Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 10.10.2014
Af Lars Olsen
Dagpengereformen virker som den skal, siger de økonomiske vismænd. Konklusionen er ikke overraskende. Det er den samme snævre kreds af økonomer, der første støber kuglerne til beslutningerne – og siden vurderer dem i »uafhængige« analyser.
»Reform får det blå stempel«, lød overskriften i Jyllands-Posten. De økonomiske vismænds halvårlige rapport kom i denne uge og analyserer dagpengereformen. Hovedkonklusionen er, at den virker:
»Denne analyse er grundig og baserer sig på reelle erfaringer. Og den viser, at dagpengereformen virker,« sagde Michael Svarer, der er en af de fire vismænd.
Den modsatte konklusion havde da også været en sensation. Michael Svarer var nemlig en nøglefigur i Arbejdsmarkedskommissionen, der i sin tid foreslog dagpengereformen.
Kommissionens rapport fra 2009 er spøjs læsning i dag. En masse tal og grafer skal dokumentere, at en kortere dagpengeperiode er en fordel, men de stammer alle fra 1990’erne, hvor der var fremgang i økonomien og nye job til de arbejdsløse. At der kom en økonomisk krise fra 2008-09, forholder analyserne sig stort set ikke til. Det blev imidlertid virkeligheden for de over 40.000, som indtil nu har mistet dagpengene.
Sidste år var det tænketanken Kraka, der blåstemplede dagpengeformen. »Reformen virker«, fastslog Andres Højbjerre, dengang ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka. Heller ikke det var den store sensation. Andreas Højbjerre var nemlig embedsmand i Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedskommissionen, da dagpengereformen blev forberedt og konsekvenserne fatalt undervurderet.
Det er den samme snævre kreds af økonomer, der flytter rundt mellem institutionerne og blåstempler hinanden. De er tilhængere af den liberalistiske »udbudsøkonomi«. Dagpengestramninger anses for positive, fordi de ledige presses til at søge job hurtigere og mindre kræsent. At reformen også har negative konsekvenser, interesserer dem ikke.
En tidligere direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen pegede for nylig på, at Finansministertiet og andre slet ikke medregner en afgørende negativ konsekvens for dem, der mister dagpengene: »Passivitet og manglende tilbud skaber dekvalificering af de ledige … Dekvalificering koster penge for samfundet,« fastslog Preben Buchholt i et debatindlæg.
En rapport fra SFI – Det nationale forskningscenter for Velfærd tegner da også et ganske andet billede af dagpengereformen. Analyserne viser, at der godt nok er en anelse flere, der får job tidligere, men at der også er flere, som forsvinder helt ud af statistikkerne. Nogle forsørges af familien, andre lever af sort arbejde eller kriminalitet – vi ved det ikke.
Mange økonomer og andre med dybt kendskab til arbejdsmarkedet peger på problemerne i dagpengereformen. Desværre lytter politikerne mest til en særlig kreds – fætter-kusine-festen af liberalistiske »udbudsøkonomer«.
