Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 27.2.2017
Af Lars Olsen
Der skal jo spares. Regeringen vil fjerne pengene til byfornyelse i yderområderne. Det fremgår af dokumenter fra Justitsministeriet, som JP omtalte sidste søndag. Besparelsen på 300 millioner over fire år skal blandt andet finansiere regeringens højt profilerede bandepakke.
Forslaget er eksempel på en ny dille på Christiansborg: »kryds-finansiering«. Penge til nye initiativer skaffes ved at skære i noget andet, der intet har med sagen at gøre. Lige inden jul vedtog et bredt flertal det meget omdiskuterede »uddannelsesloft«. Det skulle skaffe 300 millioner til forbedringer i dagpengesystemet.
Politikere vil sige, at det viser viljen til at prioritere og være økonomisk ansvarlige. Men er det nu rigtigt? Mens offentligheden strides om et antal millioner, er Skat ude i en milliardskandale af historiske dimensioner. Udenlandske svindlere har fået 12,3 milliarder i fejlagtig udbetalt udbytteskat. Momssvindlere har bedraget den fælles kasse for et tocifret milliardbeløb. Læg dertil mange milliarder i gæld til det offentlige, som Skat ikke formår at kradse ind.
Skandalen i Skat drejer sig om så surrealistisk mange penge, at vi ikke fatter det. Politikere, der vil være økonomisk ansvarlige, burde frem for alt fokusere på ét: at lukke de gigantiske huller i statskassen.
Sceneskift: For 106 dage siden fik Danmark ny regering. Den nye finansminister, Kristian Jensen, har siden givet en stribe interviews. Hér lægger han afstand til Fogh-æraens økonomiske letsind og slår til lyd for »reformer«, for eksempel endnu en forhøjelse af pensionsalderen.
»Hvis mine børn kommer og banker på min dør og spørger: ”Far, hvad lavede du egentlig, dengang du sad i Finansministeriet, for at undgå, at vi i dag skal slås med så store underskud”, så vil jeg gerne kunne sige til dem, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne,« sagde Kristian Jensen for nylig til Ugebrevet A4.
I virkeligheden kan Kristian Jensens børn stille et langt mere oplagt spørgsmål: Far, hvad lavede du egentlig, dengang du sad i Skatteministeriet, for at undgå, at skattekontrollen faldt fra hinanden? Miseren i Skat går nemlig tilbage til 2005, hvor VK-regeringen gennemførte en omfattende reform af Skat. Reformen blev indledningen til ti års fyringsrunder, hvor Skat skilte sig af med mere end hver tredje medarbejder og dermed skabte store huller i skattekontrollen. Skatteministeren 2005-10 hed – Kristian Jensen.
Der var masser af advarsler mod denne udvikling. Ikke kun fra menige medarbejdere og deres faglige organisationer, men også fra ledende skattefolk, der sagde op i protest. Hvor stod Kristian Jensen – og hvor meget vidste han? Indtil videre er Kristian Jensens historiske refleksioner gået let og elegant udenom det mest interessante spørgsmål i hans politiske karriere.
Det hører med, at de »røde« skatteministre fortsatte kursen. I 2012-13 bestilte Finansministeriet, ledet af Bjarne Corydon, en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey. Rapporten skitserede, hvordan Skat kunne realisere de omfattende fyringer, der blev lagt op til i 2005. Også Bjarne Corydon skylder en forklaring. Han har imidlertid forladt politik og er blevet direktør – i McKinsey.
Skatteminister Karsten Lauritzen har bred politisk opbakning til en plan, der skal genoprette Skat. Er dén tilstrækkelig? Skattemedarbejdere tvivler, men vi diskuterer det ikke. Skandalen omfatter ministre fra fire partier, og politikerne har fælles interesse i ro om sagen. Fraværet af politisk konflikt lægger låg på – og Kristian Jensen & Co. snakker om alt mulig andet.
