Klumme i Altinget januar 2026
Af Lars Olsen
Med nytårstalen pegede Mette Frederiksen på den stigende ulighed som følge af boligmarkedet. Socialdemokratiet forbereder et udspil, der skal vride armen om på bankerne for at sikre udlån i hele landet. Derimod er det tvivlsomt, om de tør gribe ind overfor de store arbejdsfri gevinster i hovedstadsområdet.
Mette Frederiksen i nytårstalen:
»Der er noget galt, når familier med helt almindelige indkomster har svært ved at finde en lejlighed, der er til at betale i København. Mens man andre steder i landet dårligt kan låne til et parcelhus.
Der er noget galt, når nogen er blevet rige – alene ved at bo det rigtige sted. Mens andre har svært ved at få pengene til at række nede i supermarkedet.
Og der er noget galt. Når nogen kan pensionere sig selv i en tidlig alder. Mens de fleste andre bare kan se pensionsalderen stige og stige.
Jeg tror ikke på, at alle skal være ens.
Men efter min mening er Danmark for lille til store forskelle.«
Det er velbelyst
Fynske borgmestre: Banker afviser stadig at yde lån til boligkøb på landet – Balance Danmark
at bankerne nødig vil låne ud til købere og sælgere i bestemte postnumre. Ikke fordi købere og sælgere i disse områder er fattige, men fordi bankerne i stigende grad konkurrerer om boliginvesteringer i de store byer.
Regeringen har over flere omgange søgt at gøre noget ved dette ved hjælp af nye låneordninger, men de er kun brugt i ganske enkelte tilfælde. Der er tydeligvis brug for yderligere tiltag.
Så vidt jeg erfarer, forbereder kredsen omkring statsministeren et indgreb, der skal vride armen om på bankerne og sikre udlån i hele landet. Det kan for eksempel ske i form af en koncession, hvor én bank får til opgave at sikre lån i hele landet og økonomiske incitamenter til at gøre dette.
Derimod er det tvivlsomt, om S-toppen vil bide til bolle omkring de store boliggevinster. De er under massivt pres fra 3f
og yngre socialdemokrater, der er forargede over de store arbejdsfri gevinster. Det har været et traume siden jordlovsafstemningen i 1963, hvor VK med stor effekt kørte kampagnen om statens »sorte hånd«, som truede den lille mands parcelhus.
Jeg diskuterede det for nogle år siden med tidligere skatteminister Mogens Lykketoft. Han pegede også på, at man var/er yderst forsigtig med at gribe ind over for parcelhusejerne. Det eneste indgreb, der var sket i hans tid, var, da han var skatteminister i 1981 under Anker Jørgensen.
Her greb han ind i lovgivningen for parcelhusejerne »i ly af en typografstrejke« som han sagde[JW2] [LO3] . Typograferne strejkede, de store borgerlige aviser udkom ikke og kunne dermed ikke piske en stemning op imod Lykketoft & Anker.
Mette Frederiksen beklagede flere gange, at hun ikke har gjort nok overfor stigende ulighed. Realiteten er, at en vigtig driver i uligheden er boligmarkedet og frem for alt de store arbejdsfri gevinster i hovedstadsområdet.
Den store ulighed i gevinster dokumenteres i en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretog til min og Bjørn Brandenborgs bog Det, de kalder udkant, kalder vi hjem.
Analysen fokuserer på en skattefri gevinst til boligejere, der inden for de seneste ti år har købt og solgt deres bolig, altså på de hurtige arbejdsfrie gevinster. Det er således kun de boligejere, der har ejet deres bolig i en kortere årrække, som regnes med.
Alligevel er det ikke ligefrem småpenge, vi taler om. I København ligger den gennemsnitlige avance på næsten én million, i Gentofte hele 2,1 million, og i langt de fleste nordsjællandske kommuner på den sjove side af millionen. Og det vel og mærke for salg af en bolig, som ejeren i gennemsnit har ejet 4,5-5 år.
Helt anderledes ser det ud i store dele af provinsen. På Lolland er avancen helt nede på 170.000 kr. i gennemsnit, mens kommuner som Morsø og Assens kun ligger en anelse bedre med henholdsvis 225.000 og 255.000. Altså en brøkdel af megagevinsterne i hovedstadsområdet.
Hvis S-toppen ikke tør bide til bolle på dette område, kan de ikke i stor skala træde op mod uligheden.
Men trods alt: de kan gøre noget ved de sociale og geografiske skel på mange andre områder. Udflytte statslige arbejdspladser. Skabe nye uddannelsesmuligheder i købstæderne. Og meget andet, bare kom i gang!
