Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 4.2.2016
Af Lars Olsen
Hver krone til de arbejdsløse bliver nidkært vendt og drejet. Samtidig er der skandaler i Skat, hvor de velstillede snyder for milliarder. De herskende politikere er ensidig fokuseret på at skære i udgifterne – ikke at sikre penge i kassen.
Hjemme i husholdningen er det enkelt. Hvis der er lavvande i kassen, kan vi gøre ét af to: Spare på udgifterne – eller prøve at øge indtægterne, for eksempel ved overarbejde, bijob eller andet.
Sådan er det ikke på Christiansborg. Hér har de herskende politikere kun én recept: Nedskæringer – eller »reformer« der ofte betyder det samme. At pengene samtidig fosser ud af den fælles kasse, udløser kun mindre symbolske tiltag.
Senest er DR’s serie Sådan svindles Danmark rullet over skærmen. Den dokumenterer, at Skat snydes for et tocifret milliardbeløb i moms – på slik, kyllinger, CO2-kvoter, you name it … Nogle af pengene er måske ligefrem gået til terrorisme.
Oppositionen forlanger flere penge til skattekontrol, men det afviser Løkke-regeringen: »Kontroldelen på Skats område bliver ikke tilført flere ressourcer, men vi kigger på, hvordan vi kan bruge de ressourcer der er,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen i sidste uge til TV Avisen.
I efteråret ramtes Skat af en anden skandale – om udbytteskat. Over en årrække er udbetalt ikke mindre end 6,2 mia. kroner til folk i udlandet, der uberettiget hævdede at have skat til gode. Først et tip fra udenlandske myndigheder fik Skat til at stoppe pengestrømmen.
Skats nedtur startede i 2005, da den daværende VK-regering centraliserede skattevæsenet og samtidig startede store nedskæringer i medarbejderstaben. Fra knap 10.000 til omkring 6.000 i dag.
Nedskæringerne skete med den begrundelse, at Skat med nye computersystemer kan løse opgaverne mere effektivt. Men fyringerne skete, før computersystemerne virkede. Samtidig »glemte« skiftende ministre, at store selskaber og små svindlere også har mere avancerede computersystemer.
Det hører således med, at de »røde« ministre i Thorning-regeringen ikke vendte nedskæringslinjen. At skaffe flere penge i kassen er ikke den herskende latin på Slotsholmen.
Revisorer beretter, at der i de seneste år er sket et tydeligt skred i moralen: Folk med mulighed for fradrag og fiksfakserier siger slet og ret til deres revisor, hvad de vil betale i skat. Hvis revisoren ikke vil levere dette, finder de en anden, der er mere villig. Det er på høje tid at stramme op.
Denne klumme er ikke et argument for, at politikerne bare lader udgifterne sejle. At genoprette Skat kræver investeringer og års indsats. Men vi har brug for en bredere dagsorden. Hvor det ikke bare handler om at styre udgifterne, men også om at øge indtægterne.
Ligesom hjemme hos os selv.
