Klumme i Jyllands-Posten 5.7.2021
Af Lars Olsen
Det meste af mit liv har jeg været københavner. I 2007 flyttede vi imidlertid til Humlebæk, og i vinter tog min hustru og jeg så endnu et ryk – til Holbæk. Det giver et andet perspektiv.
Tag den nye politiske aftale om massive trafikinvesteringer. I landsmedierne var der knubbede ord. »Kritikere efterlyser mere klima i trafikaftale«, var forsiden hér i avisen. Politiken udkom med sorte motorvejsstriber over hele forsiden. »Bilejerne er blevet urørlige«, mente københavneravisen.
Stemningen ude på Sjælland er radikalt anderledes. På Rådhuset i Kalundborg gav borgmesteren »motorvejslagkager«. Kalundborg er Sjællands største industriområde med Novo, Novozimes, Statoil og senest Mærsk, der flytter hele sin containertrafik fra København til Kalundborg. Alligevel sker trafikken ad en landevej, hvor tusindvis af pendlere dagligt snegler sig afsted. Kalundborg har i årtier kæmpet for bedre trafikforbindelser, og næste år kommer motorvejen – omsider.
Ude på Sjælland går kritikken mere på dét, der sker for langsomt. En stikling fra Næstved til syd-motorvejen i Rønnede anlægges først fra 2026, hér må pendlerne fortsat sidde i kø på landevejen, der i folkemunde kaldes »gedestien«.
Kontrasten var der også ugen før, da regeringen og et bredt politisk flertal aftalte mere uddannelse udenfor storbyerne. Landsmedierne var domineret af sure universiteter og storby-meningsdannere, men ude på Sjælland var der begejstring:
»Det her er fantastisk for Region Sjælland. En ting er, at vi får flere uddannelser og flere studerende. Men samtidig sikrer aftalen, at uddannelserne uden for de store byer får et større tilskud (…) Det er dyrt at have små og decentrale campusser,« forklarede Camilla Wang fra Professionshøjskolen Absalon til vores lokale Nordvestnyt.
På Sjælland kan man fremover blive pædagog i Holbæk, læge i Køge, jordemoder i Slagelse m.m. Det giver nye muligheder til de unge, men afhjælper også mangel på sundhedspersonale. »Jordemødre stifter ofte familie undervejs, og det vil fremadrettet have en meget positiv indvirkning på vores rekrutteringsmuligheder,« sagde en glad afdelingsjordemoder på Slagelse Sygehus, Maria Langberg, til TV2 Øst.
Regeringen er i gang med den største ændring af Danmarkskortet, siden Lars Løkke Rasmussen i 00’erne centraliserede sygehuse, politi, kommuner og andet. Heldigvis sker det langt hen ad vejen med bred opbakning fra SF, Dansk Folkeparti, Venstre og andre.
Modstanden er imidlertid massiv i storbyeliterne, der dominerer bureaukratier, universiteter og landsmedier. I Besserwisserne på TV2 News talte to tidligere spindoktorer nærmest i kor i afstandtagen fra decentralisering af uddannelserne. Mens Noa Redington betragtede unges ryk mod storbyerne som en naturlov, trak Søs Marie Serup linjen tilbage til sit arbejde med Globaliseringsrådet i 00’erne, dengang Slotsholmen hyldede stærke storby-centre og »universiteter i verdensklasse«.
Regeringen gør da også op med de ideologiske forestillinger fra 00’erne. Forestillinger om Danmark som ”videnssamfund” uden produktion, hvor mindst 25 pct. af de unge skulle tage akademisk uddannelse. I dag ser vi konsekvenserne: Desperat mangel på faglærte, for få lærere og pædagoger, men for mange akademikere.
Opgøret med 00’ernes vrangforestillinger vækker glæde ude i det brede land, men hold op hvor skal vi lægge øre til meget sludder undervejs.
