Klumme i Sjællandske marts 2024:
Af Lars Olsen
Smag på ordet: »landlig bevidsthed«. Det er dét begreb, forskerne bruger til at beskrive skellet mellem land og by, der ses over hele den vestlige verden.
Landlig bevidsthed er defineret ved, at der er blevet for langt til offentlige institutioner som skoler og sygehuse, frygten for at ens lokalområde hægtes af og »at befolkningen uden for de større byer får mindre del i den økonomiske udvikling end de fortjener«.
Store forskelle over små afstande
I valganalysen i 2022 plottede forskerne de mange tusinde besvarelser ind på et landkort. Det viste sig at der kan være meget store forskelle – også over små geografiske afstande. For eksempel er den landlige bevidsthed beskeden i købstæder som Holbæk og Sorø, men midt imellem – i området omkring Stenlille og Dianalund – er der stærk landlig bevidsthed.
Det samme er tilfældet på det østlige Sjælland i et langt bælte fra Stevns over Jungshoved til Møn.
Landlig bevidsthed præger halvdelen eller flere af danskerne i byer med under 40.000 indbyggere, især faglærte og ufaglærte. Tre partier er særlig gode til at mobilisere denne del af befolkningen: Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Afgørende at politikerne bor midt blandt vælgerne
SF-kronprinsesse Signe Munk ser gerne SF på listen. Hun bor på øen Fur i Limfjorden.
»Jeg er blevet forandret politisk af at flytte til Fur. Jeg oplever vigtigheden af, om der går en bus til Fur. Eller om færgen får tilskud, så den kan løbe rundt. Jeg møder også de landmænd, som vi siger sprøjter for meget«, siger Signe Munk.
Nogle i partiet kalder hende SF’s Støjberg, og det har hun ikke noget imod. Hun er optaget af at SF indtager landsbyerne og landdistrikterne og bliver et egentligt Folkeparti.
»De liberale vil lade markedskræfter drive det hele, lad falde hvad ikke kan stå, lad supermarkedskæder åbne butikker hvor de vil. Det presser de små købmænd, måden at sikre lokale dagligvarebutikker er regulering, og det er de blå imod«.
»Så dér mener jeg, at de røde svar er de bedste for landsbyerne. Vi har absolut ikke været gode nok til at tage landdistrikterne alvorligt«.
Det er godt, at de fleste sjællandske folketingsmedlemmer også bor på Sjælland. Men det er afgørende, at de kommer ud i alle hjørner og ikke forskanser sig i købstæderne og på Christiansborg.
Større livskvalitet på landet
Trods alle problemerne er livskvaliteten på landet faktisk større end i byerne. Det viser Realdanias store undersøgelser.
https://realdania.dk/projekter/livskvalitetyderomraaderoglanddistrikter
I tirsdags fortalte en af forskerne bag, sociologen Pia Helke Johansen om hvorfor. Men først kom hun med en finurlig erfaring: en stor københavneravis ringede og spurgte, om de var sikre på at det ikke var en »regnefejl«. Nej, der var det ikke.
Pia Johansen bad folk indsende billeder af deres egen oplevelse af livskvalitet. Mange indsendte billeder at deres hjem, hvor de kunne bygge til og forme det i eget billede, andre lagde vægt på nærheden til dyr og natur, og atter andre på de mange mødesteder, hvad enten det var gennem frivilligt arbejde eller en øl om fredagen bag købmanden.
»En anden væsentlig kvalitet er, at i byerne søger vi typisk sammen med nogen, der ligner os selv. På landet bliver man nødt til at forholde sig til det fællesskab, man er en del af, og fællesskabet består ofte af folk med forskellige politiske ståsteder, alder og socioøkonomiske forhold«, fortalte sociologen, der selv bor i en lille landsby i Odsherred.
Brug for politiske svar – ikke gold protest
Landdistrikterne har således masser af styrkepositioner, vi mangler først og fremmest en politik der gør det muligt at gribe mulighederne.
Mens følelsen af at der er for langt til offentlige institutioner – og frygten for at ens område bliver hægtet af – især står stærkt i landdistrikterne, så er der bred opbakning, også i købstæderne, til, at »befolkningen uden for de større byer får mindre del i den økonomiske udvikling end de fortjener«.
Det er vigtigt at der udvikles ordentlige politiske svar på centralisering og geografiske klasseskel, så det hele ikke ender i gold protest:
Det er på høje tid, at Socialdemokratiet som led i en ny formueskat vil lade hundredtusinder i landdistrikterne slippe for ejendomsskat.
Det er ligeledes vigtigt at der investeres ekstra i folkeskoler, som har langt til andre skoler. Og husk så lige trafikkrisen uden for byerne – den mangler der stadig svar på!
