Klumme i Sjællandske 22.11.2025
Af Lars Olsen
Tirsdagens kommunalvalg var intet mindre end et politisk jordskælv hér på Sjælland. Indtil da var Socialdemokratiets røde farve dominerende fra Hillerød til Nakskov, i dag har Sjællands-kortet fire farver, også blåt, grønt og lyserødt for SF.
Det er intet mindre end politisk historie. Nakskov blev socialdemokratisk i 1913 og foregangsby i »kommunesocialismen«. Folkeskoler, vuggestuer, skolelæger, gratis kommunalt gymnasium, gratis offentligt sygehus for alle samfundsklasser. Kommunesocialistiske Nakskov indførte meget af det, der efter 2 verdenskrig blev til velfærdsstaten.
https://nota.dk/bibliotek/bog/velf%C3%A6rdsstatens-r%C3%B8dder#ebook
Næstved blev socialdemokratisk i 1919, Køge i 1927, Frederkssund i 1937. Med det historiske perspektiv forstår man det fulde omfang af den katastrofe, der indtrådte i tirsdags.
Næstved socialdemokratisk med demokratiet
Jo, der har skam været andre end socialdemokrater som borgmester i Næstved, det var bare dengang, borgmesteren blev udnævnt af Kongen.
Fra demokratiet i 1919 er udelukkende fulgt en stribe socialdemokratiske bykonger, kun seks på over 100 år: legendariske kommunale røster som Henning Jensen, der sad i 23 år, og Carsten Rasmussen, der sad i 14 – til i tirsdags.
Hvad skete der? Venstre fik borgmesterposten, selvom både de – og Konservative – gik tilbage. Flertallet tippede på grund af, at Dansk Folkeparti (DF) gik frem og Danmarksdemokraterne er en ny spiller i kommunalpolitik. Og det er typisk for det øvrige Sjælland og Danmark.
Det ”folkelige” højre tipper flertallet
Yderligere fire sjællandske kommuner uden for hovedstaden skiftede farve i tirsdags. Hillerød-området i det nordsjællandske er borgerligt, det er Køge, Frederikssund og Vordingborg ikke.
I Vordingborg overtog Venstre borgmesterposten, selvom de gik tilbage. Og igen er forklaringen, at DF og Danmarksdemokraterne erobrede syv ekstra procentpoint. I Frederikssund det samme: Fire procent ekstra til DF, tre procent til nye Danmarksdemokraterne – og vupti, flertallet skiftede.
I Køge blev Socialdemokratiet heller ikke væltet at den etablerede borgerlighed, Venstre og Konservative, men af det »populistiske« højre: DF og Danmarksdemokraterne gik fem procentpoint frem, hvortil kom nye seks procent til lokallisten Corona Camping, hvor folk, heraf en del socialt udsatte, bor permanent – noget der har udløst en årelang konflikt med kommunen. Altså mere end ti procentpoint ekstra til det »folkelige« højre.
Alliancen mellem den etablerede borgerlighed og DF er dog langt fra stabil. Det viste sig tre dage efter valget i Slagelse, hvor flertallet bag Venstre-borgmester Knud Vincents fredag pludselig forsvandt. I stedet overtog socialdemokraten Britta Huntley borgmesterkæden med støtte fra SF og DF.
Protest imod SVM og centralisering
Men tilbage til det brede perspektiv: Sjælland skifter farve på grund af det pres, Socialdemokratiet er under fra begge sider. Valgets store bevægelse til venstre var fra Socialdemokratiet til SF, der gik 3,5 procent frem og erobrede borgmesterposterne i København, Hvidovre, Gladsaxe og Lejre-Hvalsø.
Disse vælgere er frustrerede over SVM-regeringen, de savner en mere klar socialdemokratisk politik. De savner også »den gamle Mette«, der i 2019-20 indførte Arne-pensionen og sidste år bebudede en langsommere stigning i danskernes pensionsalder.
Kommunalvalget havde dog også en anden, men nok så afgørende, bevægelse til højre: Socialdemokratiet mistede 5,2 procent, men SF gik ”kun” 3,5 procent frem. Knap to procent af vælgerne er rykket over den politiske midte – især til DF og Danmarksdemokraterne.
Det er der flere grunde til. En af de vigtigste er protest mod centraliseringen og »de fine københavnske saloner«; sjovt nok efterlyser disse vælgere også »den gamle Mette«, der i 2019 gik til valg på Nærheden Tilbage og med Kaare Dybvad som indenrigsminister decentraliserede uddannelser, politistationer, trafikinvesteringer m.v. Læg dertil lokal modstand imod »jernmarker«.
Opbruddet blandt vælgerne kan også ses på anden vis, nemlig ved en stribe upolitiske lokallister, der ligeledes protesterer imod centraliseringen. For eksempel Storebæltslisten med op mod 20 procent i Korsør, der oplever sig som udkantsområde i den nye storkommune styret fra Slagelse.
Truer Danmarks stabilitet
Kommunalvalget er dødsstødet til SVM-regeringen. Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil frem mod folketingsvalget stå i egen ret og gå til valg med hver sin politik.
To yderligere landspolitiske ”moraler” kan udledes: for det første er SF blevet så store, at Mette Frederiksen ikke længere kan komme udenom dem. De må – med Per Hækkerups ord – »under ansvarets åg«, altså i regering efter valget.
For det andet er fremmarchen for det ”folkelige” højre tydelig, nu også på kommunalt plan. Hvis det etablerede Danmark blot fortsætter som nu, tipper flertallet – vi får et borgerligt styre, men med mange indbyrdes stridende partier.
Resultatet bliver efter alt at dømme en situation som i Tyskland, England og Frankrig. En situation, der truer Danmarks sociale og politiske stabilitet. Især for Socialdemokratiet er kommunalvalget et wake up call: det er nu, der skal ske noget for at undgå en stærk højrepopulisme, også her i Dannevang.
