Folkevandring og symbolpolitik
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 31.8.2015 Af Lars Olsen Jeg havde for nylig en længere snak med en ven fra Nørrebro. Christian Jensen er beboerformand i et alment boligbyggeri. Han er bekymret for de lavere ydelser til flygtninge, som Folketinget vedtog i onsdags. Hele familier skal fremover leve på SU-niveau, men uden erhvervsarbejde og statslån som danske studerende. Samtidig må mange selv betale for den danskundervisning, der skal gøre dem til del af samfundet: »Det bliver en pestilens, hvis vi får nogle af dem ind i byggeriet. De kan jo ikke leve af andet end kriminalitet og plat,« konstaterede Christian Jensen. Han og jeg har en del til fælles: Vi har begge boet alment i mange år. Jeg boede også på Nørrebro, men flyttede for 8 år siden til et alment rækkehus i Humlebæk. Vi hører også til dem på centrum-venstre-fløjen, der i 00’erne kæmpede for en strammere udlændingepolitik – vi så til daglig de store integrationsproblemer i lokalområdet. Det udløste skarpe diskussioner med venner og kolleger. Nu er udlændingepolitikken igen øverst på dagsordenen. Vi oplever det største pres på Europas grænser siden 1945. Baggrunden er to forskellige kriser, der ofte blandes sammen: En regulær flygtningekrise som følge af den endeløse borgerkrig i Syrien og andre konflikter i Mellemøsten. Læg dertil dét, der bør kaldes ved rette navn: Folkevandring. Det gælder især mange af de afrikanere, der i disse år søger mod Europa i jagten på et bedre liv. Ganske forståeligt – hele verden kan bare ikke bo hér! Det er en dramatisk krise, som med rette trækker store overskrifter. Det hører dog med, at Danmark ikke...God reform blev for stor – og kaotisk
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 14.8.2015 Af Lars Olsen Skolereformen er i folkelig modvind. Reformen bygger på gode ideer, men er for stor og kaotisk gennemført. Måske lavede Finansministeriet et barn på politikerne. Skoledagene er for lange, og de nye lektiecafeer fungerer ikke. Det er beskeden fra et flertal af danskerne i en undersøgelse, som Megafon offentliggjorde tidligere på ugen. Folkeskolereformen var ellers populær, da SRSF-regeringen i 2012 fremlagde udspillet. En del hæftede sig ved mere afvekslende skoledage, hvor eleverne lærer på andre måder. For eksempel ved samarbejde med lokale virksomheder og foreninger – den såkaldte »åbne skole«. Sådan er virkeligheden bare ikke på mange skoler: »Forældrene oplever, at skoledagen bare er blevet længere med flere timer i dansk, matematik og fremmedsprog. Men de elementer, der skulle gøre dagen mere afvekslende og motivere eleverne, er der mange steder ikke kommet mere af,« fastslog formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, da en tidligere undersøgelse viste stigende forældreskepsis. Jeg er ikke medlem af et politisk parti, men deltog i Socialdemokraternes Uddannelseskommission, der forud for regeringsskiftet i 2011 støbte en del af kuglerne til skolereformen. Kommissionen blæste til »kulturkamp« mod den snævre boglige og akademiske skole. Eleverne skal ud i samfundet og lære gennem »konfrontation med virkeligheden, opsøgende og undersøgende arbejde og praktiske færdigheder«, fastslår rapporten. Det var dette, der førte til skolereformens »åbne skole« og understøttende undervisning. Men reformen indeholdt også 117 andre tiltag. Blandt andet lektiecafeer, der kan sikre alle børn støtte til skolearbejdet. Også dette kan – rigtigt gennemført – tage livtag med skolens sociale ulighed. Lektiecafeerne er et særligt drama. På grund af modstand...Skolens sociale smeltedigel
Jeg har næsten fire tusinde venner på Facebook, og det fører til mange debatter. For nylig fortalte én, hvordan han i sin tid gik i folkeskole med både sangeren Peter Belli og den senere direktør hos A. P. Møller, Jess Søderberg. Det førte til denne klumme om folkeskolens sociale...Den sociale smeltedigel
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 6.7.2015 Af Lars Olsen Som forfatter deltager jeg i meget forskellige debatter. Jeg har knap fire tusinde venner på Facebook, og diskussionerne kommer vidt omkring. Flere af mine bøger handler om den unikke danske skoletradition, hvor børn af høj og lav går i fælles folkeskole. Det førte forleden til denne tankevækkende historie på min Facebook-side: »Jeg har i 50’erne gået i kommuneskole med ”roden” Peter Belli på den ene side og den senere direktør hos A. P. Møller Jess Søderberg på den anden, ”fortyndet” med en masse arbejderrødder og ”pæne” funktionærbørn samt børnehjemsbørn fra Bethlehem i gymnastik og til præst. Den blanding og smeltedigel har været af stor betydning for alle,« skrev Jørgen Garp, der trådte sine barnesko i et blandet boligområde nord for København. Jeg oplevede noget lignende i 1960’ernes københavnske folkeskole. Nogle af kammeraterne kom fra højhusene på Bellahøj, hvor lejlighederne dengang var dyre og prestigefyldte – andre boede i kvarterets små og billige lejligheder eller som jeg i rækkehusene neden for Bellahøj Bakke. Skolen var en sund blanding af arbejder- og middelklasse, og vi blev alle klogere på livet i andre miljøer. Folkeskolens sociale smeltedigel er ikke et tilfælde. Det var en bevidst strategi fra Socialdemokratiet og Venstre, der skabte folkeskolen efter demokratiets sejr i 1901. Skolen skulle udvikle en »folkeenhed« på tværs af samfundets klassemodsætninger, fastslog Venstres Johan Ottosen, da Folketinget i 1903 vedtog almenskole-loven. Siden har skolen været mødested for bønder og byfolk, arbejdere og akademikere, indvandrere og danskere… Folkeskolen skabte et kendskab og venskab på tværs af sociale skel og kulturelle miljøer, som var afgørende for opbygningen...Faglærte i Folketinget
