Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 15.4.2016
Af Lars Olsen
Trepartsforhandlingerne tager i dag fat på uddannelse. Tusindvis af ufaglærte har brug for et løft, men Danmark har også voksende problemer med »overuddannelse«: Al for mange tager en akademisk uddannelse, der ikke er brug for.
I dag starter næste runde af trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Denne gang er fokus på uddannelse, og at erhvervslivet har tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.
Fagbevægelsen presser især på for øget efteruddannelse og flere praktikpladser. Begge dele er tiltrængt.
Tusindvis af unge må hvert år opgive en faglig uddannelse, fordi de ikke kan finde praktikplads. Samtidig risikerer op mod 100.000 ufaglærte at blive arbejdsløse – de mangler nødvendige kvalifikationer. Hvis ufaglærte får bedre mulighed for at blive faglærte, vil det således både gavne den enkelte og erhvervslivets behov for arbejdskraft.
Prognoserne viser et paradoks: Ja, erhvervslivet kommer til at mangle tusindvis af faglærte, og der bliver for mange ufaglærte. Danmark står imidlertid også overfor store problemer med »overuddannelse«. Frem til 2030 bruger samfundet mange milliarder på at uddanne omkring 55.000 akademikere, der ikke er brug for.
Skævheden i uddannelsessystemet vækker ikke mindst bekymring i LO-fagbevægelsen. For nylig pegede Metal-formand Claus Jensen og HK-formand Kim Simonsen på problemet med »overuddannelse«. De foreslog kraftigere adgangsbegrænsning til akademiske uddannelser, og at der i stedet sker en styrkelse af voksen- og efteruddannelse.
http://www.b.dk/kommentarer/lad-os-goere-op-med-overuddannelsen
I samme boldgade er et forslag fra Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat og i ledelsen af CO-Industri. Han skitserer en omlægning af SU:
Der skal indføres en ny voksen-SU, hvor folk efter 10-15 år på arbejdsmarkedet kan tage uddannelse på 125 procent dagpenge. Pengene hertil skaffes ved, at SU på de sidste år af lange akademiske uddannelser gøres til statslån i stedet for stipendier. Efter endt uddannelse hører akademikere typisk til samfundets vellønnede.
http://politiken.dk/debat/ECE3152242/slaget-om-uddannelse-er-den-nye-klassekamp/
Forslag som disse møder ofte det argument, at det går ud over »mønsterbrydere« fra arbejderhjem. Dem er der bare ikke ret mange af. Kun 20 procent af SU på de akademiske uddannelser går til unge fra arbejderklassen. Næsten tre fjerdele tilfalder over- og middelklassens børn.
Derimod er uddannelse midt i livet langt mere lige. I bogen Klassekamp fra Oven analyserer vi dem, der tager en uddannelse som 35-44-årige. Hér er mange flere, der er vokset op i faglærte og ufaglærte familier. Med andre ord: Øget fokus på voksen- og efteruddannelse giver mere lighed for pengene.
I sidste ende er det fordelingspolitik: Hvem skal have uddannelse og SU betalt af samfundet? Det er en kamp om samfundets ressourcer – ligesom skattepolitik og efterløns- og pensionsalder.
På alle områder er Danmark blevet mere skævt. Det er på tide at vende skuden.
