Klumme i Altinget marts 2024
Af Lars Olsen
Europa skal tage vare på egen sikkerhed, men vi må kunne føre en lødig debat om hvordan. Forhåbentlig tør SF fastholde sine kritiske spørgsmål til SVM’s seneste melding om endnu flere milliarder.
Europa står i en ny sikkerhedspolitisk situation: et aggressivt Rusland og et USA med andre prioriteter – hvadenten Trump bliver præsident eller ej. Vi må have militær styrke til selv at tage vare på vores sikkerhed.
Heldigvis udviste et bredt flertal i Folketinget rettidig omhu, da de efter Putins angreb på Ukraine indgik et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Aftalen indebærer den største oprustning i Danmarks nyere historie: op mod 150 mia. ekstra over en årrække. Et gigantisk løft, der siden er blevet både fremskyndet og øget.
Alligevel benyttede forsvarsminister Troels Lund Poulsen to-års-dagen for Ukraine-krigen til at bebude »genåbning« af forsvarsforliget med yderligere milliarder, mens statsminister Mette Frederiksen bimlede med den store alarmklokke. Partierne bag forsvarsforliget har allerede været til de første indledende møder.
Denne gang får nye militær-milliarder håndgribelige følger for danskerne. Ifølge Weekendavisen overvejer regeringstoppen flere finansieringsmuligheder: grønthøster-besparelser på fem procent i alle ministerier, en såkaldt sikkerhedsskat lagt på bundskatten eller en blanding.
Nok så bemærkelsesværdigt møder presset fra statsministeren og forsvarsministeren skepsis i både Udenrigsministeriet og Finansministeriet: »stemningen (er) mere tøvende hos udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og hans system, der har en mindre alarmerende analyse af situationen. Finansministeriet er på sin side skeptisk over for Forsvarets evne til at håndtere de milliardbeløb, der efterspørges«.
https://www.weekendavisen.dk/2024-9/samfund/vaagn-til-kamp
»Afløbsproblemer« er da også velkendte i store systemer, der på kort tid skal absorbere mange milliarder. Mette Frederiksen var imidlertid i en helt anden boldgade, da TV2 Nyhederne spurgte (24/2), hvordan yderligere militære milliarder harmonerer med uløste problemer på vores sygehuse.
Hun erkendte, at der er mange opgaver herhjemme, men sagde så: »Belært af historien bliver vi nødt til at sige, at friheden kommer med en pris, og at frihed og demokrati kommer forud for alt andet«.
Dette er ikke et argument, men et hold-kæft-bolsje. Med Mette Frederiksens ræsonnement kan vi bruge halvdelen af nationalproduktet på militæret – og det vil stadig ikke være nok. Før Ukraine-krigen var målet, at forsvaret i 2023 skulle op på 1,5 procent af nationalproduktet, men med Danmarks gigantiske militærhjælp til Ukraine passerede vi sidste år NATO’s krav om to procent – om få år er det langt højere.
Heldigvis er der for en gangs skyld kritiske røster fra forligspartier: »Statsministeren må sætte beløb på. Det må basere sig på kælderkolde analyser og ikke overbudspolitik (…) Vi må snakke om, hvad der konkret er behov for«, sagde SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen til Jyllands-Posten efter Mette Frederiksens første meldinger.
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16873099/frederiksens-nye-forsvarsregning-moeder-skepsis-paa-christiansborg/
Kælderkolde analyser – ja tak. Mette Frederiksen begrunder endnu flere milliarder med, at Rusland har gennemført en omstilling til krigsøkonomi. Så er det vel mere indlysende, at Europa også omstiller sig end nok én omgang »send flere penge«.
Selv uden USA bruger de europæiske NATO-lande allerede i dag flere gange mere på forsvaret end Rusland. Det bliver bare splittet op mellem mange våbenfabrikanter og militære systemer.