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.6.2015 Af Lars Olsen Djøf’ere og lignende har igen sat sig tungt på Folketinget. 62 pct. af MF’erne har akademisk baggrund – mange er cand.scient.pol., nogle jurister og økonomer. Det viser en kortlægning i Altinget. I det afgående Folketing var det »kun« 57 pct. Blandt de voksne danskere udgør akademikere under hver tiende. Det er fint, at en del af Folketinget har læst statskundskab, økonomi eller jura. Når det bliver så massivt, mister politikerne imidlertid let kontakten til virkeligheden. Det mest elitære parti er – tankevækkende nok – De Radikale: Blandt de otte MF’ere er hele seks Djøf’ere, en teolog (Ida Auken) og en lærer (Marianne Jelved). Dét er ikke stort bedre hos Konservative og Liberal Alliance. Alligevel viser kortlægningen også små lyspunkter: MF’ere med erhvervsfaglig baggrund er steget lidt – fra 9 til 11 pct. Hertil kommer 3 pct. ufaglærte. Den bredeste folketingsgruppe er hos Dansk Folkeparti, hvor 37 pct. er faglærte og ufaglærte. Enhedslisten er dog også godt med: 28 pct. Samtidig er der i andre partier valgt markante faglige skikkelser. Blandt Socialdemokraterne er der genvalg til fhv. tillidsmand på Lindø Værft, Jan Johansen, som brød partidisciplinen for at tale sine gamle kollegers sag omkring dagpengene. Blandt de nyvalgte er murer Mattias Tesfaye, der sikrede liste A rigtig mange krydser på Københavns Vestegn. I SF vandt tømrer og tidligere fagforeningsformand Karsten Hønge et spektakulært opgør på Fyn. Han vippede fhv. partiformand Anette Vilhelmsen af pinden. Politikernes holdninger og partitilhørsforhold er selvfølgelig afgørende, men Karsten Hønge peger på, at uddannelse og erhvervserfaring især har betydning på to områder: Hvordan politikerne udtrykker sig...Jordskredsvalget – og den skæve valgkamp
Jeg har i en stribe klummer og interviews kommenteret valget den 18. juni – og valgkampen op til. I én klumme sættes spot på det store antal akademikere i Folketinget, men også på de markante stemmer fra arbejderklassen, der blev valgt ind. En anden klumme kortlægger kampen om arbejderne – hvordan Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet slås om arbejdervælgerne – og i dette interview med Politiken forklarer jeg successen for Dansk Folkeparti. Klummen i Fagbladet 3F er skrevet under valgkampen: Den kritiserer kampagnen imod folk på overførselsindkomst – de let tjente penge er i toppen af...Kampen om arbejderne
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.6.2015 Af Lars Olsen Torsdagens valg var et politisk og socialt jordskred. Ifølge valgforskerne er der ikke flyttet så mange stemmer siden 1970’erne. Dansk Folkepartis uventet store sejr afgjorde valget. DF har gradvist erobret en stadig større del den traditionelle socialdemokratiske vælgerbase. Det bidrager til massiv fremgang, men gør også partiet sårbart. Derfor har Kristian Thulesen Dahl ikke spor travlt med at komme i regering. DF er i dag største parti i yderområder som det sydlige Jylland, Vest- og Sydsjælland. Liste O fik også rigtig mange krydser i socialdemokratisk kerneland på den københavnske Vestegn og i Nordjylland – ifølge undersøgelserne er det landets klart største arbejderparti. DFs overraskende valgsejr var det underprivilegerede Danmarks stille protest. Jeg har tidligere nævnt professor Jørgen Goul Andersens analyser: At de store vælgerbevægelser under Thorning-regeringen bunder i en cocktail af »reformskepsis«, øget utryghed og politisk mistillid. Mange tvivler på, at reformer af dagpenge, efterløn, kontanthjælp og førtidspension giver bedre velfærd, sådan som politikerne postulerer. Nogle søger mod Enhedslisten, men rigtig mange mod DF. Meget af faldet i valgdeltagelsen og 30.000 blanke stemmer kan formentlig også skrives på dén konto. Thulesen Dahl & Co. stemte for flere af reformerne, men er vendt på en tallerken omkring dagpengene og har i fordelingspolitikken overhalet Socialdemokraterne venstre om. Mens udlændingepolitikken gav DF det politiske gennembrud, så er disse års store fremgang en bredere social og antielitær protest. Valget gav folkeligt mandat til en blå statsminister, men ikke til en borgerlig fordelingspolitik. En kendsgerning, som JP’s borgerlige kommentatorer behændigt glemmer i deres sejrsrus. Socialdemokraterne havde pæn fremgang, men under overfladen skete en...
