Manuskript til kommentar i Altinget 9.2.2022
Af Lars Olsen
Anklager om storby- og københavnerbashing fyger gennem luften, når politikerne gør op med centraliseringen. Nu viser nye tal, at halvdelen af storby-danskerne selv drømmer om at flytte til en mindre by eller ud på landet.
»Det er, som om storbyernes tempo, liv, interessante studiemiljøer og smarte cafeer har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft«.
Det konstaterede Berlingske i en artikel om unge og udflytning af uddannelser. Og billedet er nærmest blevet en etableret sandhed i hovedstadsmedierne og DR.
Det er da også rigtigt, at omkring hver fjerde dansker i 20’erne allerhelst vil bo i en storby. Det mest populære blandt de unge er imidlertid de mellemstore byer, der foretrækkes af godt 35 procent, mens resten hellere vil bo i mindre byer eller på landet. Og blandt de midaldrende er mindre og mellemstore byer endnu mere populære.
I Tryghedsmåling 2021, som Trygfonden udsendte for nylig, bliver de over fem tusinde respondenter spurgt, hvor de bedst kunne tænke sig at bo, »hvis du kunne vælge frit, dvs. hvis job, familie m.v. ikke spillede en rolle«.
Svarene viser, at op mod halvdelen af danskerne ideelt set ville bo et andet sted. I den aktuelle politiske debat er det især bemærkelsesværdigt, at 26 procent af dem, der bor i storbyerne, hellere ville bo i en mellemstor by, mens yderligere 24 procent foretrækker en lille by eller at komme helt ud på landet.
Rigtig mange bor således primært i storbyerne på grund af job, uddannelse eller familie. Storbyens »magnetiske tiltrækningskraft« er en sandhed med store modifikationer.
Trygfondens tal ligger i smuk forlængelse af en omfattende kortlægning af boligmarkedet, som Center for Fremtidsforskning har foretaget med støtte fra Forenet Kredit. Fremtidens boligmarked i 2030 og 2035 konkluderer, at der fremover vil ske »mere spredt bosætning landet over«, også i mindre byer og landdistrikter.
Vores boligpræferencer og flyttemønstre er aldersbetingede. Og i de kommende år vokser især to grupper: De 30-39-årige (børnefamilierne) og seniorerne på 60+. Flyttemønstrene trækker allerede i dag begge grupper ud af storbyerne, og meget taler for, at denne tendens bliver forstærket:
»Vi er på vej mod et ret grundlæggende skifte på boligmarkedet, fordi vi går fra en periode med fokus på det indre af de store byer til at få langt større fokus på familieboliger i forstæder og længere ude i mindre byer og ude på landet,« forklarer en af forfatterne, Marianne Levinsen, til Jyllands-Posten.
Ifølge undersøgelser og interviews orienterer familierne sig i højere grad mod »klima, natur og det gode liv også for børnene«, fortæller Marianne Levinsen, hvortil kommer mere »fleksibelt arbejdsliv«, hvor man arbejder hjemme en dag eller to om ugen. En udvikling, der vil gavne mange – men ikke alle – provinsbyer og landdistrikter.
Forholdet mellem land og by – eller rettere: mellem storbycentre og periferi – er blevet en varm politisk kartoffel. Det afgørende vendepunkt var folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti blev størst i »det gule Danmark« – Syd- og Vestsjælland og det sydlige Jylland. Opbruddet tvang Venstre og Socialdemokratiet til at gentænke årtiers centralisering.
Løkke-regeringen startede den symbolpolitiske udflytning af statslige arbejdspladser, og opgøret med det skæve Danmark blev et omdrejningspunkt for det nye socialdemokrati under Mette Frederiksen. Siden 2019 har Folketinget vedtaget reform af den kommunale udligning, udflytning af uddannelser, en infrastrukturaftale med massive investeringer i provinsen og diskuterer nu bedre finansiering af boligkøb i yderområder.
Skiftet er sket med opbakning fra venstrefløjen og folkelige borgerlige i Venstre og Dansk Folkeparti. Flere af tiltagene møder imidlertid modstand fra Radikale og Liberal Alliance, der repræsenterer vælgere med lange uddannelser og høje indkomster, ligesom kræfter hos Konservative og dele af venstrefløjen er imod. En politisk skepsis, der udnyttes af privilegerede storbyinteresser som universiteter og universitetsstuderende.
Nok så bemærkelsesværdige er dog medierne. Mens ledende politikere har erkendt nødvendigheden af et paradigmeskifte, er hovedstadsmedier som Politiken, Berlingske og DR imod. Forestillingen om storbyernes »magnetiske tiltrækningskraft« står stærkt, det samme gør en socialt og geografisk skæv klimapolitik – dagen efter infrastrukturaftalen udkom Politiken med sorte motorvejsstriber over hele forsiden.
Dagsordenen sættes af de 20-25 procent, der ifølge Trygfondens rapport selv foretrækker livet i storbyen.
For nogle år siden udsendte den britiske samfundsanalytiker David Goodhart bogen The Road to Somewhere, hvor han blotlagde »den store deling« af Storbritannien og andre vestlige samfund:
Halvdelen af befolkningen er Somewheres – de har rodfæstet identitet i en samfundsgruppe og i et sted, de er »skotsk landmand, Geordie fra arbejderklassen, husmor i Cornwall« eller andet. Overfor dem står en fjerdedel Anywheres, som har deres identitet i kraft af uddannelse og karriere. De bor i storbyerne, tjener godt og kan slå sig ned – anywhere. Den sidste fjerdedel er et sted imellem.
Anywheres blev ifølge Goodhart dominerende i samfundet med ekspansionen i højere uddannelse; de omfavnede globaliseringen og det multikulturelle samfund, mens geografisk polarisering blev anset for en naturlov. Konsekvensen var 10’ernes folkelige opbrud – fra Brexit til Gule Veste i Frankrig og »det gule Danmark«. Somewheres udenfor storbyerne følte sig tilsidesat – geografisk, socialt og kulturelt – og revolterede.
Det er imidlertid stadig Anywheres, der dominerer den danske offentlighed og dens forestillinger. Det antages, at den fundamentale dynamik i samfundet pr. automatik trækker i retning af de største byer, og at politiske forsøg på at stritte imod er som Don Quixotes kamp mod vindmøller.
Disse forestillinger står for fald. Meget tyder på, at flyttemønstre og boligmarked er i opbrud, og at mange danskere drømmer om et liv udenfor storbyerne. Opgør med centraliseringen er ikke en kamp mod vindmøller, men støtter sig på stærke tendenser i samfundsudviklingen – politik kan mindske geografiske klasseskel og understøtte danskernes drømme om det gode liv.
