Minister giver frit spil til skattesvindlere
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 20.3.2017 Af Lars Olsen En kontrollant i Skat tjener sin løn ind 38 gange. Alligevel vil regeringen ikke styrke skattekontrollen. Afvisningen grænser til landsskadelig virksomhed. 38 gange. Så mange gange tjener en kontrollant i Skat sin løn ind ved at skaffe ekstra penge til statskassen. Det fremgår af tal fra Skatteministeriet. I de første 9 måneder af 2016 indbragte knap 65 skattekontrollanter således hele 1,5 mia. kroner. http://politiken.dk/indland/politik/art5869412/Efterlyste-kontrollanter-kradser-millioner-ind Alligevel bruges der langt mindre på skattekontrol end tidligere. I 2011 var der et budget på 1,2 mia. – i år er der kun afsat 567 millioner. Tallene stammer fra Skats budgetter, som Politiken har fået indsigt i. Dette sker til trods for, at Danmark i de seneste år har oplevet flere milliardtunge skatteskandaler. Udenlandske svindlere lænsede statskassen for 12,3 mia. i udbytteskat. Samtidig har Skat mistet tocifrede milliardbeløb på negativ moms og gæld til det offentlige, der aldrig bliver inddrevet. Et bredt flertal i Folketinget blev i efteråret enige om en redningsplan for Skat. Nu viser det sig imidlertid, at pengene går til nye it-systemer og et mere retvisende system for ejendomsvurderinger. Skattekontrollen har som nævnt færre penge end for 5 år siden. Det skal ændres, mener Socialdemokratiet. Partiet brød i denne uge den politiske borgfred om Skat. I et nyt udspil, der modtages positivt af Dansk Folkeparti, foreslås 1.000 ekstra kontrollanter. De skal ansættes i fire nye centre, som alle placeres i provinsen udenfor de store byer. http://stiften.dk/indland/S-1000-nye-medarbejdere-til-Skat-og-det-skal-vaere-i-provinsen/artikel/442550 »Det handler helt grundlæggende om retfærdighed. Vi har et samfund, der bygger på en kontrakt om, at vi alle bidrager. Vi ser, at den kontrakt...Den anden halvdel
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 20.3.2017 Af Lars Olsen Der er langt fra Ribe til New York. Afstanden var endnu større for 150 år siden, da forfatteren og fotografen Jacob A. Riis gjorde turen. En rejse, der førte til et helt eventyrligt liv med spændende paralleller til aktuel debat. Jacob A. Riis er mere kendt i USA end i Danmark. Hans bestseller ”How the other half lives” er pensum på mange universiteter. I disse måneder har Ribe Kunstmuseum en udstilling om hans liv og fotografier, der oprindelig stammer fra Museum of the City of New York. I Danmark var Riis udlært tømrer. Men som millioner af andre indvandrere startede han på bunden af det amerikanske samfund: Forefaldende arbejde og perioder med arbejdsløshed, hvor den unge dansker hutlede sig igennem på gaden. Ved et tilfælde fik den sprogkyndige Riis mulighed for at prøve kræfter som journalist, og det blev hans store chance. Riis slog for alvor igennem, da han som politireporter på New York Tribune systematisk afdækkede den dybe armod i de tusindvis af lejekaserner. I 1887 kastede han sig også over den nye teknik – fotografiet. Med et apparat så stort som en skotøjsæske dokumenterede Riis det trøstesløse liv blandt byens underprivilegerede: Hjemløse. Børn i slummen. Børn på fabrikker. Livet på de usle herberger. Fattig-kirkegårdene. Resultatet blev et lysbilledforedrag, der ses i uddrag på Ribe Kunstmuseum og stadig er dybt bevægende. I 1890 fulgte bogen ”How the other Half lives”. Riis søgte at ændre de velstilledes syn på de fattige som dovne og ligeglade: »Fordi han af bitter erfaring vidste, at fattigdom kan ramme alle (…) Når han...Tag dog ansvar, Kristian
