Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 26.12.2016
Af Lars Olsen
Lige inden jul vedtog Folketinget besparelser på to forskellige dele af uddannelsessystemet. Begge udløste protester fra dem, som det går ud over – og begge handlede som nævnt om uddannelse. Men hér hører ligheden også op.
Det såkaldte »uddannelsesloft« udløste en kæmpe debat. Begrænsninger i retten til at tage videregående uddannelse to og tre førte til massiv kritik: tv-indslag, analyser i landsdækkende aviser, cases med unge der afskæres fra fremtidsdrømmen … Uddannelsesloftet blev stemt igennem af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, men det sidste ord er tydeligvis ikke sagt.
Helt anderledes med besparelserne på produktionsskolerne. Fremover får eleverne ikke løn, men SU. Nedskæringen berører 7.000 unge og underminerer selve ideen med produktionsskoler, hvor uddannelse forenes med lønnet praktisk arbejde. En velbesøgt demonstration af lærere og elever førte til et par notitser og et enkelt tv-indslag, men ellers var der radiotavshed. I bogstavelig forstand.
Blandt unge kaldes produktionsskolerne for »prutten«. Eleverne er ofte udsatte unge, der skal lære elementære færdigheder som at møde til tiden og indgå i et fællesskab. Derfor er det vigtigt, at de modtager en beskeden løn som på en arbejdsplads – og trækkes i løn når de fiser dén af hjemme under dynen.
Besparelserne på produktionsskolerne følger af finanslovsforliget mellem VLAK og Dansk Folkeparti. De må være udtænkt af nogen, som savner ethvert kendskab til produktionsskoler og udsatte unge. For Slotsholmen & omegn er produktionsskoler under radarskærmen. Hverken embedsmændenes, politikernes eller mediefolkenes børn går på »prutten«.
Helt anderledes med uddannelsesloftet. Dét rammer i hjertekulen af den højere middelklasse: retten til akademisk uddannelse, herunder at skifte undervejs. Studieskift er noget, enhver cand.scient.pol. kan tale med om; hvis man ikke selv har gjort det, så kendes det fra gamle studiekammerater.
Uddannelsesloftet kommer næppe til at fungere i praksis. Hvorfor skal en antropologistuderende, der får et anfald af realitetssans, forhindres i at læse til lærer eller it-programmør? Den kommende tid vil føre til et hav af absurde eksempler. De mange kattelemme, der findes i uddannelsesloftet, kommer under pres. Mest af alt ligner det hovsa-lovgivning.
Jeg kan sagtens forstå intentionerne bag loftet: politikerne søger desperat at tæmme det akademiske monster, som de selv har skabt. I årtier talte ministre, uddannelsesinstitutioner og medier om »videnssamfundet« – produktion blev set som et overstået kapitel i Danmarkshistorien. De unge og deres forældre kvitterede, alle søgte mod gymnasiet og universitetet.
Op mod 30 procent af en årgang er nu på vej til at blive akademikere – og det er der ikke brug for. Prognoserne er entydige: vi kommer til at mangle faglærte og folk med kortere boglige uddannelser. Skævheden bliver endnu værre, når den nye robotteknologi for alvor slår igennem. Den skaber et hidtil uset behov for industriteknikere, automatteknikere og andre med tekniske uddannelser.
Uddannelsesloftet kommer oveni fremdriftsreformen på universiteterne og nye karakterkrav til gymnasiet. Politiske tiltag, der skal begrænse den gymnasiale og akademiske tsunami, men mødes med protester fra studerende og jammer fra kultur- og uddannelseseliten.
Kære politikere, tag dog debatten up-front. Drop hovsa-lovgivningen og de kortsigtede besparelser. Lad os få en egentlig uddannelsesreform, der prioriterer om og genskaber respekten om faglig uddannelse og teknisk kunnen.
