Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 24.6.2021
Af Lars Olsen
Ungdomsårgangene falder frem mod 2030, og 24 gymnasier i tyndt befolkede områder trues af lukning. Samtidig er der stigende social og etnisk polarisering i storbyerne – gymnasier med over 30 procent indvandrerunge er tredoblet på ti år.
Det er den dystre baggrund for den ændring af optagekriterierne, som regeringen, støttepartierne, Dansk Folkeparti og Kristenemokraterne er blevet enige om. Aftalen har fået borgerlige politikere og kommentatorer op på de høje ideologiske nagler, skældsord som »betonsocialistisk« og »småkommunistisk« fyger gennem luften.
Men hvad taler vi egentlig om? Tag mit nye lokalområde i det nordvestlige Sjælland. Blandt de lukningstruede er Odsherred Gymnasium i Asnæs, der presses af by-gymnasierne i Holbæk og med de små årgange risikerer at miste yderligere en fjerdedel af sine elever. Den nye aftale sikrer, at yderområder som Odsherred garanteres mindst tre klasser pr. årgang, mens der lægges loft over meget store by-gymnasier.
Det betyder formentlig, at et mindre antal elever ikke kan optages i Holbæk. Til gengæld undgår man, at gymnasiet i Asnæs lukker, og at unge i det nordlige Odsherred stilles helt urimeligt.
Så ja, »betonsocialisterne« begrænser det frie valg for nogle i Holbæks opland, men sikrer til gengæld realistiske uddannelsesmuligheder for en større gruppe unge i yderområderne. Der er 45 kilometer fra Sjællands Odde til Holbæk, og for nogle vil en lukning i Asnæs give tre timers daglig transport – de vil formentlig aldrig få en uddannelse.
Samtidig skal fordelingen stoppe den etniske og sociale polarisering i storbyerne. Det sker ved, at gymnasierne hér fremover skal optage en blanding af familier med høj, middel og lav indkomst. Den sociale blanding skal hindre ”brune gymnasier” med for mange indvandrerunge, og at de velstillede klumper sig sammen på ”bohemegymnasier”.
I København er det eksempelvis velkendt, at Rysensteen og Christianshavn er citadeller for den kreative klasse. Fremover vil de privilegerede unge i højere grad skulle møde jævnaldrende fra andre samfundslag, og det skader næppe deres dannelse som samfundsborgere.
Fordelingen sætter især ind over ekstremerne, 84 pct. forventes stadig at få opfyldte deres 1.prioritet.
Det undrer mig ikke, at Konservative er imod aftalen, der ”rammer” deres kernevælgere blandt de velstillede hovedstadsfamilier. Langt mere besynderligt er det, at Venstre sprang fra i sidste øjeblik.
Venstre har selv advaret imod ”ghetto-gymnasier” i storbyer og lukningstruede provinsgymnasier. Men da det blev alvor, turde V-toppen ikke uden K. Rivaliseringen mellem de to gør det stadig sværere for det borgerlige Danmark at tage et medansvar.
I Venstres egen debat har man talt om skismaet mellem »advokaten på Frederiksberg« og »lastvognsmekanikeren i Holstebro«. Nu blæser Venstre igen på provinsen, Ellemann & Co. vil for enhver pris please advokatens datter på Frederiksberg.
Gymnasieaftalen er endnu et eksempel på, at højstemt retorik erstatter politik. Den tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, Michael Kristiansen, beskrev tirsdag i Berlingske, hvordan V og K spekulerer i taktik og »møgsager« for Mette Frederiksen i stedet for at fremlægge egne »borgerlig-liberale visioner for fremtiden«. Han opfordrede Ellemann og Pape til slet og ret at droppe sommerferien og udvikle noget politik. Behovet virker tiltrængt.
