Klumme i Jyllands-Posten 20.11.2023
Af Lars Olsen
Hundredtusinder følger i disse uger tv-serien om Carmen Curlers i Kalundborg. Et fascinerende billede af 1960’erne, hvor radioforhandleren Arne Bybjerg skabte et erhvervseventyr, ruskede op i provinsbyens stivnede strukturer og trak tusindvis af kvinder ud på arbejdsmarkedet, stærkt fortalt gennem husmandsfruen Birthe. Mange af os, der var børn dengang, husker stadig vores mødre med curlers i håret.
Carmen Curlers skabte dynamik på hele Vestsjælland, det samme gør et aktuelt erhvervseventyr, der samtidig forekommer mere langtidsholdbart. Novo har haft fabrik i Kalundborg i mange år, men i forrige uge blev de første spadestik taget til en gigantisk investering: 42 mia. kroner, det største fabriksanlæg i Danmarkshistorien.
Giga-fabrikken vil også give et løft til Holbæk og ikke mindst de mindre byer mellem os og Kalundborg, som i dag er lidt yderområde:
»Der er stor sandsynlighed for, at flere bosætter sig for eksempel i Jyderup, som er en meget smuk by med rimelig afstand til Kalundborg. Denne tendens ser vi allerede, for Novo-ansatte har ofte ægtefæller, der arbejder i København, og for dem er det attraktivt at bo i Holbæk Kommune, hvor afstanden til hovedstaden er kortere,« siger fungerende Holbæk-borgmester, Lars Quist, til Nordvestnyt.
Investeringen er resultat af Novos verdensomspændende succes, men placeringen og timingen er langt fra tilfældig. Politik gjorde en forskel. Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) fremlagde i 2021 den store infrastrukturplan, hvor den overbelastede landevej til Kalundborg omsider bliver motorvej. Få måneder efter kvitterede Novo med den første store investering i et fabriksanlæg til 17 mia.
Motorvejen viste de klassiske brudflader. Der var knubbede ord fra hovedstadsmedier, såkaldte klimaeksperter og storby-partier som Alternativet og Enhedslisten – vi »lægger ikke navn til sorte motorveje, som ødelægger vores klima og brager gennem skøn natur«, sagde transportordfører Henning Hyllested. Heldigvis støttede et bredt flertal motorvejen til Sjællands største industriområde.
Ved valget i 2022 havde Holbæk-socialdemokraten Kaare Dybvad et radiospot, hvor han præsenterede sig som »Vestsjællands stemme i regeringen«. Vi har skaffet en motorvej til Kalundborg, pralede han. Dén var aldrig gået i København!
Politik gjorde også en forskel på et andet vigtigt område – uddannelse. For 6 år siden havde Nordvestsjælland ingen videregående uddannelser. Holbæk Seminarium var lukket som udløber af 00’ernes centraliseringsbølge. I 2017 fik Kalundborg imidlertid sin første uddannelse – til ingeniør. Det skete i kraft af pres fra lokale politikere og Novo, uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) måtte da også vride armen godt om på det modvillige embedsapparat i ministeriet.
Året efter åbnede sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk. Og da S-regeringen i 2021 fremlagde en ambitiøs plan for uddannelse i hele landet, kom også et pædagogseminarium til Holbæk og en arkitektskole til Kalundborg. I sommer kunne det nye campus i Kalundborg byde velkommen til tusinde studerende.
Uddannelserne i de to byer er populære, civilsamfundet bakker op, det samme gør virksomhederne. Sjovt nok er vi under radaren i de store medier, der stadig dyrker forestillingen om at unge kun vil bo i universitetsbyerne. Kære mediefolk, hvis I ikke vil bruge »sorte« motorveje, så hop på toget – der er kun 41 minutter til Holbæk.
