Klumme i Jyllands-Posten 27.3.2023
Af Lars Olsen
Cykelvejen langs de lave grå bygninger hedder stadig Seminariestien, og ved parkeringspladsen står et skilt: Holbæk Seminarium. Læreruddannelsen lukkede godt nok for næsten ti år siden, men det er som om Holbæk Seminarium ikke vil dø. Og i disse år rejser uddannelsesbyen sig så igen som en anden Fugl Fønix.
Noget lignende er på vej i nabobyen Kalundborg. For få år siden var der ingen videregående uddannelser, i dag kan det nye campus byde velkommen til tusinde studerende. Industribyen Kalundborg, med den karakteristiske skyline af fabriksanlæg og rygende skorstene, er nu også blevet en uddannelsesby.
De vestsjællandske byer repræsenterer opløftende brud med den centralisering, der fejede over landet i 00’erne og 10’erne. Og de indeholder vigtige pointer til det opgør, der nu er i gang: hvis uddannelser skal gro udenfor de store byer, kræver det lokal opbakning – fra kommunalpolitikere, virksomheder og civilsamfund.
Det stod klart i tirsdags, da Danmarks Akkrediteringsinstitution satte fokus på »decentrale« uddannelsestilbud. Akkrediteringsinstitutionen er faktisk selv et symbol på bruddet med centraliseringen, for nogle år siden blev det flyttet fra København til Holbæk, og det nye lokalområde inspirerede.
Ifølge Akkrediteringsinstitutionens analyser er det vigtigt, at mindre uddannelser ikke er al for små – der skal være en »kritisk masse.« Til gengæld viser analyser fra Danmarks Evalueringsinstitut, der også er flyttet til Holbæk, at studerende på mindre uddannelser har bedre kontakt til underviserne, lærerne opleves som mere tilgængelige, og alle bliver set. Småt kan således være godt, bare det ikke er al for klejnt – flere lokale uddannelser er også godt for ungdomsmiljøet.
At opgøret med centraliseringen er en kamp mod elitære forestillinger og interesser, ses i Kalundborg. Oprindelig sagde DTU og flere universiteter nej til en ingeniøruddannelse. Embedsmændene på Slotsholmen konkluderede, at »der ikke i Kalundborg er et ingeniørfagligt miljø, der kan sikre en uddannelse af høj faglig karakter« – de havde lige ”glemt” en stribe højteknologiske virksomheder med Novo i spidsen!
Uddannelsen blev til i kraft af politikere som det lokale folketingsmedlem Kaare Dybvad (S) og daværende minister Ulla Tørnæs (V). Den blev en succes, arbejder tæt sammen med Novo, og siden er fulgt en stribe andre uddannelser.
Også i Holbæk var virksomheder afgørende. Sygeplejerskeuddannelsen blev til i samspil med Holbæk Sygehus, der lovede praktikforløb og job bagefter. Siden fulgte uddannelser til finansøkonom og nu pædagog. Den lokale sparekasse har omdannet et rustikt pakhus på havnen til ungdomshus, og der er kommet en studentercafe. På Sjælland kan vi ligeledes glæde os over en stærk indsats fra professionshøjskolen Absalon.
Desværre er uddannelses-Danmark andetsteds stadig præget af centraliseringen. Det vækker røre på Fyn, at staten har tilbudt medfinansiering af en ny filmuddannelse, men at professionshøjskolen UCL kun vil placere den i Odense – og derfor får nej. Flere sydfynske kommuner peger på, at de har en masse praktisk filmproduktion, men hos uddannelses-bureaukratiet, besat af akademisering og store enheder, tæller praksis og produktion lige så lidt som Novo gjorde i Kalundborg.
Supertankeren kan vendes, men armen skal vrides om, politikerne må på banen – og bakkes op af lokale virksomheder og civilsamfund.
