Det, de kalder udkant, kalder vi hjem:
Min nye bog er skrevet sammen med det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg, der har base i Svendborg og Langeland. Den har undertitlen yderområder, købstæder og det aparte København.
Det er en bog om polarisering og brudflader mellem hovedstad og provins, men tillige lokalt mange steder i landet. Bogen er spækket med facts og Danmarkskort, men også en masse levende mennesker og vores personlige beretninger fra Vestsjælland og Sydfyn.
Bogen viser, hvordan geografiske klasseskel, centralisering og ulige velfærd er blandet til en giftig cocktail. Vi er ved at få velfærdsstatens A- og B-hold.
Men det er også en optimistisk bog. Nye flyttemønstre, grønne industrijob og rivende udvikling i mange provinsbyer skaber nye potentialer. Bjørn Brandenborg og jeg skitserer også ti bud på, hvordan vi griber mulighederne.
Jeg holder foredrag med afsæt i bogen, hvor jeg præsenterer kort over det område, hvor foredraget foregår, læs mere her.
I en kronik fortæller Bjørn og jeg om de meget forskellige reaktioner på bogen, og noget senere havde Jyllands-Posten en meget læseværdig anmeldelse.
»Det de kalder udkant kalder vi hjem«. Gyldendal, pris 299,99 kroner.
»Bogen er rig på gode eksempler og let forståeligt talmateriale. Den indeholder værdifuld samfundslære for enhver, der interesserer sig for de overraskende store forskelle, der har udviklet sig i vores lille, homogene land.
(…) Den fremhæver samfundets store skævheder, men rummer også optimistiske betragtninger, der redder den fra at være endnu en jammerkommode… Bogen fortjener at blive læst«.
Bertel Haarder, Altinget
”Velskrevet og indsigtsfuldt værk. På vanlig vis har Lars Olsen, denne gang med medforfatteren Bjørn Brandenborg, endnu engang kreeret et stykke relevant politisk samfundsanalyse. Med udgangspunkt i det herskende dogme om centralisering gør værket status over udviklingen konkret og politisk (…) Værket anbefales bredt indkøbt”.
Lektørudtalelse fra Biblioteksvæsenet
Kampen om seniorårene III
Forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen bliver en katastrofe for mange almindelige lønmodtagere. Det dokumenterer nye tal. For første gang har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fulgt en hel årgang, der ikke kunne gå på efterløn som 60-årige. Alligevel overvejer...
De skæve uddannelser
Jeg har i flere klummer skrevet om skævheden i uddannelsessystemet – og den uddannelsespolitiske debat. Regeringens gymnasieudspil rammer især HF og forringer mulighederne for voksne og lidt ældre unge. Derimod har et karakterkrav på 4 ikke den store betydning i det...
Dagbog fra landevejen
Jeg rejser meget rundt i landet som foredragsholder. Det har bragt mig uden for alfavej til hundredvis af foredrag i lokale fagforeninger, højskoler, foreninger i små provinsbyer etc. I dette essay i Politiken beretter jeg om nogle af de mange indtryk. Det er dagbog...
Kampen om seniorårene II
Kan vi arbejde til vi er 68 eller 70? Mange ældre lønmodtagere er ved at havne i en umulig situation. Jobbets krav til tempo og fysisk formåen overstiger, hvad deres helbred og fysik kan magte. Det dokumenterer en ny analyse, der med en helt ny metode kortlægger...