Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 3.2.2020
Af Lars Olsen
Konsulentfirmaer spiller en stigende rolle i velfærdsstaten, men er ikke underlagt samme granskning som en folkeskole eller et plejehjem. Magtfulde konsulenthuse som McKinsey og Boston Consulting Group kan give fatalt fejlagtige råd, uden at det har konsekvenser.
Køge Kommune har som de første valgt at lægge sit konsulentforbrug åbent frem, og nogle opgaver skal måske fremover løses internt i forvaltningen:
»Vi taler ofte om, hvorvidt vi bruger pengene fornuftigt på skoleområdet, daginstitutionsområdet eller ældreområdet. Når den offentlige sektor bruger milliarder på konsulenter, så bør de også underlægges samme økonomiske optimeringsdiskussion som alt andet,« siger Køges kommunaldirektør, Peter Frost, til magasinet Danske Kommuner.
På nogle områder har Køge selvsagt brug for konsulentbistand, men kommunaldirektøren efterlyser debat om omfang, pris og placering af ansvar:
»Sagerne i Skatteministeriet har været en game changer (…) Det er konsulenter, der har rådgivet ministeriet om it-løsninger, der har vist sig at have mange komplikationer, og spørgsmålet er, om det har været med til at ødelægge et af verdens bedste skattesystemer,« spørger Peter Frost.
Lad os dvæle lidt ved Skat. Billedet bliver klarere i takt med, at Undersøgelseskommissionen arbejder og kritiske journalister graver sig ned i forløbet. »Finansministeriets store selvmål«, lød en kortlægning for nylig i Politiken. Eksperter placerer i dag hovedansvaret for miseren i Skat hos Finansministeriet, men store konsulenthuse er vigtige medskyldige.
Det står i dag klart, at katastrofekursen sættes over to omgange. Den første er midt i 00’erne, da den daværende VK-regering omorganiserede hele skatteforvaltningen og dikterede omfattende besparelser – efter råd fra det store Boston Consulting Group.
Anden etape er i 2012. Den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon vil have turbo på besparelserne i Skat, og det sker med en rapport fra et andet amerikansk konsulenthus: McKinsey. Yderligere tusinde skattemedarbejdere ryger ud, og i dag kender vi al for godt konsekvenserne af den fejlagtige rådgivning. I 2015 forlod Bjarne Corydon så dansk politik og fik en toppost i – McKinsey.
Desværre er fejltagelsen langt fra en enlig svale. I 2018 bestilte daværende finansminister Kristian Jensen en rapport hos McKinsey om almene boliger, et hadeobjekt for både Finansministeriet og McKinsey. Ifølge forlydender i boligmiljøet var rapporten fyldt med fejl og forkerte tal, så spørgsmålet er, hvad Finansministeriet nu gør med rapporten?
Forvaltningseksperten Jørgen Grønnegård Christensen har beskrevet de seneste årtiers skred: I 1990’erne foretog Finansministeriet egne policy-analyser indenfor forskellige sektorer, og ministeriet generede derved viden og overblik. I dag udliciteres meget af den slags til konsulenthuse, konsekvensen er tab af både viden og demokratisk kontrol.
Med finansloven for 2020 vil det nye politiske flertal spare de første 600 millioner på statens konsulentforbrug. Den grundlæggende udfordring handler imidlertid ikke om penge, selvom konsulenterne ikke ligefrem tilhører sultens slavehær – problemet er demokratisk.
Hvis politikere og embedsmænd tager fejl, kan offentligheden drage dem til ansvar. Hvis de store konsulenthuse tager fejl, så sker der – ingenting. Det er en syg kultur. McKinsey & Co. må snart have opbrugt deres kvajekvote.
