Manus til klumme i Jyllands-Posten 15.8.2022
Af Lars Olsen
Igen i år gik ferieturen til Tyskland. Det har den gjort i en del år. Karin og jeg har besøgt de fleste større nordtyske byer, gang på gang har vi taget turen på tværs af det jerntæppe, der i 40 år adskilte Vesttyskland og DDR. Dér er billigere end herhjemme, folk er venlige, og vi kan gøre os forståelige på engelsk eller ubehjælpsomt skoletysk.
Tysklands dramatiske historie bliver ved med at fascinere. Blandt årets ferielæsning var ”Det der var”, hvor Annette Herzog beretter om sin mormor i Dresden, der blev 103 år. Mormor var barn under kejseren, oplevede hyperinflationen i 1920’erne hvor pengesedler blev transporteret i trillebør, siden kom Hitler, fattigdom og kulde i ruinerne efter krigen, DDR, Murens fald, Tysklands genforening. »Hver gang måtte hun vænne sig til nye penge. Mark, rentenmark, reichmark, DDR-mark, vestmark, euro,« skriver Annette Herzog.
Vi suger til os. Vi har cyklet langs de gigantiske sluser ved Kielerkanalen. På Rügen har vi besøgt verdens længste bygning, det fire kilometer lange feriekompleks, som Hitler lod opføre som ”folkeligt” ferieparadis. Lidt længere østpå var vi i Peenemünde, hvor der blev bygget en hel by for at udvikle Hitlers V1- og V2-raketter. Raketspecialisten Werner von Braun slap forbløffende nok fra det og blev efter krigen ledende i USA’s raketprogram.
Hvert år bliver vi slået over forskellen på det tidligere Øst- og Vesttyskland. Jovist, det går fremad i øst, der er længere mellem de triste grå DDR-huse, forfaldne småbyer har fået farver og liv, men skellet er der stadig. Folk har færre penge, og det ses i stormagasinerne – mindre eksklusive og mere discount.
I år nød vi Mecklenburgs sø-højland omkring byen Waren. Det var turistområde under både kejseren, Hitler og DDR, hvor Trabant-folket valfartede til de første campingpladser langs de store søer. Også i dag er der masser af turister, men mest tyske, det samme er restauranterne med bratkartoflen og matjessild.
Helt anderledes var årets anden destination – Kiel. Hér er turisterne fra hele verden, rigtig mange restauranter er etniske – georgisk mad er fantastisk – og sproget er fyldt med angelsaksiske ord.
Skellet bunder ikke bare i 40 år med hver sin samfundsmodel, men går tilbage til efterkrigstiden. Mens amerikanerne genopbyggede Vesttyskland med Marshallplanen, måtte DDR betale store krigsskadeserstatninger til Sovjet.
Tysklands hastige genforening gjorde forskellene større. Den østtyske industri skulle med ét omstille sig til verdensmarkedet – virksomheder lukkede, millioner blev arbejdsløse og emigrerede. Annette Herzog var vokset op i DDR, men mistede jobbet og flyttede i 1991 til Danmark. Hendes far var forsker i frugt- og grøntagsdyrkning, men dør som en bitter mand:
»Næsten alle ledende stillinger i DDR blev besat af folk fra Vesttyskland (…) Min far mistede sit arbejde som stedfortrædende institutdirektør i en alder af 59 år, selv om han altid havde arbejdet hårdt og samvittighedsfuldt – bare på den forkerte side af muren,« skriver Annette Herzog.
33 år efter Murens fald er den politiske geografi stadig anderledes i de østtyske delstater. Tysklands svar på Enhedslisten, Die Linke, står langt stærkere end i vest, det samme gør højre-nationale AfD. Østtyskerne stemte selv for den hastige genforening, men mange revolterer i dag mod ”eliten” – Tysklands dramatiske historie kaster sine lange skygger.
