Et spøgelse går gennem Europa – populismens spøgelse. I flere år var forestillingen, at det var et højrepopulistisk oprør med flygtninge som drivkraft. Nu må selv verdensfjerne meningsdannere se virkeligheden i øjnene: Det er en bredere revolte fra arbejderklassen og den lavere middelklasse, med sociale og geografiske brudflader som omdrejningspunkt.
I denne klumme gør jeg status over 2018, hvor Frankrig rystedes af Gule Veste, og Italien fik en »populistisk« regering. En anden klumme fortæller mere om fænomenet Gule Veste.
Også herhjemme er Frankrigs Gule Veste et wake-up-call. Rygraden i fagbevægelsen – de lokale tillidsfolk – er blevet afpolitiseret. Dette essay i Altinget er en opfordring til fagbevægelsen om at give utrygheden og vreden en politisk retning.
Jeg har i flere klummer i Jyllands-Posten skrevet om skellet i EU mellem Nord- og Sydeuropa. Det populistiske opbrud i Italien skyldes, at det gamle arbejderparti – det postkommunistiske PD – er blevet et socialliberalt midterparti med basis i de velstillede samfundslag.
