Klumme i Altinget oktober 2024:

 

I deres nye værk kortlægger Thomas Piketty og Julia Cagé 200 års sociale og politiske konflikter i Frankrig. Bogen har afgørende pointer for Socialdemokratiet og venstrefløjen i Danmark

Af Lars Olsen

 

»Venstrefløjen må fokusere mere på, hvordan den kan genvinde stemmerne fra landet og de mindre byer (…) Det er strengt nødvendigt at stille skarpt på købstædernes og landsbyernes stærke følelse af at være blevet ladt i stikken.«

Så klar er opfordringen i Den politiske konflikts historie, det seneste værk af stjerneøkonomen Thomas Piketty og hans ægtefælle, professor Julia Cagé.

Det er også en afgørende pointe for Socialdemokratiet og venstrefløjen i Danmark. Frustration og protest fra landområder og mindre byer er et træk ved mange vestlige lande, og det kan udløse dramatiske politiske opbrud. Med den nye bog gør Piketty & Cagé os klogere på konfliktlinjerne og dynamikken bag.

 

De to forfattere har samlet data fra Frankrigs ikke mindre end 36.000 kommuner. Valg og folkeafstemninger helt tilbage til år 1793 parres med hver kommunes demografiske data.  Resultatet er et fantastisk finmasket billede af de skiftende sociale og politiske mønstre.

Det 800-sider digre værk påviser, hvordan flere hundrede års konflikter løber langs to brudlinjer – den sociale og den territoriale. I det meste af 1900-tallet var brudlinjen hovedsagelig social: arbejderklassen i både store og mindre byer samledes om Kommunistpartiet og Socialistpartiet.

Men i 1990’erne og 00’erne vandt højrepopulisterne frem på landet og i mindre byer. Arbejderklassen i provinsen blev hårdt ramt af industrilukninger og centralisering af den offentlige sektor, og det skabte stor skuffelse over de socialdemokratiske regeringer og EU.

Samtidig nærmest kollapsede det store kommunistparti, der fra modstandskampen under 2.verdenskrig til 1990’erne var det afgørende arbejderparti. Med til billedet hører også voksende økonomiske og sociale skel mellem provinsen og hovedstadsregionen:

»Landets mest velhavende departementer var nogenlunde ligeligt fordelt over hele territoriet i slutningen af 1800-tallet og det meste af 1900-tallet, mens de næsten alle i dag ligger i Paris og omegn,« konstaterer de to forfattere.

 

Konsekvensen var en geografisk splittelse af lønmodtager-vælgerne. Mens provinsens industriarbejdere gik over til Le Pen, står venstresiden fortsat stærkt i storbyerne. Blandt uddannelses-middelklassen med job indenfor sundhed og uddannelse og blandt de mange ansatte i prekære servicejob, der ofte bor til leje.

Hertil kommer den tredje store blok i fransk politik: Præsident Macrons liberale centrum-højre, der især har sin base i de større byers borgerskab og højere middelklasse.

Siden Mitterands valgsejr i 1981 har centrum-venstre regeret Frankrig i lange perioder. Hvis det skal lykkes igen, er det en »absolut prioritet« at vinde arbejderklassen i provinsen og mobilisere de mange sofavælgere.

 

Den territoriale konflikt er et træk ved nutidens vestlige samfund. Tag til de østlige delstater i Tyskland, der blev hårdt ramt af af-industrialiseringen ved DDR’s ophør og nu stemmer på højre- og venstrepopulistiske partier. Eller smut til Nordengland, den industrielle revolutions vugge, der i dag præges af industrilukninger, social utryghed og stigende tilslutning til Nigel Farages højreparti.

Vi har også skellet i Danmark. I vores nye bog, Det de kalder udkant kalder vi hjem, identificerer MF Bjørn Brandenborg (S) og jeg tre afgørende faktorer: Stigende klassemæssig skævhed i bosætningsmønstrene, centralisering og ulige velfærd. Velfærdskrisen i økonomisk pressede yderkommuner er ved at spalte Danmark i et A- og B-hold.

Derfor er Piketty & Cagés kortlægning også vigtig herhjemme.

 

Desværre går de galt i byen på et afgørende punkt: Udlændingepolitikken. »Man hører ofte folk sige, at folk stemmer på højrefløjen, fordi de er imod immigration og indvandrere. Det passer ikke. Den vigtigste årsag er ikke immigration. Det er indkomst, job og bopæl,« sagde Julia Cagé for nylig til Deadline.

https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-piketty-og-arbejdervaelgerens-flugt-mod-hoejre_483009

Hér er det ellers så veldokumenterede værk påfaldende tyndbenet. Konklusionen bygger på, at det kun til en vis grad er vælgere i indvandrertætte kvarterer, der stemmer på højre-populisterne. Og det er i virkeligheden ikke så overraskende.

En personlig vinkel: Jeg boede i mange år på Nørrebro og var blandt de første på venstrefløjen, der advarede imod de massive integrationsproblemer. Mange i kvarteret havde de samme erfaringer og var enige, men kun ganske få stemte på Dansk Folkeparti. Vi var optaget af at få Socialdemokratiet og venstrefløjen til at forstå problemet, sådan som det også skete med Ritt Bjerregaards valgkamp som Københavns overborgmester i 2005.

I både Danmark og Frankrig står det folkelige højre stærkest i landdistrikter og mindre byer, hvor territoriale skel og ønsket om en stram udlændingepolitik går op i en højere enhed. At reducere udlændingepolitik til et naboproblem i bestemte kvarterer, er simpelthen en metodisk vildfarelse.

Ikke desto mindre er det »historien« om Piketty & Cagé i Information og DR, der bruger enhver lejlighed til at skyde på den stramme udlændingepolitik.

 

Det territoriale skel har været vigtigt i dansk politik siden 2015. Dengang blev DF det største parti i »det gule Danmark«: Syd- og Vestsjælland og hele det sydlige Jylland. Et skred, der både bundede i udlændingepolitik og protester imod centraliseringen.

Da Mette Frederiksen overtog formandsposten, blev stram udlændingepolitik og »nærheden tilbage«, hånd i hånd med Arne-pension og velfærdspolitik, omdrejningspunkter i det nye socialdemokrati. Socialdemokratiet gik i 2019 og 2022 massivt frem i arbejderklassen og provinsen – og DF blev knockoutet.

Men: de seneste vælgervandringer i Altinget bør være bekymrende læsning for S-strategerne. Socialdemokratiet taber især til SF, men vi ser også en begyndende vælgerflugt til DF og Danmarksdemokraterne. Begge højrepartier har protester imod centralisering og geografisk skævhed som mærkesag.

https://www.altinget.dk/artikel/de-nationalistiske-hoejrepartier-er-de-eneste-bl-der-flytter-stemmer-over-midten

Det er på høje tid, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kommer tilbage i kampen mod de territoriale skel. Distriktspolitikken er den nye sårbare flanke.

21