Pensionsalder: Christiansborg ude af trit med virkeligheden
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 13.5.2016 Af Lars Olsen Tusindvis af 60-årige er på sygedagpenge eller dagpenge, fordi de ikke længere kan komme på efterløn. Alligevel overvejer regeringen yderligere forhøjelse af pensionsalderen – mange politikere kan selv gå på pension som 60-årige. Nye tal tegner et skræmmende mønster. I 2013 – sidste år før efterlønsreformen trådte i kraft – var næsten 15 procent af de 59-årige 3F’ere ledige. Derimod var tallet for de 60-årige kun 4,5 procent. Forklaringen er enkel: Mange langtidsledige gik på efterløn og fik dermed et værdigt otium. To år senere er billedet totalt ændret. Trods bedre konjunkturer er arbejdsløsheden for de 60-årige i 3F steget til 7,6 procent. Ledige seniorer tvinges til at stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke står til rådighed for dem. http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/015b83f77816494291012c8f69c206b9-20160507-tab-af-efterln-giver-flere-ledige-og-syge-3fere-over-60-r For første gang har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kortlagt en hel årgang, der ikke kan gå på efterløn som 60-årige. Mønsteret er entydigt: Markant flere er på dagpenge eller sygedagpenge. Tallene er særlig store i 3F og FOA, hvor mange har fysisk krævende arbejde, men ses også på arbejdsmarkedet som helhed. Lukrativ politiker-pension På Christiansborg blev et bredt flertal i mandags enige om nye rammer for politikernes egne løn- og pensionsforhold. Folketingets pensionsalder skal fremover følge befolkningens, men det gælder kun for nyvalgte politikere efter næste valg. De nuværende MF’ere kan få pension som 60-årige eller ved efterlønsalderen, der lige nu er 61,5. For almindelige danskere er det anderledes: Pensionsalderen stiger, og efterlønnen er reelt under afvikling. Flertallet af dem, der i dag er 50, må hænge på, indtil de kan få folkepension som 68-årige – for de...Stemmer fra ghettoen
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 9.5.2016 Af Lars Olsen I mine unge dage havde min ven Jens et sjovt ordsprog: »Det er med piger som med fisk – de kommer i stimer«, sagde han. Måske er det også sådan med bøger. I det seneste halve år er der kommet en stribe bøger, hvor unge indvandrere og danskere fortæller om deres opvækst i belastede boligområder. Bøgerne giver godt indblik i en hverdag, som ofte reduceres til overskrifter og politiske slagord. Mest omtalt er Morten Papes »Planen« – om hverdagen i Urbanplanen på Amager. Jeg er netop færdig med en anden bog, Ahmad Mahmouds »Sort Land«, hvor den 29-årige dansk-palæstinenser beretter om parallelsamfundet i Askerød syd for København. Jeg har selv boet over 20 år i alment byggeri på Nørrebro. Vold og destruktive normer i dele af indvandrermiljøet er ikke ukendt. Alligevel er Ahmad Mahmoud rystende læsning. Han fører os ind bag hjemmets fire vægge i en parallelverden præget af tæv, kvindeundertrykkelse, socialt bedrageri og afstandtagen fra det danske samfund. Det mest slående er omfanget – i hvor høj grad hverdagen styres af destruktive normer. Fælles for ghettostemmerne er, at lokal- og skolemiljøet har afgørende betydning. Den negative sociale arv er ikke kun individuel, men også kollektiv. Det påpeger Aydin Soei, som er aktuel med »Forsoning – fortælling om en familie«. Aydin Soei vokser først op i det socialt belastede Avedøre, hvor hans far myrder faren til en klassekammerat. Siden flytter familien til Gladsaxe, og Aydin kommer ind i en almindelig dansk skoleklasse. I Avedøre er duks og stræber skældsord, man opnår respekt med nævernes sprog. På Gladsaxe Skole møder...Nedslidte. Flere syge uden efterløn
