Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 11.1.2017
Af Lars Olsen
Hver fjerde vil blive så nedslidt, at de havner på førtidspension, før de når folkepensionen. Det viser Finansministeriets egne tal. Før eller siden tvinges politikerne til at revidere planerne om dramatisk stigende pensionsalder.
Smadrede knæ. Ødelagt ryg. Invaliderende psykiske lidelser … I fremtiden vil hver fjerde dansker ryge på førtidspension, før de når frem til pensionsalderen.
Det viser tal fra Finansministeriet, som Fagbladet omtalte i sidste uge.
http://www.fagbladet3f.dk/artikel/hver-fjerde-unge-skal-paa-foertidspension
Tallene stammer fra regeringens 2025-plan for dansk økonomi. Finansministeriet har blandt andet analyseret årgang 1980, der i dag er 36 år. 24 procent af disse vil havne på førtidspension, før de som 71-årige kan forlade arbejdsmarkedet og gå på folkepension.
Tilbagetrækningsalderen stiger dramatisk som følge af reformer i 2006 og 2011, der forhøjede pensionsalderen og afviklede efterlønnen. Oven i hatten vil VLAK-regeringen så forhøje pensionsalderen yderligere.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, peger på, at det i dag er meget svært at få tilkendt førtidspension. Det store antal førtidspensionister bliver således kun toppen af isbjerget. Andre tusinder vil døje med alvorlige skavanker, men være for »raske« til en førtidspension. De vil hutle sig igennem arbejdslivet på sygedagpenge og smertestillende piller.
Det er bemærkelsesværdigt, at hele 24 procent i årgang 1980 er syge nok til en førtidspension. De yngre er nemlig betydelig sundere og bedre uddannede end årgang 1950, der netop er gået på folkepension. Her var »kun« 17 procent på førtidspension.
En vigtig forklaring på stigningen gives i Finansministeriets tal, der er offentliggjort af LO:
Når årgang 1980 til sin tid bliver 59, er det kun 14 procent, der forventes at være på førtidspension. Tusindvis bliver imidlertid slidt ned, mens de er i 60’erne og presses til at arbejde. Derfor er antallet på førtidspension helt oppe på 24 procent, når årgangen bliver 71.
Med andre ord: De mange førtidspensionister er en direkte følge af efterlønnens afvikling og forhøjelsen af pensionsalderen.
Når så mange seniorer bliver syge, jankes rundt i systemerne og til sidst tilkendes førtidspension, bliver det et politisk problem. De allerede vedtagne reformer giver Danmark den højeste pensionsalder i Europa. Og dét bliver en stor »sag«, efterhånden som konsekvenserne viser sig.
I disse måneder siger Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nej til at forhøje pensionsalderen yderligere, sådan som VLAK-regeringen foreslår. På et tidspunkt bliver politikerne også tvunget til at se kritisk på de allerede vedtagne reformer. Der må tages hånd om de nedslidte eller indføres en fleksibel pensionsalder, så folk efter mange år på arbejdsmarkedet kan gå lidt tidligere.
Finansministeriets tal viser, at politikerne før eller siden støder frontalt ind i virkeligheden.
