Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 20.11.2015
Af Lars Olsen
Det er især de højtuddannedes børn, der kan få hjælp til lektierne af far og mor. Skolernes lektiecafeer skulle rette op på skævheden, men fungerer ikke, viser ny undersøgelse. Folkeskolen skal spare – mens ejere af store villaer og dyre biler slipper billigere.
Kan far hjælpe med opgaven i matematik? Kan mor give gode råd til den svære projektopgave?
Ja, hvis dine forældre har længere boglig uddannelse. Derimod er det langt sværere for faglærte og ufaglærte.
Det dokumenterer en undersøgelse, som forskningsinstituttet SFI offentliggjorde i tirsdags.
Tag eleverne i 9.klasse: Blandt de højtuddannedes børn er to ud af tre sikre på, at de kan få hjælp til lektierne derhjemme. Det samme er kun en tredjedel af de ufaglærtes børn. Tallene for de faglærte er midt imellem.
De nye lektiecafeer, der blev indført med folkeskolereformen, skulle rette op på skævheden. Men elevernes svar viser, at 7 ud af 10 ikke bruger cafeerne eller er der under én time om ugen.
Det skyldes blandt andet, at lektiecafeerne – efter krav fra De Konservative – blev frivillige og placeret i ydertimerne. Fra dette skoleår er de en mere fast del af skoledagen. Elevernes svar peger dog også på andre problemer. Især en del store elever oplever, at der ikke er altid er en voksen i lektiecafeen, der kan hjælpe. På mange skoler er de da også dårligt normeret eller bemandet med pædagoger uden læreruddannelse.
Rapporten fra SFI er en af fire store analyser af folkeskolereformen. Undersøgelserne viser, at der er store forskelle fra skole til skole, men at fornyelsen af undervisningen kun er slået sparsomt igennem.
Det gælder blandt andet »den åbne skole«, hvor undervisningen sker i samarbejde med lokale virksomheder og foreninger. Tiltag, der især er vigtige for de elever, som lærer bedre ved at opleve tingene i praksis end ved at læse om dem i en bog.
For det store flertal af lærere og elever sker den slags stadig sjældent. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender da også problemet. I en kronik i Politiken beklager hun, at »de længere dage byder på mere af det, de kendte i forvejen (…) Meningen var en mere varieret undervisning«.
Undervisningsministeriet søger at sprede erfaringerne fra de skoler, der rykker undervisningen tættere på virkeligheden. Fint nok. Problemet er bare, at fornyelse kræver tid til forberedelse og eksperimenter – og dermed koster penge.
Den ambitiøse reform af folkeskolen støder frontalt ind i sparekravene. I går indgik det borgerlige flertal forlig om finansloven, hvor ejere af dyre villaer og store biler slipper billigere. Til gengæld er der færre penge til kommunerne, og over halvdelen vil til næste år spare på folkeskolen.
Det er skævt. Pilskævt.