»Med den økonomiske styrke, innovation og højteknologi, EU besidder, er det nemt at afskrække Rusland. Vi bygger næsten 180 forskellige våbensystemer og platforme, mens USA kun bygger 30, så hvis vi sammenlægger vores styrker og udnytter stordriftsfordelene, så kan EU-landene også købe flere militære kapaciteter for hver eneste euro,« sagde Frank Sauer, ekspert i sikkerhedspolitik ved Universität der Bundeswehr, for nylig til Information.
https://www.information.dk/udland/2024/02/ruste-ny-usikker-verden-behoever-europa-vaaben-ogsaa-staerk-fortaelling?fbclid=IwAR0_TmjnUpeCwR6Ms6psJOsTkk3qcfRZdaIe4aG_pAABSYUsL_kck1jrmE8
Hertil kommer et andet forhold: Forsvaret er – ligesom andre offentlige systemer – blevet djøf’iseret. Officererne siger det sjældent offentligt, men pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesen løftede for nylig lidt af sløret. Han advarede om, at »forsvarets ledelse gennem 25 år har fokuseret på alt andet end at sikre og opbygge militærfaglig viden«:
»I stedet har Forsvaret prioriteret fuld tilpasning til civil, centralistisk og detaljeret forvaltningsstil og søgen efter civile ECTS-point som hattefjer (…) Problemerne forstærkes af, at Forsvarets ledelse og udvikling siden 1990’erne i langt højere grad end tidligere domineres af civile akademiske embedsmænd,« skrev Michael Clemmesen.
https://www.information.dk/debat/2024/02/danmarks-forsvar-evner-egen-genopbygning?fbclid=IwAR17svE4KlAsI-BVD2BG7dacoOpysYDHtGDFK5tCotJkcQwtDzMSISqsKyo
For nylig udkom valgforskernes store analyse af folketingsvalget i 2022. Den bekræftede igen billedet: når vælgerne skal prioritere, er velfærd det ubestridt vigtigste. 43 procent pegede på sundhed, ældre og anden velfærd, 21 procent på klima og 6 procent på udenrigs- og forsvarspolitik.
Når danskerne spørges om flere penge til Ukraine og forsvaret, svarer de ja, men når det skal vejes op imod andet, så svarer de velfærd.
De færreste danskere er klar over, hvor mange penge et mindre land som Danmark bruger på militærhjælp til Ukraine. En kortlægning fra Kiel Institut für Weltwirtschaft viste det for nylig:
https://www.information.dk/udland/2024/02/forskellen-svimlende-dansker-giver-125-gange-mere-vaabenstoette-ukraine-italiener
Danmark yder næsten lige så meget som Storbritannien og langt mere end Frankrig, Italien og Spanien – tilsammen! Milliarderne ruller i en lind strøm uden kritiske spørgsmål, danskernes prioritering diskuteres stort set ikke i medierne.
Med fare for at gentage mig selv: den nære velfærd er presset af mange års politisk prioritering af al muligt andet.
https://www.altinget.dk/artikel/velfaerdskrisen-kan-aendre-dansk-politik-hvis-nogen-formaar-at-gribe-den
I sidste uge viste en opgørelse i Jyllands-Posten, at Esbjerg, København og andre kommuner skærer i daginstitutionernes åbningstider. Det rammer især forældre med skæve arbejdstider. Trods appellerer om danskernes arbejdsindsats, så bryder Mette Frederiksen & Co deres del af samfundskontrakten om at tage sig af børnene, påpeger Signe Nielsen fra forældreorganisationen FOLA.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16890716/regeringen-vil-have-lasse-christensen-til-at-arbejde-mere-men-en-beslutning-i-flere-kommuner-kan-tvinge-ham-til-at-goere-det-modsatte/
Vi har brug for anderledes realisme på Danmarks vegne, også i medierne. Trods god dansk økonomi er vores formåen som mindre land ikke uden grænser, hverken omkring Ukraine eller det globale klima.
Lige nu bruges milliarder til Ukraine og militæret som »signaler« til Putin og vores allierede i EU og NATO. Det er på tide med kælderkolde analyser af, hvordan vi også i forsvaret får mere for pengene og gør op med djøf’iseringen. Begge dele har større effekt end endnu mere oven i 150 mia., som systemerne i forvejen får svært ved at absorbere.
