Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 24.6.2016
Af Lars Olsen
Den britiske arbejderklasse var en vigtig del af nej-flertallet ved folkeafstemningen om EU. For tyve år siden sikrede EU sociale rettigheder til britiske lønmodtagere – i dag forbindes Bruxelles med social dumping og offentlige nedskæringer.
Det britiske farvel til EU kaster Europa ud i en dramatisk og uforudsigelig krise. Pundet rasler ned, EU gør klar til en svær skilsmisse og EU-skeptikere over hele Europa forlanger folkeafstemninger i deres land.
De europæiske ledere må forstå beskeden fra de britiske vælgere. Konservative nostalgikere, der drømmer sig tilbage til Det britiske Imperium, ville aldrig mønstre flertallet. Det er EU’s egen politik – især indvandringen fra Østeuropa – der fik et flertal til at sige Goodbye.
Den tætte afstemning afspejler et delt Storbritannien. De unge, de højtuddannede og London ville blive i EU – de ældre, de kortuddannede og England udenfor London ville ud.
Den britiske fagbevægelse, samlet i Trade Union Congress (TUC), agiterede for at blive. Det var EU-regler, der i 1990’erne gav britiske lønmodtagere fundamentale rettigheder som betalt ferie og barselsorlov. Et farvel til EU, ledet af en konservativ regering, kan bringe dette i fare, advarede TUC.
Store dele af arbejderklassen stemte imidlertid nej. Årsagen er frem for alt den massive indvandring fra Østeuropa. I det seneste årti er Storbritanniens polske befolkning vokset med 788.000, hvortil kommer hundredtusinder af rumænere, litauere og andre.
Mange almindelige lønmodtagere oplever, at østeuropæerne presser løn, arbejdsforhold og sociale ydelser. Undersøgelser viser, at indvandringen var kampagnens afgørende spørgsmål for rigtig mange – det samme var en bredere protest imod eliten.
Baggrunden er en liberalistisk drejning i EU. I 1980’erne og 1990’erne arbejdede den daværende kommissionsformand, socialisten Jacques Delors, for en »social dimension«. Når virksomhederne får nye muligheder med det indre marked, skal lønmodtagerne have deres del, påpegede han. Det var dét, der gav britiske lønmodtagere betalt ferie, barselsorlov og rettigheder til folk på deltid.
Men billedet skiftede i 00’erne. De østeuropæiske lande kom med i EU, og liberalistiske kræfter tog over i Bruxelles. For mange vesteuropæiske lønmodtagere blev EU lig med social dumping.
Den folkelige opbakning er da også raslet ned i andre EU-lande. Det fremgår af EU’s egne Eurobarometer-undersøgelser.
http://piopio.dk/for-brexit-afstemning-stigende-eu-skepsis-i-europa/
Det gælder også Italien og Spanien, hvor der tidligere var stor Europa-begejstring. I Sydeuropa forbinder mange i dag EU med sociale nedskæringer og høj arbejdsløshed. Den økonomiske krise førte til en snæver sparepolitik, dikteret af Tyskland. Også hér er EU drejet til højre.
Det er afgørende, at Europa drager den rigtige lære af den britiske afstemning. Den folkelige skepsis modvirkes ikke ved skåltaler eller symbolik, men ved at føre politik for jævne mennesker. Når folk oplever EU som fjende af almindelige lønmodtagere, så stemmer de derefter.
