Tanker i Oslo
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.4.2014 Af Lars Olsen Jeg har diskuteret rigtig meget socialdemokrati, siden min bog »En bygning slår revner« udkom for fem måneder siden. Jeg har vendt den socialdemokratiske krise med ministre, folketingsmedlemmer, menige partimedlemmer – og frem for alt engagerede borgere. Der er udbredt bekymring over den misere, som landets store gamle parti befinder sig i, men et kritisk spørgsmål dukker ofte op: »Det er jo ikke kun et dansk fænomen, også i andre europæiske lande er S-partierne i krise,« siges det. Indvendingen er både rigtig og forkert. Dårlige socialdemokratiske valg er langt fra en dansk specialitet; også i andre lande søger arbejdervælgere mod populistiske partier som Dansk Folkeparti, Sverigesdemokraterne, Fremskrittspartiet i Norge, Front Nationale i Frankrig etc. Men: Nedturen er langt fra så dramatisk som herhjemme. For nylig var jeg i Oslo for at holde foredrag hos Fellesforbundet – den norske pendant til 3F. Jeg besøgte også en gammel bekendt, Ketil Raknes, der frem til september var statssekretær i den rød-grønne regering. Ja, de borgerlige vandt valget og centrum-venstre er nu i opposition. Det norske Arbeiderparti fik imidlertid 31 pct. af stemmerne og står i dag til knap 35 pct. Lysår fra danske 18-19 pct. Hvorfor? Koalitionen af Arbeiderpartiet, det norske SF og Senterpartiet var slidt efter otte år i regering, men opnåede flere flotte resultater. For første gang i Norges historie er der landsdækkende børnehavedækning. Mens uligheden i de fleste lande steg op gennem 00’erne, så faldt den i Norge. Jens Stoltenberg & Co. førte mere klassisk centrum-venstre-politik end deres danske søsterpartier. Samtidig er de norske socialdemokrater anderledes bevidste om det folkelige...Eliten lever i sin egen virkelighed
Det er en illusion, at Danmark er ved at blive et “videnssamfund” af cafe latte drikkende storby-akademikere. Også i 2030 er flertallet faglærte og ufaglærte og bor udenfor de store byer, viser ny analyse. Læs mit opgør med den kreative klasse og dens fejlagtige...Eliten lever i dens egen virkelighed
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 4.4.2014 Af Lars Olsen Den meningsdannede elite har fået virkeligheden galt i halsen. Fremtidens Danmark er ikke et »videnssamfund« af cafe latte drikkende storby-akademikere. Også i 2030 er flertallet faglærte og ufaglærte og bor uden for de store byer, viser ny analyse. Danmark forandres i disse år. Medierne beretter dagligt om storbyernes vokseværk, og flere unge end nogensinde tager en højere uddannelse. Men det går meget langsommere, end vi får indtryk af i den offentlige debat. Danmark år 2030 ligner i dag mere end vi tror. Det viser en ny rapport fra Center for Fremtidsforskning, der har fremskrevet de store linjer i samfundsudviklingen. Det er i dag 12,5 procent af arbejdstyrken, der er akademikere. Det er i 2030 vokset til 15 procent. Ikke mindre end 57 procent af arbejdsstyrken vil til den tid være faglærte og ufaglærte. Vi har et skævt billede af virkeligheden, påpegede Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning, i lørdags i Politiken. »Det skyldes, at den offentlige debat om vores samfund i høj grad finder sted mellem de højtuddannede fra hovedstaden. De tror, at alle andre danskere ligner dem selv,« forklarede han. At hovedstaden har vokseværk fremgår næsten dagligt af medierne. Det er heller ikke forkert. I dag bor 22 procent af befolkningen i København og omegn, og det vil i 2030 være vokset til – 25 procent. Også til den tid vil flertallet bo uden for de store byer. Det er også rigtigt, at videnstunge erhverv som rådgivning og konsulentbistand er i vækst. Men igen: Det går langsommere end vi tror. I 2030 vil de fleste...Europæisk velfærdskamp
