
Det, de kalder udkant, kalder vi hjem:
Min nye bog er skrevet sammen med det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg, der har base i Svendborg og Langeland. Den har undertitlen yderområder, købstæder og det aparte København.
Det er en bog om polarisering og brudflader mellem hovedstad og provins, men tillige lokalt mange steder i landet. Bogen er spækket med facts og Danmarkskort, men også en masse levende mennesker og vores personlige beretninger fra Vestsjælland og Sydfyn.
Bogen viser, hvordan geografiske klasseskel, centralisering og ulige velfærd er blandet til en giftig cocktail. Vi er ved at få velfærdsstatens A- og B-hold.
Men det er også en optimistisk bog. Nye flyttemønstre, grønne industrijob og rivende udvikling i mange provinsbyer skaber nye potentialer. Bjørn Brandenborg og jeg skitserer også ti bud på, hvordan vi griber mulighederne.
Jeg holder foredrag med afsæt i bogen, hvor jeg præsenterer kort over det område, hvor foredraget foregår, læs mere her.
I en kronik fortæller Bjørn og jeg om de meget forskellige reaktioner på bogen, og noget senere havde Jyllands-Posten en meget læseværdig anmeldelse.
»Det de kalder udkant kalder vi hjem«. Gyldendal, pris 299,99 kroner.

»Bogen er rig på gode eksempler og let forståeligt talmateriale. Den indeholder værdifuld samfundslære for enhver, der interesserer sig for de overraskende store forskelle, der har udviklet sig i vores lille, homogene land.
(…) Den fremhæver samfundets store skævheder, men rummer også optimistiske betragtninger, der redder den fra at være endnu en jammerkommode… Bogen fortjener at blive læst«.
Bertel Haarder, Altinget



”Velskrevet og indsigtsfuldt værk. På vanlig vis har Lars Olsen, denne gang med medforfatteren Bjørn Brandenborg, endnu engang kreeret et stykke relevant politisk samfundsanalyse. Med udgangspunkt i det herskende dogme om centralisering gør værket status over udviklingen konkret og politisk (…) Værket anbefales bredt indkøbt”.
Lektørudtalelse fra Biblioteksvæsenet

Akademisk dominans
Uddannelse er en vigtig markør i klassesamfundet 2.0. Kun 11 procent af danskerne har akademiske uddannelser, men de sidder tungt på samfundets magtpositioner og prioritering. I det nye Folketing er seks ud af ti akademikere, mens relativ få er faglærte og ufaglærte –...
At lære af historien
»Jeg har et nærmest nørdet forhold til historie. Jeg elsker biografier og erindringer og læser en del historisk litteratur – især på rejser.« Sådan starter min klumme om Hartvig Frisch – den socialdemokratiske forfatter, politiker og ideolog, der har mange spændende...
Kampen om en retfærdig pensionsalder
»Stripperen bevæger sig både i lange seje træk og i små hidsige bevægelser… Stripperen er malersvendens yndlingsværktøj og genstand for mange håndværkervitser (…) Det gamle tapet fjernes med stripperen. Paw lægger godt med vægt i, også når han er nødt til at bøje...
Populismens anatomi
Et spøgelse går gennem Europa – populismens spøgelse. I flere år var forestillingen, at det var et højrepopulistisk oprør med flygtninge som drivkraft. Nu må selv verdensfjerne meningsdannere se virkeligheden i øjnene: Det er en bredere revolte fra arbejderklassen og...