Dobbeltmoral på direktionsgangene
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 4.7.2014 Af Lars Olsen »Gå ned i løn – eller forsvind«. På en del virksomheder har ledelsen stillet dette ultimatum til medarbejderne. At de samtidig bevilger sig selv store lønstigninger, regnes for den nye sociale orden. Hele Danmark fulgte dramaet omkring Danish Crowns slagteri på Bornholm. En lukning af den største private arbejdsplads ville være en katastrofe for øen, der i forvejen har stor arbejdsløshed. Ikke desto mindre truede ledelsen med lukning. Først i sidste sekund blev slagteriet reddet, fordi arbejderne investerede en del af lønnen i deres arbejdsplads. Det vakte opsigt, at Danish Crown samtidig havde et overskud på to milliarder. Det kom også frem, at de tre topdirektører i det seneste år har bevilget hinanden lønforhøjelser på to millioner. Eksemplet er langt fra enestående. Det viser en kortlægning, som Ekstra Bladet offentliggjorde i mandags. Bare et par eksempler: Forsikringsselskabet Tryg pressede de ansatte til at gå fem procent ned i løn. Samtidig fik Tryg-direktør Morten Hübbe en halv million i lønforhøjelse, så han nu hæver næsten 12 millioner om året. Brødgiganten Kohberg tvang sidste år de ansatte i produktionen til at gå mellem tre og fem procent ned i løn. Det skete samtidig med, at Kohberg har store overskud, og aktionærerne trak 155 millioner kroner i udbytte ud af koncernen. Lige nu står en strid på Læsø Fiskeindustri. Ledelsen forlanger lønnedgang på 20 kroner i timen for de ansatte i Skagen, Frederikshavn og Læsø. Samtidig er lederne selv steget 15 procent i løn siden 2009. En subkultur Sociologen Christian Ellersgaard har analyseret danske topdirektører, deres baggrund og levevis. Sidste år...Ny debat om ulighed i USA – og Danmark
Jeg har i flere klummer skrevet om de nye sociale mønstre, der også diskuteres heftigt i andre lande. Den franske økonom Thomas Pikkety har vakt opsigt verden over med sin bog om en ny overklasse, der mere bygger på arv og superlønninger end på kreativitet og hårdt arbejde. De sociale normer for, hvad topdirektørerne kan tillade sig, er brudt sammen. Jeg havde i maj lejlighed til at diskutere den voksende ulighed i USA med den verdenskendte forsker Robert Putnam. Læs mere om hvordan utryghed i arbejderklassen og opløste familier skaber mere ulige muligheder blandt amerikanske børn og...Bornholmske billeder
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 26.6.2014 Af Lars Olsen Disse linjer skrives i Svaneke på Bornholm. Jeg har lånt en legatbolig på det hyggelige Svanekegården. Hér sidder jeg mellem gamle træer og bindingsværk og skriver på en bog – og denne klumme. Med den kolde Østersø er foråret på Bornholm nogle uger bagud. Det hele er kun lige sprunget ud og står i stærke og friske lysegrønne farver. Min hustru, Karin, og jeg har haft nogle dejlige uger på klippeøen, hvor Karin har meget familie. Uger, der – ud over skriveriet – har vist de stærke lokale fællesskaber, der præger et yderområde som Bornholm. Vi ankom for nogle uger siden til »kærlighedsweekend« – Svanekes årlige kulturarrangement inden turistsæsonen. Festivalen er ikke for københavnske turister – folk »ovrefra« som de lokale siger – men for bornholmerne. Hér er jazz, irske sange og meget andet. Vi skal ind og se det gamle rådhus. Den majestætiske bygning fra 1858 er Svanekes første hus i flere etager. Det var før diverse kommunalreformer, så hér har både været domhus, fængsel og bystyre for Danmarks mindste købstad. En af de lokale aktive viser os rundt. »Vi viser kærlighed til det gamle rådhus«, siger han. Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan have kærlighed til et rådhus, men han mener det vist … Foreningen Svanekes Venner er en magtfaktor i den lille by. Siden 1944 har de mange frivillige værnet om denne perle af et velbevaret bymiljø. På øverste etage i det gamle rådhus er de i gang med et finmasket arkiv over byens historie. Dagen efter løber vi igen på rundviseren fra rådhuset. Det er...Yderområderne – bedre end deres rygte
