Pensionsalder er en social og politisk bombe
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 11.1.2017 Af Lars Olsen Hver fjerde vil blive så nedslidt, at de havner på førtidspension, før de når folkepensionen. Det viser Finansministeriets egne tal. Før eller siden tvinges politikerne til at revidere planerne om dramatisk stigende pensionsalder. Smadrede knæ. Ødelagt ryg. Invaliderende psykiske lidelser … I fremtiden vil hver fjerde dansker ryge på førtidspension, før de når frem til pensionsalderen. Det viser tal fra Finansministeriet, som Fagbladet omtalte i sidste uge. http://www.fagbladet3f.dk/artikel/hver-fjerde-unge-skal-paa-foertidspension Tallene stammer fra regeringens 2025-plan for dansk økonomi. Finansministeriet har blandt andet analyseret årgang 1980, der i dag er 36 år. 24 procent af disse vil havne på førtidspension, før de som 71-årige kan forlade arbejdsmarkedet og gå på folkepension. Tilbagetrækningsalderen stiger dramatisk som følge af reformer i 2006 og 2011, der forhøjede pensionsalderen og afviklede efterlønnen. Oven i hatten vil VLAK-regeringen så forhøje pensionsalderen yderligere. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, peger på, at det i dag er meget svært at få tilkendt førtidspension. Det store antal førtidspensionister bliver således kun toppen af isbjerget. Andre tusinder vil døje med alvorlige skavanker, men være for »raske« til en førtidspension. De vil hutle sig igennem arbejdslivet på sygedagpenge og smertestillende piller. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 24 procent i årgang 1980 er syge nok til en førtidspension. De yngre er nemlig betydelig sundere og bedre uddannede end årgang 1950, der netop er gået på folkepension. Her var »kun« 17 procent på førtidspension. En vigtig forklaring på stigningen gives i Finansministeriets tal, der er offentliggjort af LO: https://ugebreveta4.s3.amazonaws.com/Docs/0000002/Store%20gevinster%20ved%20forebyggende%20indsats.pdf Når årgang 1980 til sin tid bliver 59, er det kun 14 procent, der...Nedsmeltningen i Skat
Fejlagtig udbetalt udbytteskat. Momssvindel. Milliarder i ubetalt gæld til det offentlige … Skat er ude i en uset dyr krise, hvor milliarderne fosser ud af statskassen. Folketinget har iværksat en advokatundersøgelse, der primært fokuserer på embedsmændene, mens de ansvarlige politikere går fri. En klumme i Fagbladet 3F handler om skandalen i Skat, mens klummen i Jyllands-Posten sætter spot på ansvarsfri...De ansvarsfrie
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 2.1.201 Af Lars Olsen Proportionerne i den offentlige debat kan godt undre én. Vi bruger meget energi på at diskutere, om politiskolen skal ligge i Herning eller Vejle og om der skal gennemføres endnu en marginal udlændingestramning. Samtidig er vores fælles kasse, SKAT, midt i en nedsmeltning af historiske dimensioner. Milliarderne fosser ud af statskassen. Revisorer skønner, at staten har tabt over 20 mia. kroner på fejlagtigt udbetalt negativ moms. Oven i dette kommer 12,3 mia., som svindlere har fået i fejlagtig udbytteskat. Læg dertil endnu et tocifret milliardbeløb, fordi SKAT må opgive at inddrive meget af borgernes gæld til det offentlige. Det er med god grund, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne gang på gang taler med store bogstaver. Det drejer sig om så ufattelig mange penge, at vi ikke helt kan begribe det. Jeg har skrevet flere klummer om spørgsmålet – både hér og andetsteds. Artiklerne har udløst stor interesse på Facebook, med masser af delinger og hundredvis af likes. Skandalen i SKAT fylder mere i læserbreve og sociale medier end hos redaktører og politikere. Folketinget har iværksat en advokatundersøgelse om udbytteskat. Den ventes især at placere et administrativt ansvar hos embedsmænd i SKAT og måske Skatteministeriet. Derimod har politikerne ikke spor travlt med at placere ansvaret i egne rækker. Der er ellers nok at komme efter. Nedsmeltningen i SKAT er ikke tilfældig. Den er en direkte udløber af reformen i 2005, hvor VK-regeringen centraliserede skattevæsenet og startede massive afskedigelser: Medarbejderstaben blev næsten halveret. Centraliseringen var led i indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens strukturreform, mens skatteminister Kristian Jensen stod for fyringsrunderne. At Løkke...
