Klumme i Jyllands-Posten 22.5.2023
Af Lars Olsen
Godt naboskab. Tryghed. Natur. Og nok så meget: en langsomhed der giver indre ro i en ellers urolig verden. Den konservative debattør Kasper Støvring fik øje for provinsens kvaliteter, da han flyttede med familien fra København til Sorø, det samme gjorde præsten Rasmus Dreyer. De har sammen skrevet bogen ”Breve fra provinsen”.
»Vi vil gerne gøre op med historien om, at provinsen bare er fyldt med tabere. Vores bog er et forsøg på at fremhæve det gode liv i provinsen,« siger Rasmus Dreyer til Berlingske.
Store dele af provinsen døjer med de seneste årtiers centralisering. Færre lokale uddannelser har sendt mange unge mod storbyerne, og lukningen af seminarier, sygehuse, domstole og politistationer har haft endnu en konsekvens: det har svækket de veluddannede grupper, der udgør et lokalt kulturborgerskab.
»Det var dem, som man ofte vendte sig imod, når der skulle vælges en bestyrelse i de lokale foreninger (…) Det er en ugennemtænkt konsekvens af centraliseringen. Man har efterladt provinsen til at være ren produktion. For det er stadig provinsen, der producerer,« påpeger Kasper Støvring.
Jeg har selv taget samme rejse som de to forfattere. Efter seks årtier i hovedstadsområdet flyttede vi for godt to år siden til Holbæk og oplever mange af de samme kvaliteter.
Cykelturene langs skov og fjord begynder lige rundt om hjørnet, og selv om Holbæk er større end Sorø, er det som de fleste provinsbyer en relativ overskuelig enhed. Vi har de årlige begivenheder, et lokalt kulturliv, de lokale politikere og vores lille dagblad Nordvest Nyt.
Holbæk og Vestsjælland har et stærkt civilsamfund. Blot to lokale nedslag: Over 500 er aktive som frivillige i andelslandsbyen Nyvang, der skildrer livet på landet midt i 1900-tallet. Og kulturlivets største aktør er den socialøkonomiske fond Sidesporet, der står for alt fra koncerter til klatrepark i skoven og skøjtebane om vinteren.
1.maj samles det ”røde” Holbæk til et velbesøgt arrangement hos 3F. I år faldt jeg i snak med en fyr, jeg ikke havde mødt før. Steen-Kristian Eriksen sad i sin tid i Vestsjællands Amtsråd for Socialdemokratiet, men er nu SF’er og var i mange år formand for Ældrerådet. Han kommer fra Mørkøv, en stationsby 15 km. fra Holbæk.
Her er det civilsamfundet, der holder liv i byen. Idrætsforeningen samler børnene og de unge, aktivcenteret Rosenvænget har en masse for seniorerne, pengene til de mange aktiviteter rejses ved årets kræmmermarked med tusindvis af deltagere. Og ikke mindst: Den foreningsdrevne Mørkøv Kino er velbesøgt og har ofte filmpremierer.
Men der er også en følelse af at være overset, fortæller Steen-Kristian Eriksen. Når kommunen investerer hundredvis af millioner i en ny Sportsby i Holbæk, springer det i øjnene ude i de små samfund. I 2015 var Mørkøv del af ”det gule Danmark”, hvor Dansk Folkeparti var størst.
Holbæks populære borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, er bevidst om skellet. Indimellem flytter hun borgmesterkontoret ud i et forsamlingshus el.lign., hvor hun møder folk i lokalområdet og hører om alskens store og små problemer. Kommunen har også ansat en halv snes »fælles-skabere«, der støtter initiativer i lokalsamfundene.
Det er klogt. Sjælland er ikke kun polariseret mellem det velstående København/Nordsjælland og det brede land – også i en stor kommune som Holbæk har vi center og periferi. Det kræver politisk omtanke og indsats.