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 31.3.2014 Af Lars Olsen At der er et skisma mellem EU og danske velfærdsydelser, er sikkert læseren bekendt. På Christiansborg handler det især om børnepenge til polakker og andet godtfolk. Antallet af udlændinge på dansk SU er imidlertid også dramatisk stigende, efter at en EU-dom sidste år gav EU-borgere ret til SU – blot de har et studiejob. Dagpengesystemet kommer også under pres, hvis Finland taber en igangværende sag ved EU-Domstolen. Presset fremstilles ofte som en følge af arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er noget vrøvl. Det er en politisk strid. Ved sidste uges besøg i København advarede formanden for Europaparlamentet, den tyske socialdemokrat Martin Schulz, imod, at EU-domme ukritisk omsættes i lov, sådan som SR-regeringen har gjort. »Ingen kan forvente, at en medlemsstat i EU opgiver ideen om at have sit eget velfærdssystem og retten til at beskytte det,« sagde Martin Schulz til JP. Selvfølgelig skal EU-borgere med job i Danmark efter en tid have ret til sociale ydelser. EU-Domstolen fortolker imidlertid dette på en måde, som systematisk udvider EU-rettighederne og svækker det nationale statsborgerskab. Nøjagtig det samme sker i udlændingepolitikken. Med Metock-dommen i 2008 gav EU-Domstolen fire afrikanere ret til familiesammenføring med ægtefæller fra Afrika, blot fordi de havde et midlertidigt job i Irland. At være »vandrende arbejdstager« er efterhånden et vidt begreb … For denne klummeskriver er EU-dommene ikke overraskende. Som journalist havde jeg i 1990’erne EU som stofområde. I 1996 interviewede jeg professor i EU-ret Hjalte Rasmussen, der allerede dengang advarede imod, at den aktivistiske EU-Domstol tolker lovgivningen, så det fremmer yderligere integration. Samtidig har EU-systemet fået en radikalt...Politisk kamp om velfærd i EU
Østeuropæeres adgang til danske velfærdsydelser er et hedt emne på Christiansborg. Det beskrives som en følge af arbejdskraftens frie bevægelighed, men er i virkeligheden en politisk kamp, som også foregår i andre lande. Formanden for Europa-Parlamentet, den tyske socialdemokrat Martin Schulz, opfordrer Danmark til at stå fast på sine regler, men EU-Domstolen og Kommissionen vil svække velfærdsstaten og dreje Europa i mere liberalistisk retning. Læs min klumme om EU og...Ny bog om hverdagens kamp mod social dumping
Jeg har over flere omgange kommenteret bogen “Kamppladser”, der er skrevet af betonarbejder Jakob Mathiassen og journalist Klaus Buster Jensen. Bogens beretter om hverdagens drama med østarbejdere på dansk byggepladser og kampe mod social dumping. I denne klumme fortæller jeg om Kamppladser og nogle af de faglige kampe, der er beskrevet i bogen. I en anden klumme analyserer jeg, hvordan medier og politikere i de seneste årtier er kommet stadig længere væk fra arbejderne og deres...Kampen om arbejdet
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 24.3.2014 Af Lars Olsen Blot 39.000 frem til 2030. Sådan lød prognosen for østarbejdere i Danmark i 2004 fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) embedsfolk. Allerede i 2012 var der 73.000 østarbejdere i Danmark. Sjovt nok falder embedsapparatets fejlvurderinger altid ud, så de undervurderer konsekvenserne for dem nederst i hierarkiet. For konsekvenserne er dramatiske for hundredtusinder af danske faglærte og ufaglærte. Nogle mister jobbet til østeuropæere, andre oplever tryk på løn og arbejdsforhold – og kæmper for levevilkårene. En ny bog, »Kamppladser«, fortæller om dette drama, der ofte udspiller sig under tv og avisers radarskærm. Betonarbejder Jakob Mathiassen beretter om arbejdskampe i byggeriet, mens journalist Klaus Buster Jensen sætter udviklingen i perspektiv. Jakob Mathiassen udsendte i 2011 bogen »Beton« om hverdagen som betonarbejder. I »Kamppladser« fortæller han ikke kun egne oplevelser, men interviewer også en lang række aktører. Vi møder fagforeningsfolk og unge aktivister – og vi møder polakker, arbejdsledere og entreprenører, der fortæller deres version af konflikten. Udgangspunktet er danskernes kamp mod social dumping, men bogen når på flot vis hele vejen rundt. De første kampe mod social dumping starter under det københavnske byggeboom midt i 00’erne. Drivkraften er en blanding af fanden-i-vold’ske unge håndværkere og midaldrende kommunistiske fagforeningsfolk, der oplever deres anden ungdom under de utraditionelle kampe. Det går hedt for sig. Anderledes afdæmpet er det omkring Nørrehus i Brønderslev, hvor konflikten styres af besindige jyske socialdemokrater. Hér satses på opbakning i lokalsamfundet, støtte fra danske håndværksmestre og kontakt til tillidsfolkene på de arbejdspladser, der leverer materialer til byggeprojektet. Til sidst må ejeren sælge Nørrehus til et firma, som får arbejdet...
