Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.7.2013
Af Lars Olsen
Ansøgningerne til videregående uddannelse slår alle rekorder. Aldrig har så mange unge startet på en boglig uddannelse. En stolt minister toner frem på tv: »De unge har fået klare signaler om, at vejen til beskæftigelse er brolagt med uddannelse, og det tror jeg, at mange unge har lyttet til,« siger den radikale Morten Østergaard til TV2 News.
Politikerne kan med rette tage en del af æren. Mere og længere uddannelse har i årtier været et centralt politisk mål. Politikerne – især de radikale – bør imidlertid også påtage sig ansvaret for medaljens bagside. Uddannelse er nemlig ensidigt oversat til boglig og helst akademisk uddannelse. Politiske signaler om »videnssamfundet« har trukket alt og alle mod gymnasiet og videregående uddannelse. Årets fremgang for erhvervsakademierne viser, at selv unge med interesse for det konkrete og praktiske nu går den boglige vej.
I sidste uge fik vi ikke kun de nye ansøgertal, men også en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Frem mod 2020 vil Danmark mangle omkring 20.000 faglærte indenfor jern og metal. Næsten 4500 smede, maskinarbejdere og andre går hvert år på pension og bliver langt fra opvejet af de omkring 2400 nye. De unge går nemlig en stor bue udenom metalområdet og andre erhvervsuddannelser. I 2001 valgte 31 pct. en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, i dag er det kun 19 pct. Lærlingene bliver ældre og ældre, og mange starter først, når andre af livets drømme er brast.
Konsekvensen bliver, at virksomhederne ansætter udlændinge – eller flytter produktionen. Det rammer ikke kun de faglærte, men også forskere og teknikere med lange uddannelser: »Produktion går hånd i hånd med forskning og udvikling. Uden produktion i Danmark kan vi blive tvunget til også at flytte andre dele af virksomheden til udlandet,« siger kommunikationsdirektør i Grundfos, Kim Nøhr Skibsted, til Politiken.
For få årtier siden var vi stolte af vores håndværkertradition. I 1999 fik de danske erhvervsuddannelser den tyske Bertelsmann-pris som verdens mest innovative. Prisen blev overrakt til den daværende radikale undervisningsminister Margrethe Vestager. Hun var imidlertid i fuld gang med en reform, der sendte disse uddannelser i frit fald.
Reform2000 fik støtte bredt i Folketinget. Erhvervsuddannelserne blev individualiseret og splittet op i korte moduler. Nu skulle skoletrætte knægte på 16 år tage »ansvar for egen læring« og udarbejde deres egen uddannelsesplan. Velkommen til »videnssamfundet«!
Siden fulgte de politiske mål: 95 pct. skal tage en ungdomsuddannelse, 60 pct. en videregående og 25 pct. blive akademikere. Sidstnævnte var et radikalt krav til SRSF’s regeringsgrundlag. Skævheden er dermed sat på formel: Gymnasiet og de boglige uddannelser tager alle dem, der overhovedet kan (og lidt til), mens erhvervsuddannelserne står med dem, som tidligere gik ud af skolen og tog de ufaglærte job.
Omsider er situationens alvor gået op for dem på bjerget. Regeringen bebuder en reform af erhvervsuddannelserne, og uddannelsesDanmark valfarter til Schweiz og Tyskland, hvor de faglige uddannelser har godt tag i de unge. Tyskland og Schweiz har ikke ensidigt set sig selv som »videnssamfund«, men opretholdt respekten for produktion og faglig uddannelse.
Den radikale forsvarsordfører Zenia Stampe mener, at politikerne skal sige undskyld til soldaterne for en fejlslagen strategi i Afghanistan. Jeg kan sagtens komme på et par mere oplagte undskyldninger. Hvad med én for den boglig-akademiske dille, I har påført det danske uddannelsessystem?