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 27.2.2017 Af Lars Olsen Der skal jo spares. Regeringen vil fjerne pengene til byfornyelse i yderområderne. Det fremgår af dokumenter fra Justitsministeriet, som JP omtalte sidste søndag. Besparelsen på 300 millioner over fire år skal blandt andet finansiere regeringens højt profilerede bandepakke. Forslaget er eksempel på en ny dille på Christiansborg: »kryds-finansiering«. Penge til nye initiativer skaffes ved at skære i noget andet, der intet har med sagen at gøre. Lige inden jul vedtog et bredt flertal det meget omdiskuterede »uddannelsesloft«. Det skulle skaffe 300 millioner til forbedringer i dagpengesystemet. Politikere vil sige, at det viser viljen til at prioritere og være økonomisk ansvarlige. Men er det nu rigtigt? Mens offentligheden strides om et antal millioner, er Skat ude i en milliardskandale af historiske dimensioner. Udenlandske svindlere har fået 12,3 milliarder i fejlagtig udbetalt udbytteskat. Momssvindlere har bedraget den fælles kasse for et tocifret milliardbeløb. Læg dertil mange milliarder i gæld til det offentlige, som Skat ikke formår at kradse ind. Skandalen i Skat drejer sig om så surrealistisk mange penge, at vi ikke fatter det. Politikere, der vil være økonomisk ansvarlige, burde frem for alt fokusere på ét: at lukke de gigantiske huller i statskassen. Sceneskift: For 106 dage siden fik Danmark ny regering. Den nye finansminister, Kristian Jensen, har siden givet en stribe interviews. Hér lægger han afstand til Fogh-æraens økonomiske letsind og slår til lyd for »reformer«, for eksempel endnu en forhøjelse af pensionsalderen. »Hvis mine børn kommer og banker på min dør og spørger: ”Far, hvad lavede du egentlig, dengang du sad i Finansministeriet, for at undgå, at...Eliterne og folket
En anti-elitær protestbølge skyller over den vestlige verden. Hvorfor? I en kronik i Politiken søger jeg at give en samlet analyse af den aktuelle populisme og den mentale kløft mellem eliterne og folket – i USA, England og herhjemme. Flere klummer i Jyllands-Posten kredser om samme emne. Glögg hos genboen sætter fokus på de mange, der havner under radarskærmen i den politiske debat. En anden klumme handler om de mange akademikere i Folketinget, der ser politik som en karriere, mens en tredje klumme handler om oprør fra...Den mentale kløft mellem eliterne og folket
Manuskript til kronik i Politiken 13.2.2017 Af Lars Olsen Der tales meget om det populistiske jordskælv, men ofte mangler vi præcise billeder og begreber. Hér er et forsøg på at samle brikkerne. »HVORDAN FÅR VI Christiansborg til at lytte til folk som os?« Spørgeren er en yngre fyr på første række. Jeg ved tilfældigvis, at han ikke kun er aktiv i fagforbundet 3F, men også socialdemokratisk byrådsmedlem i en jysk provinsby. Frustrationen over det verdensfjerne miljø på Slotsholmen rækker langt ind blandt de partiorganiserede. Som forfatter og foredragsholder kommer jeg vidt omkring i det danske land: Lokale fagforeninger. Store konferencer. Foredragsforeninger i de små provinsbyer … Skellet mellem eliterne og dele af befolkningen er ikke en abstraktion, men noget jeg har mødt igen og igen. Klassesamfundet er blevet en mental kløft. Hovedstadseliten kender ikke virkeligheden i skurvognene og blandt dem, der rammes af de såkaldte »reformer«, lyder dét gang på gang. De knubbede ord gælder både politikere, djøf’ere og medier. Mange kan ikke genkende deres virkelighed i den politiske debat. Jeg udsendte i 2010 bogen ”Eliternes Triumf”. Siden har jeg holdt hundredvis af foredrag om dén og senere bøger om det danske klassesamfund. Advarslen imod spaltningen af folkestyret har vist sig mere præcis, end jeg bryder mig om. Mere end én gang er jeg havnet i den usædvanlige rolle, at det er mig, der må forsvare politikere og embedsapprat. Folkelig hovedrysten og frustration er blevet til vrede og protest. Folketingsvalget i 2015 var et anti-elitært jordskred med fremgang for både Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten. Siden fulgte Brexit og Trump – populisme er tidens store spørgsmål. DER...Globale og nationale
