Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.8.2016
Af Lars Olsen
»Skoler har opdaget virkeligheden,« fastslog JP i sidste uge. En rundringning viser, at landets folkeskoler i højere grad end tidligere samarbejder med virksomheder og lokale foreninger. Og nok så vigtigt: Det er ikke bare hygge-udflugter med sodavand, men planlagte undervisningsforløb hvor skolens fag og læringsmål forbindes med det praktiske liv.
19 kommuner er med i netværket Skolen i Virkeligheden, hvor hjemmesiden tilbyder 1.170 forskellige aktiviteter – alt fra ballet til besøg på en byggeplads eller i en bank. Varde Kommune har ligefrem ansat en erhvervsplaymaker, der koordinerer samarbejdet med både murermesteren og de større industrivirksomheder.
»Lærerne har i dag svært ved at finde tid til at ringe rundt til virksomheder og lave undervisningsforløb. Det klarer vi,« fortæller Kasper Bech Pedersen, som er tidligere folkeskolelærer. Han har udarbejdet undervisningsforløb, der passer til den enkelte virksomhed, og beskrevet hvilke læringsmål eleverne får opfyldt ved at deltage.
Også idrætslivet melder om tættere samarbejde. En undersøgelse blandt 9.000 idrætsforeninger viser, at halvdelen samarbejder med en lokal folkeskole, og at mange af aftalerne er etableret efter den nye folkeskolereform.
Reformens »åbne skole« har ellers haft en svær start. Mange skoler var usikre på, hvordan det skulle gribes an, og virksomhederne var svære at få ombord. At et vigtigt paradigmeskifte blev gennemført samtidig med 117 andre reformtiltag og opgør med lærernes arbejdstid, gjorde ikke det hele lettere.
Undersøgelser blandt forældrene viser dét tydeligt: Mange har dårlige erfaringer med den understøttende undervisning, der skulle være ramme om samarbejdsprojekter med virksomheder og foreninger. En del kommuner har derfor besluttet at veksle den understøttende undervisning til kortere skoledage med to-lærer-ordning i enkelte timer. Et skifte, der ifølge skolelederne gør det sværere at bryde den negative sociale arv:
»Det er synd, at kommunerne giver efter for et pres fra de stærke elevers forældre om at forkorte skoledagen. Det kommer til at gå ud over de svage elever, som jo ofte ikke har varm kakao og boller at komme hjem til, og som ikke har nogen til at hjælpe med lektierne,« sagde formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, hér i avisen.
Han henviste til, at den understøttende undervisning efterhånden fungerer bedre. Sidste uges kortlægning i JP peger samme vej, men billedet er forskelligt fra skole til skole. Der er stadig langt igen.
Virkelighedens indtog i skolen er led i et bredere skifte i uddannelsesverdenen. I 00’erne herskede forestillingen om Danmark som »videnssamfund« – uddannelse kunne ikke blive teoretisk og akademisk nok. Dét førte til den fejlslagne Reform 2000 på erhvervsuddannelserne, hvor skoletrætte knægte på 16 år skulle tage »ansvar for egen læring«. Siden fulgte gymnasiereformen i 2005, og akademiseringen sivede helt ned i folkeskolen.
I dag erkendes det bredt, at Danmark er både videns- og produktionssamfund, og at uddannelserne må ud af det akademiske elfenbenstårn. Erhvervsuddannelserne betragtes igen som afgørende, og politikerne søger desperat at stoppe den tsunami mod gymnasiet, de selv har skabt. På boglige uddannelser diskuteres øget anvendelsesorientering, så teori og begreber forbindes med deres praktiske anvendelse. Alt sammen yderst tiltrængt.
Et gammelt ordsprog siger, at Rom ikke blev bygget på én dag. Det tager tid at vende uddannelsesverdenens supertanker. Men folkeskolen er på vej – omsider.
