Klumme i Information, juli 2025
Af Lars Olsen
Skellet mellem center og periferi går ikke kun mellem et velstillet hovedstadsområde og arbejder- og middelklasselandet i provinsen. Det splitter også lokalområder landet over og præger dagsordenen op til kommunevalget. Tag med til Sydfyn, Viborg og Holbæk
»Københavnerne flytter til denne perle i hobetal. Jeg er selv flyttet med«. Berlingskes kulturredaktion tager læserne med ud i sommerlandet – »perlen« er Svendborg, hvor journalisten nyder tapasbar, surdejsbrød og det smukke sydfynske øhav.
I mange år kæmpede Svendborg med faldende børnetal, nu flytter hundredvis af børnefamilier til. Mange er velbeslåede københavnere, og flere områder omkring Svendborg domineres i dag af overklasse og højere middelklasse.
Helt anderledes 17 km. derfra – på Langeland, hvor mange er langvarigt udenfor arbejdsmarkedet.
Vi kortlægger Danmarks sociale geografi i Det de kalder udkant, kalder vi hjem, skrevet med folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S), der er valgt i Svendborg-Langeland kredsen.
Vi ser en »dobbelt polarisering«: på det ene side mellem det velstillede hovedstadsområde/Nordsjælland og arbejder- og middelklasseområder ude i landet, på den anden side lokalt mellem sogne domineret af over- og højere middelklasse og områder med meget arbejderklasse eller ligefrem store grupper udenfor arbejdsmarkedet.
På Sydfyn springer skellet mellem Svendborg og Langeland i øjnene, men mange steder går polariseringen indenfor kommunegrænsen.
Støjbergs ånde i nakken
For nylig holdt jeg foredrag for SF og 3F i Viborg Kommune. Det skete med afsæt i lokale data: i to sogne ved oplandets attraktive søer, Asmild og Dollerup, er næsten 40 procent over-og højere middelklasse. Helt anderledes i Karup og Bjerringbro, hvor arbejderklassen er stærkt overrepræsenteret.
Skellet ses også politisk. Mens Viborg by stemmer S, SF og især Konservative – Søren Papes gamle base – så er yderområderne Støjberg-land. Således fik Danmarksdemokraterne næsten 20 procent i Møldrup og Hammershøj ud mod Hobro.
Landområdernes modstand imod »jernmarker« er et stort tema. Socialdemokratiets byrådsgruppe er ligefrem blevet splittet,
https://xn--velfrdsdemokraterne-oxb.dk/
også SF mærker Ingers hede ånde i nakken.
Flere spurgte hvorfor arbejderne stemmer så borgerligt. Det gør de nemlig vest for den jyske højderyg, på Sjælland og Fyn er det imidlertid anderledes.
Når jeg sammenholder vores Danmarkskort over arbejderklassen med valgstederne,
https://kmdvalg.dk/FV/2022/KMDValgFV.html
så får Socialdemokratiet flotte valg i mange af de fynske og sjællandske arbejderkredse.
Et godt eksempel er min medforfatter: I 2019 var han 27 år, organizer i 3F og totalt ukendt. Med »Det de kalder udkant, kalder vi hjem« scorede han det højeste stemmetal i Fyns Storkreds, i 2022 hele 41 procent i et arbejderklasseområde som Rudkøbing.
En præst – to menigheder
Et andet foredrag var for »A-holdet«: den socialdemokratiske byrådsliste i min hjemby Holbæk. I den geografisk vidtstrakte kommune har vi ét sogn med overrepræsentation af højere middelklasse – Soderup i velhaverstrøget fra Hvalsø ind til Roskilde Fjord.
En tilhører fortalte, at Soderup kirke deler præst med kirken i Kr. Eskilstrup: I Soderup er mange akademikere, de bor i nyt bæredygtigt byggeri og »er ofte klogere end præsten«. I Kr. Eskilstrup er menigheden helt anderledes. Det er et arbejderklasseområde, der sågar huser et bordel.
Holbæks sociale geografi ses også ved folketingsvalgene. I arbejderklasse-områder som Gislinge, Jyderup og Mørkøv stemmer op mod hver fjerde på DF, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige, men i Holbæk by får de under det halve. Mange sætter kryds ved de rød-grønne venstrefløjspartier, der har deres vælgerbase i den urbane middelklasse. Kun Socialdemokratiet har solid opslutning både i meget af byen og mange af yderområderne.
Danmarks stærkeste S-borgmester
Dette er i endnu højere grad tilfældet ved kommunevalget. I årtier var Holbæk en svingkommune, men i 2021 fik S med vores unge borgmester, Christine Krzyrosiak Hansen, hele 59 procent.
Én gang om måneden flytter hun borgmesterkontoret ud i et af kommunens 18 lokalområder. Hun spørger på Facebook, hvad folk gerne vil gøre opmærksom på. Nogle vil vise et børnehus, andre et farligt vejkryds der mangler et gadespejl.
Ved kommunalvalget sætter mange højre-populistiske vælgere idag kryds ved liste A. Jeppe Kleinitz-Jacobsen var MF og kommunalpolitiker for DF, men stiller nu op for Socialdemokratiet.
Han er formand for skolebestyrelsen i arbejderklassebyen Mørkøv og bliver en god talsmand for nogle, der let ser sig som Holbæks periferi. Socialdemokratiet er blevet kommunens store parti ved at favne bredt – både i personer og politik.
Den dobbelte polarisering er vigtig for lokal politik landet over. Nogle steder splitter den – som Socialdemokratiet i Viborg og siden i Tønder. Andre steder formår stærke borgmestre at bygge bro mellem centerby og periferi og dermed træde op mod polariseringen.