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 13.2.2017 Af Lars Olsen Skellet i den borgerlige lejr er tydeligt. I den ene skyttegrav står de liberale globalister – i den anden de nationalkonservative. Hos Cepos rækker nationalfølelsen ikke længere end kreditkortet og excel-arket. Helt anderledes hos de nationalkonservative, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at svøbe sig i Dannebrog. Vi så uenigheden omkring statsministerens nytårstale. »Vi kan ikke bygge mure mod verden. For så ender vi med at lukke os selv inde,« sagde Lars Løkke Rasmussen. Talen vakte glæde hos liberalisterne, men rynkede bryn i Dansk Folkeparti. Løkke undervurderer »truslerne imod det Danmark, generationerne før os har arbejdet hårdt for,« skrev Kristian Thulesen Dahl. I virkeligheden har vi det samme skel på centrum-venstre-fløjen. Jeg har over 4000 venner på Facebook. Mine klummer vækker ofte debat, og ét har slået mig: Det udløser især protester, hvis jeg kritiserer masseindvandring, arbejdskraftens fri bevægelighed eller globaliseringens skyggesider. For venstrefløjens globalister er alverdens fattige langt mere spændende end den ufaglærte dansker rundt om hjørnet. For nylig lancerede Socialdemokratiet kampagnen »Den bedste danske opfindelse er Danmark«. Annoncerne, der var holdt i de danske farver, udløste prompte kritik fra dele af venstrefløjen og lederskribenter på Politiken. Nationalfølelse regnes for nostalgi og fremmedskepsis. Skismaet rækker tilbage til arbejderbevægelsens barndom. »Arbejdere i alle lande, foren jer«, skrev Karl Marx. Socialdemokratiet blev i 1871 oprettet som dansk sektion af Internationale i London. Arbejderbevægelsen slog bro fra kyst til kyst. De sociale fremskridt skete imidlertid indenfor nationalstaterne. Det blev især tydeligt efter 1.verdenskrig, hvor den internationale arbejderbevægelse ikke formåede at stoppe krigens rædsler. Socialdemokraterne blev toneangivende i mange lande, men indenfor...Det store eksperiment
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 30.1.2017 Af Lars Olsen Jeg var 17 år, da danskerne i 1972 stemte om EF. Jeg fulgte levende med i opgøret og husker stadig Benny Holsts sang med tekst af Jesper Jensen: »Jeg ser dig stå og fryse/på den grumsede perron/i bukselommen knuger jeg billetten«. Det er en sang om familier, der brydes op af arbejdskraftens fri bevægelighed: »Der kom en flok med toget/små bange brune mænd/med øjne endnu mørke af en afsked«. I mange år kunne sangen afskrives som propaganda på vers. Danmark oplevede ikke den masseindvandring af billig arbejdskraft, som EF-modstanderne frygtede. Dette ændrede sig imidlertid dramatisk, da de østeuropæiske lande i 00’erne kom med i EU. Østarbejdere er blevet dagligdag i mange brancher, og det danske sprog er beriget med endnu et engelsk udtryk: social dumping. I virkeligheden er Europa i gang med et større eksperiment, end vi normalt gør os klart. Arbejdskraftens fri bevægelighed blev i sin tid indført i et EF, hvor de økonomiske forskelle mellem landene var relativ beskedne. I dag er indkomstforskellen mellem de rigeste og fattigste lande 1:8. En rumæner kan i snit få 8 gange så meget i løn ved at tage til Danmark. Det er et kolossalt incitament. Gevinsterne er så store, at en driftig ung østeuropæer vil gøre hvad-som-helst for at få job i det forjættede land. At der kan følge børnecheck, dagpenge m.v. med i købet, gør det kun endnu mere attraktivt. Et fælles arbejdsmarked for lande, hvor forskellen i gennemsnitsløn er 1:8, vil uundgåeligt føre til voldsomme spændinger. I USA er gennemsnitslønnen i delstaten med de højeste lønninger kun dobbelt...
