Kommentar i Altinget, august 2024:
Af Lars Olsen
Reform af ungdomsuddannelserne kan blive SVM’s største og mest blivende aftryk på Danmark. Men først skal undervisningsminister Mattias Tesfaye løse store dilemmaer og ubesvarede spørgsmål
Et gammelt ordsprog siger, at »djævlen ligger i detaljen«. Sjældent har det været mere rigtigt end med den omfattende reform, som undervisningsministeren forbereder af uddannelserne efter grundskolen.
Det erkendes bredt i uddannelses-Danmark, at der må gøres noget markant. I årevis er der skruet på den ene skrue efter den anden for at få flere unge til at tage erhvervs- eller velfærdsuddannelser. Men tallene rykker sig ikke – allerhøjst den forkerte vej. Nu er det tid til at hente den store værktøjskasse ud af skabet.
De små ungdomsårgange gør status quo umulig. I så fald lukker mindst 10 gymnasier i landdistrikterne, mens manglen på faglærte på landsplan vil vokse til kriseagtige dimensioner.
Stærke argumenter taler således for at skabe et bredt alternativ til det almene gymnasium og strømmen mod universiteterne – et tilbud, der også har et fælles ungdomsmiljø, men forener det teoretiske og det praktiske.
En helt ny ungdomsuddannelse vil være den største reform i årtier, det er nødvendigt, men vil omkalfatre store dele af uddannelsesverden og skal balancere mellem et hav af modstridende interesser.
Det stod klart efter sidste uges traditionsrige Sorø-møde, hvor Mattias Tesfaye diskuterede regeringens skitse med et udsnit af uddannelses-Danmark.
Regeringen vil skabe et to-årigt forløb, som appellerer til op mod 40 procent af en ungdomsårgang og peger frem mod både erhvervsuddannelser og professionsuddannelser til for eksempel sygeplejerke, lærer og diplomingeniør.
De unge vil på den nye uddannelse lære det, de i dag møder på hf, erhvervsuddannelsernes grundforløb og i 10.klasse og have værkstedsundervisning og praktik på virksomheder og institutioner. Analyser viser, at der blandt de unge er voksende interesse for at forene det boglige og det praktiske; den nye hpx – som Reformkommissionen kaldte den – vil appellere til flere målgrupper:
· En stor del af de 20 procent, der i dag vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. En mindre gruppe antages at få en traditionel læreplads, regeringen har åbnet for at omkring 5 procent allerede i folkeskolen kan komme i »juniormesterlære«. Størstedelen af dem, der i dag følger erhvervsuddannelsernes grundforløb, skal imidlertid favnes af hpx.
· De mange uafklarede unge, der i dag vælger lidt af hvert – måske også falder fra – og har brug for at blive mere modne og sikre i deres valg af videre uddannelse.
· En ikke ubetydelig del af dem, der i dag går på gymnasiale uddannelser, men egentlig ikke passer ind. 42 procent af gymnasieeleverne savner mere praktisk indhold. Det tilbyder hpx.
Det store spørgsmål er, hvordan uddannelsen tilfredsstiler så forskellige grupper. På erhvervsuddannelserne er frygten, at den nye uddannelse bliver for boglig og skoleagtig. »Vores elever gider ikke sidde stille længere, derfor får de værktøj i hånden lige fra start,« siger en erfaren erhvervsskolelærer.
Nogle kalder den nye uddannelse for en erhvervsrettet hf. Alligevel er der også bekymring i hf-miljøet. Det gælder ikke mindst på den store del af hf, der foregår på Voksen Uddannelses Centre (VUC) landet over.
Mange af VUC’erne er i økonomisk krise. Hvis de tilmed mister hf’erne under 20, må de dreje nøglen om. Det vil være en katastrofe for de voksenuddannelser, vi ikke får mindre brug for fremover. Voksen- og efteruddannelse er en nød, som en S-ledet regering nødvendigvis må knække.
Et andet stort spørgsmål er fagrække og indhold. Regeringen lægger op til en linjeopdelt uddannelse, hvor de unge for eksempel kan vælge linjer som håndværk & teknologi, handel & kontor eller omsorg & velfærd.
Det sidste skal være et tilbud til de mange, der gerne vil »lave noget med mennesker« og pege frem mod videre uddannelse som for eksempel sosu-assistent, sygeplejerske, fysioterapeut, pædagog og lærer.
»Hvad betyder det for indholdet i fagene? Skal de undervises mere i lykkepiller og mindre i Lykke Per, patientjournaler frem for Pontoppidan? Hvis ikke vi får en saglig indholdsdiskussion, risikerer vi at få mere pseudopraksis, men mindre faglighed. Ingen unge bliver inspireret af lidt billigt gør-det-selv-værktøj fra Jem og Fix og et par ugers praktik i en børnehave, der aldrig følges op på. Det praktiske niveau skal være højt«, fastslog Mattias Tesfaye på Sorø-mødet.
Dette bliver ikke mindst udfordrende i de mindre byer, hvor hpx mange steder placeres på gymnasiet. Det kan hindre lukning af mindre gymnasier som følge af små ungdomsårgange, men stiller helt andre krav til undervisningen og kræver delvis udskiftning af lærerkorpset.
Så går det lettere i de større byer, hvor erhvervsuddannelser med erfaring i at forene teoretisk og praktisk undervisning indgår i hpx.
Et tredje – og politisk ømtåeligt – spørgsmål bliver karakterkravene. Den nye uddannelse skal ifølge Tesfaye have lavere adgangskrav end de 5, der i dag kræves i det almene gymnasium, og heller ikke samme krav om fag på A-niveau.
Samtidig vil regeringen hæve adgangskravet til gymnasiet til 6 eller 7, så det mere entydigt bliver en boglig uddannelse med pil mod universitetet. Et forslag, der er kontroversielt i dele af uddannelses-Danmark og Christiansborg.
En debat i Sorø mellem ordførerne viste skepsis i meget af oppositionen. Enhedslisten, Radikale, Konservative og Danmarksdemokrater forekommer mest opsat på stemmefiskeri blandt de mange særinteresser, der berøres af reformen. Mest positive var SF, der bliver vigtige for Socialdemokratiet i det videre forløb. Det forekommer utænkeligt at vedtage så stor en reform kun med regeringens eget snævre flertal.
Regeringens udspil fremlægges indenfor nogle måneder og bliver starten på en lang proces. Der skal findes politisk flertal, men også løses et hav af spørgsmål og dilemmaer. Ministerens ældste søn er netop startet i 8.klasse, men vil ikke opleve det nye system, forudså Tesfaye.
Reformen af ungdomsuddannelserne er et større projekt, end mange udenfor uddannelsessektoren har opdaget. Det kan meget vel blive SVM-regeringens mest blivende aftryk på Danmark – reformen vil i årtier fremover ændre uddannelse og ungdomsliv for hundredtusinder af unge.
Regeringen er rede til at binde adskillige milliarder i reformen, men den vil uundgåeligt tage tid. Der skal arbejdes med de erfaringer, som allerede er rundt i landet, udvikles nye undervisningsformer og det hele skal implementeres på 75-100 uddannelsessteder landet over. Måske Tesfayes yngste søn i 6.klasse kan opleve hpx.
