Klumme i SN august 2025
Af Lars Olsen
Yazmin Hansen er stolt. Den 22-årige autolakerer har vundet DI Vestsjællands Lærlingepris for sin indsats i en mandsdomineret branche.
»Yazmin er et stærkt forbillede i branchen, og vi tror på, at mange flere kvinder vil finde vej til faget«, siger Teit Rasmussen, der er direktør i BL Lakering, hvor hun netop er udlært.
TV2 Øst fortalte for nylig om Yazmin Hansen. Og hun er blot én af mange. Da jeg for fire år siden flyttede fra hovedstaden til Vestsjælland, slog det mig, at synet på uddannelse er helt anderledes hér end i hovedstaden – og i dens »snakkende klasser« der sætter den nationale dagsorden.
To verdensbilleder
Et godt eksempel er det årlige Skills, hvor unge på erhvervsuddannelserne dyster om at være den bedste tømrer, kok, sosu eller andet. Det får en dejlig solid dækning i TV2 Øst og Sjællandske, hvor vi hører om dygtige lærlinge i vores lokale områder.
Da vi boede i København og Humlebæk, var Skills ikke noget. Medierne gik let henover det, dér stjæler gymnasier og universiteter hele billedet. Folk talte heller ikke om det, kun 15 procent af de unge i hovedstadsområdet ventes at tage en erhvervsuddannelse – i Region Sjælland er det 23 procent.
Helt modsat med de lange akademiske uddannelser. Ikke mindre end 31 procent af de unge i hovedstaden ventes at blive kandidat på universitetet el.lign., på Sjælland blot 19 procent.
Derimod står de to regioner lige på et tredje område: de mellemlange videregående uddannelser til lærer, sygeplejerske, diplomingeniør m.v. Hér er tallene hhv. 27 og 26 procent.
Kampen om uddannelserne
Der står i disse år en kamp om denne tredje gruppe. »Udflytning af studiepladser i modvind«, dundrede Berlingskes forside i torsdags. Rektor for Københavns Professionshøjskole, Anne Vang, er – surprise, surprise – imod opprioriteringen af uddannelserne i provinsen.
Siden 2021 har et politisk flertal nemlig søgt at sprede tilbuddene og skabe flere muligheder i regionale uddannelsesbyer. 54 procent af de 20-29-årige bor ifølge Danmarks Statistik uden for de fire største byer, dvs. København og nabokommuner, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er dem, der fik nye muligheder for at uddanne sig tæt på familie og venner.
Samtidig viser tallene, at provinsbyerne tiltrækker modne unge, som ellers ikke ville have taget en uddannelse. Ofte unge på 25-35, der har børn og parcelhus og ikke bare kan rykke teltpælene til storbyerne.
Kikkerten for det blinde øje
Kritikken går på, at der er relativ flere tomme studiepladser i provinsen end i største byer. Samtidig fokuserer de store medier typisk på dér, hvor det ikke går så godt – og »overser« succeserne.
For to år siden debatterede jeg på Folkemøde Møn med Politikens chefredaktør Christian Jensen: jeg foreslog en reportage om den nye succesrige uddannelsesby Kalundborg. Mig bekendt kom den aldrig, det er lettere for Kalundborg at komme i New York Times end at slippe gennem nåleøjet på Rådhuspladsen.
Men desværre: den nationale dagsorden sættes fra hovedstaden, hvor rigtig mange er akademikere og unge søger samme vej. Hovedstadens højere middelklasse skaber et Danmark i eget billede.
