Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 6.6.2014
Af Lars Olsen
KULTURKAMP – V-toppen undgik i sidste øjeblik et formandsopgør efter Lars Løkke Rasmussens tøjfrås, men brudfladerne lurer lige under overfladen. Venstres traditionelle kerneland i provinsen oplever, at storbyernes velstillede middelklasse har sat sig på det gamle landboparti.
V-formand Lars Løkke Rasmussens tøjindkøb for 152.000 kroner har i ugevis ryddet forsiderne. Tirsdag aften undgik Venstre med nød og næppe åben splittelse, da Løkke red stormen af i Hovedbestyrelsen gennem et nyt parløb med den jyske næstformand Kristian Jensen.
Oprøret mod Løkke tegnede et tydeligt Danmarkskort. Thisted, Lemvig, Ikast-Brande, Langeland, Lolland … Utilfredsheden var massiv blandt Venstres vælgerforeninger i det gamle kerneland i provinsen. Derimod bakkede stort set alle vælgerforeninger i hovedstadsområdet op om Løkke.
I virkeligheden er det en konflikt mellem sociale grupper og kulturer. Mange i storby-Venstre kommer fra den velstillede middelklasse. De er selvstændige eller funktionærer med gode job, hvor repræsentationskonto og fryns betalt af firmaet hører til dagligdagen. For dem er habitter til 152.000 kroner del af »en moderne virksomhed« – som tidligere V-minister Claus Hjort Frederiksen udtrykte det.
Sådan ser de ikke på det ude i provinsen. Det er sparsommelige mennesker med rødder i landbomiljøet. Pengene tæller mere i denne del af Danmark: »I den kreds, hvor jeg kommer fra, kan man for 150.000 kroner købe et rimelig godt hus,« lød det fra Benny Damgaard, kredsformand på Lolland.
Hér er der ingen forståelse for rejser på 1. klasse, betalt af u-landspengene i GGGI, som Løkke er formand for. Frås for andres penge er brud på gode borgerdyder om at svare enhver sit.
Konflikten handler da også om mere end tøjfrås og bilag. 00’ernes centralistiske reformer skabte ballade i Venstres gamle bagland. Mange provinsbyer oplevede, at politistationen og sygehuset lukkede, mens kommunerne blev slået sammen til store enheder. I Jylland opstod protestgruppen Fælleslisten, der fik et flot regionalvalg og en overgang forsøgte sig som landsdækkende parti. Protesterne rettede sig ikke mindst imod den V-ledede regering, hvor Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister stod i spidsen for centralisering og supersygehuse.
Tidligere bekendte V sig til »det nære samfund«. Venstre var en grundpille i det vidt forgrenede net af sogneråd og små kommunalbestyrelser, der styrede Danmark op gennem 1900-tallet. I dag er det storby-middelklassen, der spiller førsteviolin – ikke mindst hos Løkke, som har sin base i Nordsjælland. Hér vejer regnedrengenes kalkuler om »stordriftsfordele« tungere end »det nære samfund«. At store kommuner gør det lettere at udlicitere, lagde V-strategerne heller ikke skjul på.
V-næstformand Kristian Jensen står stærkt i Jylland og har rødder i dét, han selv kalder »det folkelige Danmark«. Løkke satser på, at parløbet med Jensen holder det utilfredse provins-bagland i ro. Tiden vil vise, om det lykkes.
