenthuse som McKinsey og Boston Consulting Group kan give fatalt fejlagtige råd, uden at det har konsekvenser. Køge Kommune har som de første valgt at lægge sit konsulentforbrug åbent frem, og nogle opgaver skal måske fremover løses internt i forvaltningen: »Vi taler ofte om, hvorvidt vi bruger pengene fornuftigt på skoleområdet, daginstitutionsområdet eller ældreområdet. Når den offentlige sektor bruger milliarder på konsulenter, så bør de også underlægges samme økonomiske optimeringsdiskussion som alt andet,« siger Køges kommunaldirektør, Peter Frost, til magasinet Danske Kommuner. På nogle områder har Køge selvsagt brug for konsulentbistand, men kommunaldirektøren efterlyser debat om omfang, pris og placering af ansvar: »Sagerne i Skatteministeriet har været en game changer (…) Det er konsulenter, der har rådgivet ministeriet om it-løsninger, der har vist sig at have mange komplikationer, og spørgsmålet er, om det har været med til at ødelægge et af verdens bedste skattesystemer,« spørger Peter Frost. Lad os dvæle lidt ved Skat. Billedet bliver klarere i takt med, at Undersøgelseskommissionen arbejder og kritiske journalister graver sig ned i forløbet. »Finansministeriets store selvmål«, lød en kortlægning for nylig i Politiken. Eksperter placerer i dag hovedansvaret for miseren i Skat hos Finansministeriet, men store konsulenthuse er vigtige medskyldige. Det står i dag klart, at katastrofekursen sættes over to omgange. Den første er midt i 00’erne, da den daværende VK-regering omorganiserede hele skatteforvaltningen og dikterede omfattende besparelser – efter råd fra det store Boston Consulting Group. Anden etape er i...Demokratiske virksomheder skal ikke overlades til magteliten
Debatindlæg i Politiken 18.1.2020 20. januar kan en halv million borgere i Hovedstadsområdet stemme til Tryg-valget. Valget afgør, om Danmarks største almennyttige fond, TrygFonden, tør prioritere de utrygge nederst på klassestigen – og om Danmarks største forsikringsselskab investerer grønt og fordeler afkastet retfærdigt. Af Lars Olsen, forfatter Magnus Skovrind Pedersen, næstformand i Tryghedsgruppen Monika Skadborg, formand for ungeklimarådet Rune Holm, tilflytningskonsulent Bornholm Alle genopstiller til Repræsentantskabet DANSK ERHVERVSLIV MØDER med rette offentlig kritik. Giga-bonusser til Nets-direktører, Panama-papers, hvidvask i bankerne… Skandaler, der heldigvis også diskuteres politisk. Men dansk erhvervsliv påvirkes ikke kun fra Christiansborg. Den almindelige dansker har større indflydelse, end vi tit gør os klart. 122.000 lønmodtagere arbejder i forenings- og forbrugerejede virksomheder – bare tænk på landets største dagligvarekæde, Coop, Nordens største forsikringsselskab, Tryg, energiselskabet SEAS-NVE, Lån & Spar Bank, Arbejdernes Landsbank og mange andre. Næsten hver tiende omsat krone i dansk erhvervsliv sker i denne – potentielt demokratiske – del af økonomien. Medlemmerne har imidlertid sjældent brugt deres magt. De forbrugerejede virksomheder ender derfor i mange tilfælde med at blive drevet af dem, der i amerikansk debat kaldes fat cats: en lille kreds af professionelle erhvervs- og organisationsfolk, som med stærke netværk fra magteliten gør bestyrelsesarbejde til en lukrativ levevej – og ikke tør udfordre status quo. I disse år ser vi et befriende brud på dette mønster. Ved valget til energiselskabet Radius eksploderede valgdeltagelsen, da fhv. folketingsmedlem Pelle Dragsted (Enhl.) stillede op for at hindre et salg til private investorer. Massevis af kunder – og en del andre kandidater – var enige. De ville ikke overlade kritisk infrastruktur i Hovedstaden til en kapitalfond eller...Omsider: Den ufortalte historie om striden bag demokratiet
