
Det, de kalder udkant, kalder vi hjem:
Min nye bog er skrevet sammen med det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg, der har base i Svendborg og Langeland. Den har undertitlen yderområder, købstæder og det aparte København.
Det er en bog om polarisering og brudflader mellem hovedstad og provins, men tillige lokalt mange steder i landet. Bogen er spækket med facts og Danmarkskort, men også en masse levende mennesker og vores personlige beretninger fra Vestsjælland og Sydfyn.
Bogen viser, hvordan geografiske klasseskel, centralisering og ulige velfærd er blandet til en giftig cocktail. Vi er ved at få velfærdsstatens A- og B-hold.
Men det er også en optimistisk bog. Nye flyttemønstre, grønne industrijob og rivende udvikling i mange provinsbyer skaber nye potentialer. Bjørn Brandenborg og jeg skitserer også ti bud på, hvordan vi griber mulighederne.
Jeg holder foredrag med afsæt i bogen, hvor jeg præsenterer kort over det område, hvor foredraget foregår, læs mere her.
I en kronik fortæller Bjørn og jeg om de meget forskellige reaktioner på bogen, og noget senere havde Jyllands-Posten en meget læseværdig anmeldelse.
»Det de kalder udkant kalder vi hjem«. Gyldendal, pris 299,99 kroner.

»Bogen er rig på gode eksempler og let forståeligt talmateriale. Den indeholder værdifuld samfundslære for enhver, der interesserer sig for de overraskende store forskelle, der har udviklet sig i vores lille, homogene land.
(…) Den fremhæver samfundets store skævheder, men rummer også optimistiske betragtninger, der redder den fra at være endnu en jammerkommode… Bogen fortjener at blive læst«.
Bertel Haarder, Altinget



”Velskrevet og indsigtsfuldt værk. På vanlig vis har Lars Olsen, denne gang med medforfatteren Bjørn Brandenborg, endnu engang kreeret et stykke relevant politisk samfundsanalyse. Med udgangspunkt i det herskende dogme om centralisering gør værket status over udviklingen konkret og politisk (…) Værket anbefales bredt indkøbt”.
Lektørudtalelse fra Biblioteksvæsenet

Kampen om seniorårene I
Jeg udsendte i starten af november »Kampen om seniorårene«: Hér kortlægges de dramatiske ændringer på arbejdsmarkedet som følge af efterlønnens afvikling og forhøjelsen af pensionsalderen. De faglærte og ufaglærte skal arbejde 5-8 år længere, mens akademikerne stort...
Eliten har mistet troen på Danmark
Ude i verden er der stor interesse og respekt for den danske velfærdsmodel. Danmark er et hedt emne i den amerikanske valgkamp, og samfundsforskere spejder med interesse imod Skandinavien. Herhjemme henter eliten imidlertid stadig mere tankegods fra USA og...
Løkke skabte “udkantsdanmark”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil undgå en opdeling af Danmark og flytter statslige arbejdspladser til provinsen. Det er imidlertid hans egne centralistiske reformer, gennemført under 00ernes VK-regeringer, der stærkt medvirkede til at skabe et »udkantsdanmark«....
Hold fast i byer for alle!
Regeringsskiftet truer med at dreje byudviklingen og boligpolitikken i en mere asocial retning. V-regeringen vil gøre det sværere for kommunerne at sikre billige boliger, og paradoksalt nok støtter Dansk Folkeparti et forslag, der med stor kraft rammer deres...