Manuskript til analyse i Politiken 7.5.2016 Af Lars Olsen Reformer af efterløn og pensionsalder får drastiske følger for faglærte og ufaglærte. Nye tal viser, at flere seniorer er sygemeldte og arbejdsløse. Arbejdsliv og seniorår står over for mere dramatiske ændringer, end vi gør os klart. Tidligere forlod mange arbejdsmarkedet som 60- eller 62-årige. Langt de fleste af dem, der i dag er omkring 50, må hænge på frem til en pensionsalder på 68. Det er samspillet mellem to reformer, der vender op og ned på seniorårene: Siden 2014 er efterlønsalderen steget år for år, og på sigt er ordningen reelt under afvikling. Samtidig hæves pensionsalderen i 2030 til 68 – og siden endnu mere. Analyser fra de økonomiske ministerier fremstiller reformerne som en succes: Flere af de 60-61-årige er i beskæftigelse. Mange af nutidens seniorer er da også sundere og bedre uddannede end deres jævnaldrende var tidligere. Ministerierne tegner imidlertid langt fra det reelle billede. Ved nærmere eftersyn har medaljen en tvivlsom bagside: Der er nemlig også flere 60-61-årige på sygedagpenge eller dagpenge. Det dokumenterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som med data fra DREAM og Danmarks Statistik fulgte de første årgange, der ikke kunne gå på efterløn som 60-årige. Tallene viser, at der frem til efterlønsreformen var et bemærkelsesværdigt mønster. Andelen på sygedagpenge var markant lavere blandt 60-årige end blandt 59-årige, det samme var arbejdsløsheden. Forklaringen er enkel: Nedslidte og arbejdsløse brugte efterlønnen som nødudgang fra arbejdsmarkedet og fik dermed et værdigt otium. Mønsteret skifter imidlertid fra 2014, hvor sygefravær og arbejdsløshed stiger markant blandt de 60-årige. Tendensen er tydelig på arbejdsmarkedet som helhed, men særlig dramatisk i to...De uregerlige
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 2.5.2016 Af Lars Olsen Et spøgelse går gennem Europa – uregerlighedens spøgelse. På fjerde måned er Spanien uden regering. Danskere og hollændere siger ved folkeafstemninger nej til EU-integration – og måske stemmer englænderne sig helt ud. Ved valgene marcherer populister på højre- og venstrefløjen fra triumf til triumf. På den anden side af Atlanten er billedet det samme. Overraskelserne i den amerikanske præsidentvalgkamp hedder Donald Trump og Bernie Sanders. Politikere, der fra hvert sit ståsted vender sig imod »eliten i Washington«. Tæv til de elitære er tidens nye sort. Er demokratierne blevet »uregerlige«? Det bekymrede spørgsmål stilles af erhvervsspidser og etablerede politikere og kommentatorer. Konsekvensen kan blive alskens ulykker – fra svage regeringer til protektionisme og krise i EU, advares dér. Måske – men den økonomiske og politiske elite ligger som dén har redt. Et lille blik tilbage sætter »uregerligheden« i vores hjørne af Europa i perspektiv: Den samfundsmodel, vi kender fra Skandinavien, Tyskland og andre nordeuropæiske lande, voksede frem under den kolde krig. Velfærdsstat og social omfordeling var i højsædet. Stærke arbejderbevægelser spillede en nøglerolle, men udviklingen blev støttet af midtsøgende borgerlige og toneangivende erhvervsfolk. Vesttysklands kristelig-demokratiske kansler, Ludwig Erhard, betegnede det som »social markedsøkonomi«. Den kolde krig var en afgørende ramme. Kommentatorer på højrefløjen kaldte det »kommunistforsikringen«. Velfærdsstaten integrerede arbejderklassen i samfundet, så der ikke opstod store kommunistpartier som i Italien og Frankrig. Velfærd og tryghed gav ro på bagsmækken, og stærke socialdemokratier forvaltede med stolthed de sociale fremskridt. Flere store begivenheder vender op og ned på dette. Først Murens fald og kommunismens kollaps. Dernæst den økonomiske krise, som fører til...Gymnasiereform svækker uddannelse af voksne
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 29.4.2016 Af Lars Olsen På Christiansborg opføres en større politisk stammedans om karakterkrav til gymnasiet. Det store problem i V-regeringens gymnasieudspil er imidlertid hf, hvor der sker en kraftig svækkelse af uddannelse for voksne og lidt ældre unge. Gymnasierne skal ikke lukke alle ind. Det fastslog et stort flertal af danskerne for nylig i en opinionsundersøgelse. To ud af tre siger ja til karakterkrav, mens kun hver femte er imod. http://www.avisen.dk/danskerne-bakker-op-om-adgangskrav-til-gymnasiet_379695.aspx V-regeringen har ifølge målingen en populær sag med udspillet om karakterkrav på 4 til gymnasiale uddannelser. Derimod er Socialdemokratiet i modvind hos vælgerne, når de arm i arm med Radikale siger nej. Det undrer mig ikke. Jeg hører dét gang på gang ved foredrag ude i landet: Hvorfor skal alle unge i gymnasiet? Hvorfor er der så lidt status i erhvervsuddannelse? Danskerne er dødtrætte af den akademiske