Klumme i Jyllands-Posten 13.1.2020 Af Lars Olsen Jule- og nytårsferien bød på et nyt spændende bekendtskab: ”De stridbare danskere”. Moppedrengen på 542 sider beskriver de konflikter og kampe, der fra 1848 til 1920 banede vej for folkestyret. En dramatisk historie, der lagde fundamentet til det Danmark, vi kender i dag. Forfatteren er René Karpantschof, der er fhv. bz’er og i nogle år blev brugt som tvivlsom medie-ekspert i radikaliserede venstrefløjsbevægelser. ”De stridbare danskere” har anderledes substans. Det er historikeren, sociologen og den eminente fortæller, som kaster nyt lys over vores historie: I bogens start i 1840’erne møder vi bondeagitatoren Peder Hansen, der til fods rejser Sjælland og Lolland tyndt for at organisere det store flertal, bønderne, i landboforeninger og læseselskaber. Det var Københavns nationalliberale borgerskab, som udvirkede enevældens fald og grundloven i 1849, men et vigtigt – og ofte ufortalt – bagtæppe var tiltagende bondeuro og frygt for en social revolte. Vi har ofte hørt fortællingen om Grevinde Danner: Tjenestepige-datteren, der blev danser på Det Kgl. Teater og gift med Frederik den 7. Hun var ugleset i overklassen, men det handlede ikke bare om snobberi. Grevinden overtaler kongen til demokratiske beslutninger og får i 1859 sågar udnævnt en statsminister fra Venstre. Virakken om Danner »handlede også om klassekamp og den politiske magt«, påpeger René Karpantschof. Til forskel fra en del andre akademikere kan manden fortælle en historie. ”De stridbare danskere” skifter flot mellem store politiske konflikter og levende mennesker. Især 1880’erne skabte »ondt blod« mellem danskerne. Estrup regerede udenom Folketinget, Venstre dannede riffelforeninger, og på Nørrebro drømte den unge seminarist Jeppe Aakjær om, at »bondehæren med rifler«...Humlebæk’er stiller op til Tryg-valg
Fra mandag den 20. januar kan en halv million borgere i Nordsjælland, København og Bornholm stemme ved et vigtigt valg. Kunderne i Tryg og Alka skal sammensætte Repræsentantskabet, der styrer Trygfonden og aktiemajoriteten i Danmarks største forsikringsselskab, Tryg. Blandt kandidaterne er journalist og forfatter Lars Olsen, der bor i Humlebæk og blev valgt til Repræsentantskabet i 2015: »Trygfonden er Danmarks største almennyttige fond, og jeg har gjort en forskel i Repræsentantskabet. Jeg tog initiativ til Projekt Seniorarbejdsliv, der arbejder for større tryghed for seniorer på arbejdsmarkedet«, siger Lars Olsen og fortsætter: »Trygfondens store målinger viser, at den ellers så bredt favnende tryghed i det danske samfund er under pres. En vigtig årsag er, at mange ikke kan arbejde til de er 68 eller 70, sådan som politiske reformer antager. Trygfonden skal være langt mere aktiv, når det gælder utrygheden blandt almindelige danskere«. Valget til Tryghedsgruppens Repræsentantskab bliver et kampvalg. Der er 72 kandidater til kun 21 pladser. Mange af kandidaterne bor i København eller nord for byen, men det nordøstlige Sjælland er svagt repræsenteret. Den lokale afdeling af 3F – 3F Nordsjælland Øst – anbefaler på sin Facebook-side Lars Olsen: »Det er vigtigt med en lokal kandidat fra kommunerne Fredensborg og Helsingør. Det giver et vågent øje på ansøgninger fra lokalområdet. For nogle år siden kunne jeg eksempelvis overrække en større donation til projektet ”Fra små til store smil”, der arbejdede med skilsmissebørn i Helsingør,« fortæller Lars...
