Klumme i Jyllands-Posten 27.7.2020
Af Lars Olsen
Danskerne har igen fået tillid til politikerne. 10’ernes udbredte politikerlede er hos det store flertal afløst af ny tillid. Ændringen skyldes Corona-krisen, men var faktisk på vej allerede i 2019.
Det dokumenterer den omfattende Tryghedsmåling, der udkom i sidste måned. Analysen er sprængstof i den svære prioritering, som regering og Folketing står overfor efter sommerferien – mere om det senere. Først et par ord om politisk mistillid:
I 10’erne nåede danskernes tillid til politikerne et lavpunkt, godt hjulpet på vej af Løkke og Thornings krisepolitik og »reformer«. I bogen ”Det forsvundne Folk” var jeg dybt nede i Trygfondens 2017-undersøgelse. Mistilliden til politikerne bundede i en bekymrende social kløft:
Politikerleden var særlig massiv blandt folk, der var utrygge, havde dårligt helbred eller boede i en del af landet, som ikke fik del i fremgangen. Derimod var de velstillede samfundslag mere tilfredse. En social kløft, der i Frankrig førte til protestbevægelsen Gule Veste.
Ikke mindst derfor er den nye undersøgelse opløftende. Skiftet imod større tillid startede allerede i 2019, sådan som det også fremgik af analyser i JP sidste forår. Op til valget lovede politikerne »at tage sig bedre af velfærdsopgaver og befolkningsgrupper, som efter flertallets mening var blevet forsømt«, forklarer Trygfondens rapport og fortsætter:
»Coronakrisens appeller om at beskytte sårbare ældre – og hinanden – forstærkede velfærdsfortællingen (…) Befolkningen oplevede, at de havde en regering – og en statsminister – som de kunne være trygge ved«.
Det sidste er langt fra nogen automatik. Svenskerne er med god grund langt mere skeptiske overfor deres ledere, og flere sydeuropæiske lande er efter covid-19 på vej ud i politisk krise.
Valget i 2019 er efterfølgende tolket som et »klimavalg«. Klimaet var da også et stort tema i valgkampen og mobiliserede mange unge. Når valgforskerne ad åre får barslet med kortlægningen af valget, vil tallene imidlertid nok så meget vise noget andet: 2019 var et »velfærdsvalg«. Det var velfærden, der flyttede de brede grupper.
Valgkampens debat om mangler i velfærden var også afgørende for at genskabe den politiske tillid. Oplevelsen af, at velfærden var slidt ned, var »den holdning, der hang stærkest sammen med vælgernes tillid til politikerne,« påpeger Trygfondens rapport.
Husker politikerne dét? JP’s sommerserie med partilederne viser det krydspres, som statsministeren kommer i til efteråret, også fra støttepartierne. Mens SF forlanger massive velfærdsinvesteringer, vil den radikale Morten Østergaard hovedsagelig bruge pengene på klimaet. Statsfinansernes råderum skal gøres til et »grønt råderum«, siger Østergaard – i parløb med Venstres Jacob Ellemann-Jensen.
Måske skulle de liberale brushoveder skæve lidt til deres franske ven, Macron. I 2018 sænkede han skatten for de rige, i klimaets navn forhøjedes priserne på benzin og diesel – og siden har Macron døjet med Gule Veste og andre protester. Og i Frankrig genskabte Corona’en ikke tilliden til den politiske elite.
Corona-krisen lærte os det igen. Danmarks tillid og sammenhængskraft er afgørende. Fint med klima og grøn omstilling, men for mange jævne danskere er hverdagens velfærd afgørende: Sygehuse, daginstitutioner, tidlig folkepension efter et langt arbejdsliv… Husk det, politikere, når I skal prioritere efter sommerferien!