drejning, uddannelsessystemet har taget. Mediernes historier om »gymnasiet« handler i virkeligheden om fire forskellige uddannelser: Det almene gymnasium, de tekniske gymnasier (htx), handelsgymnasierne (hhx) og hf. Det almene gymnasium er unges århundredgamle vej fra grundskole til højere uddannelse. Hf blev derimod oprettet for voksne og lidt ældre unge, der efter en tid på arbejdsmarkedet vil tilbage på skolebænken. Tag min datter: Pernille droppede ud af gymnasiet og var piccoline på et hospital, før hun tog hf. Der var en fantastisk stemning, da de efter to år fik overrakt eksamensbeviserne. Mange af kammeraterne var de første studenter i familien. Blandt forældrene var indvandrere og en del danskere, der tydeligvis havde fysisk arbejde. Analyser viser, at mange hf-uddannelser er gode til at løfte unge fra underprivilegerede...Tilbage til skolebænken
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.4.2016 Af Lars Olsen Vi starter med en historie fra det virkelige liv: »Træt sætter jeg mig ud i bilen en mandag morgen for at køre på arbejde. Jeg retter bakspejlet op, så det passer til min højde. Efter endt arbejdsdag sætter jeg mig atter ud i bilen for at vende næsen hjemad. Igen retter jeg på bakspejlet, men denne gang ned. De første par dage lægger jeg ikke mærke til denne handling, selvom det gentager sig. (…) Det går op for mig, at min lille manøvre med spejlet faktisk har en ubehagelig forklaring. Om morgenen kan jeg sidde i bilen med ret ryg. Om eftermiddagen er ryggen så slidt, at den falder lidt sammen.« Lagerarbejder Michael Thorning er kun 29, da han oplever episoden med bakspejlet. I dag er han 33 og skal holde mange år, før han som 71-årig kan gå på pension. Fortællingen, han skrev på blogsiden udenfilter.dk, illustrerer udfordringerne på arbejdsmarkedet, når folk skal arbejde op mod 10 år længere. Michael Thorning er en af 19 fagligt aktive, der er kommet tilbage på skolebænken. Jeg mødte dem forrige lørdag, da jeg fortalte om »klassesamfundet 2.0«. Gennem årene har jeg holdt foredrag for meget forskellige mennesker – også universitetsstuderende, magistre og andre højtuddannede – men sjældent oplevet en så engageret forsamling. Og frem for alt: De faglige aktivister har en bund i virkeligheden, som deres akademiske jævnaldrende burde misunde. »Faglige meningsdannere« er græsrødder fra LO-fagforeningerne, der bruger tre weekender på træning i at skrive og blande sig i debatten. De er fagligt og politisk forskellige. Fælles er, at de hver...Uddannelsessnobberi
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 18.4.2016 Af Lars Olsen Bliver man et dannet og bedre menneske af at læse Klaus Rifbjerg? Spørgsmålet står centralt i den debat, der i disse uger deler vandene – ikke mindst i fagbevægelsen og »rød« blok. »Efter min opfattelse kan et samfund ikke blive overuddannet,« siger den radikale nestor, Marianne Jelved, til Ugebrevet A4. Ifølge Jelved er det ikke et problem, at folk tager to, tre eller flere uddannelser. Det er heller ikke et problem, at mange går i gymnasiet uden at læse videre. En studentereksamen giver nemlig »en bredere horisont«. Interviewet er spøjs læsning for faglærte og ufaglærte. De Radikale er stålsatte tilhængere af dagpenge- og efterlønsreformerne. 50-årige tømrere og sosu-assistenter skal arbejde til de er 68. Hér hjælper ingen kære mor; men når det gælder den højere middelklasses skatteyderbetalte uddannelser, er Jelved & Co. anderledes generøse. Jelveds udtalelser har brod mod regeringen, som vil have karakterkrav til de gymnasiale uddannelser. Samtidig er det et svirp med håndtasken til fagbevægelsen, der advarer imod »overuddannelse« af akademikere. I en kronik i Berlingske pegede formændene Claus Jensen (Metal) og Kim Simonsen (HK) på, at 30 pct. af en årgang er på vej til en akademisk uddannelse, og at der slet ikke er brug for så mange. Fagbevægelsen vil prioritere om. Voksen- og efteruddannelse skal spille en større rolle, mens vi skal »dimensionere de lange videregående uddannelser i en helt anden skala, end vi gør i dag« – altså langt kraftigere adgangsbegrænsning. Et andet forslag kom fra Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat. Han skitserede i Politiken en omprioritering af SU: En ny voksen-SU...