De geografiske skel vokser i det danske samfund. Denne klumme fra Bornholm er i den mere livsbekræftende afdeling. Jeg arbejdede fjorten dage på Bornholm og oplevede det sociale sammenhold, der beskrives i denne klumme om virkeligheden i Danmarks yderområderne. Men i mange tilfælde kører driften mod centralisering og storbyer, drevet af sin egen dynamik. Her kan du læse om, hvordan der nedlægges pladser på patienthoteller, mens sygehusene centraliseres til sygehuse. Folk fra yderområderne får ikke alene længere til hospitalet, men også ringere muligheder for at overnatte tæt på...Ny overklasse bygger på arv og super-lønninger
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 23.6.2014 Af Lars Olsen De 50 rigeste danskere er blevet 27 procent rigere på bare et år. Den vestlige verden har fået en ny form for overklasse, hvor rigdom og magt bunder mere i formue og arv end i hårdt arbejde. »De superrige bliver rigere«. Overskriften i Jyllands-Posten tirsdag dokumenterede det endnu engang. Der sker en dramatisk omfordeling af samfundets goder. Det er Dansk Aktie Analyse, som kortlægger formuerne hos de rigeste danskere. Helt i front ligger familierne bag A.P. Møller Mærsk og Lego, der begge er god for over 150 mia. kroner. Alt i alt er de 50 rigeste personer og familier i det seneste år blevet 27 procent rigere, konkluderer kortlægningen. Fokus på de superrige Der er på det seneste kommet tiltrængt fokus på de store forandringer i toppen af samfundet. Den franske stjerneøkonom Thomas Pikkety udsendte for nylig bogen Kapital, som er blevet en bestseller i USA. Pikkety har også sat en ny dagsorden blandt danske meningsdannere, der tidligere bagatelliserede den stigende ulighed. Pikkety påviser, at penge og magt i stigende grad koncentreres hos den rigeste procent – ikke kun i USA, men også i de europæiske velfærdsstater. Den vigtigste kilde til rigdom er således ikke uddannelse eller hårdt arbejde, men formue og arv. Til den nye overklasse hører også bankfolk og topdirektører, hvis superlønninger fastsættes i lukkede forhandlinger med bestyrelserne i de store selskaber. Derfor slår Pikkety til lyd for øget beskatning af formue og arv. Den nye kapitalisme Det er selve kapitalismen, som har ændret sig, påpeger Pikkety. Vi er ved at vende tilbage til 1800-tallets dybe...Venstre gambler højt
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 23.6.2014 Af Lars Olsen Lars Løkke Rasmussens tøjfrås fylder stadig godt i snakken mand og mand imellem. Venstre-folkene kalkulerer med, at debatten dør ud, »når vi igen kan tale politik« – som det udtrykkes. Det tvivler jeg på. Sagen betyder ikke kun, at befolkningens tillid til Løkke har fået et knæk – den har også sat en blivende dagsorden, som rammer Venstres kampagne op til folketingsvalget. Mere om dét om lidt. Lad os starte med det spørgsmål, mange har stillet sig selv og hinanden: Hvorfor køber en mand med en millionhyre ikke sine egne jakker og underbukser? Svaret ligger formentlig i den kortlægning af Løkkes privatøkonomi, som Ekstra Bladet offentliggjorde for nylig. Løkkes økonomi er »lige til luksusfælden« – som eksperter sagde i reportagen. Huset i Græsted og sommerhuset i Billund er belånt til op over skorstenene, og Handelsbanken har taget underpant i ejendommene for at sikre sit tilgodehavende. Den fhv. statsminister har en livsstil, han slet ikke har råd til – Løkke har en stor personlig gæld, der tilsyneladende har tynget siden jurastudiet i 1990’erne. At Løkke rejser gennem livet på 1.klasse, betalt af andres penge, er ikke bare hans eget problem. Det river også tæppet væk under Venstres centrale budskaber. »Gennem sund fornuft må vi sikre, at vi ikke bruger flere penge, end vi tjener«, sagde Løkke i 2011 i statsministerens nytårstale. Det var i dén tale, han indvarslede et opgør med efterlønnen. Det viser sig nu, at talen blev holdt i en habit, Løkke ikke selv havde betalt. Frem til valget vil Venstre slå hårdt på, at brede samfundsgrupper må...Venstre – mellem storbyelite og folkelighed
Forsommerens konflikt i Venstre handlede ikke kun om Løkkes habitter – det var en kulturkamp. Venstres traditionelle kerneland i provinsen oplever, at storbyeliten har sat sig på partiet. I en anden klumme beskriver jeg, hvordan Løkkes tøjsag får konsekvenser for...
